|
|
Kører man mod Magoebaskloof området ad den nordgående N1 motorvej i retning mod Tzaneen, vil man opleve en utrolig kontrast, når det arrede landskab ved byen Haenertsburg afløses af subtropiske bjerglandskaber, præget af plantager med eksotiske træer og ikke mindst frugttræer som mango, avocado, macadamia nødder og kinesiske kærlighedsfrugter, og dertil intensiv farmning med citrusfrugter og store bananplantager. En stor del af Sydafrika's eksport af eksotisk frugt, kommer netop fra dette område. |
|
|
|
Alt kan nemlig gro i dette grønne paradis, og med base i minimum 2-3 dage på vort foretrukne overnatningssted Kings Walden Garden Manor er der mangt og meget at opleve i dette smukke hjørne af Sydafrika. Ved de fleste attraktioner opkræves en mindre entréafgift. |
|
|
|
Ved byen Haenertsburg er det muligt for en rimelig penge at hyre en privat turbåd for en rundtur på Ebenezer Dam. Uanset antal gæster har man hele fartøjet for sig selv, og kan nyde en "Sundowner" om bord, mens landskabet glider forbi. |
|
|
|
Kun en halv times kørsel fra Kings Walden Garden Manor finder man et af Sydafrika's mest seværdige picnic steder - med smuk udsigt til Debengeni vandfaldene. På vejen dertil kører man først igennem en skov med "yellowwood" træer og senere mahogni skov, og til slut oprindelig sydafrikansk urskov. før man går den sidste korte tur ned til faldene med en picnic kurv fra hotellet. Ramadiba floden falder på dette sted 80 meter ned i en naturlig pool, hvor man kan dyppe sig i det friske bjergvand efter frokosten. |
|
|
|
På vejen videre mod Magoebaskloof dalen, kan man især i foråret og forsommeren opleve de blomstrende azaleaer ved Cheerio farmen - en mageløs oplevelse, men i selve dalen kan man også finde en række aktiviteter, som nok især vil appellere til det lidt yngre publikum - alle de udfordrende aktivieter, som moderne unge mennesker elsker at afprøve! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Se mulighederne herover, og lad os forudbestille netop de aktiviteter, som I kunne tænke Jer at opleve under besøget i området. |
|
|
|
En mere stilfærdig aktivitet er et besøg ved regndronningens cycad skov ved Modjadji. Titlen som regndronning og de dertil hørende magiske kræfter, som ifølge sagnet kan bringe regn til området, går i arv fra mor til datter, men den seneste dronning gik bort i en meget ung alder, og først i 2023, når datteren fylder 18 år, vil man kunne hylde den 8. regndronning siden år 1800. Det er bedst at lade os supplere en guide under denne udflugt, så man får alle de spændende fortællinger med - det kan være svært at finde vejen op til bjergtoppen, hvorfra der er en mageløs udsigt, og en række ældgamle "cycads" - også kaldet "brødtræer", som gror meget langsomt, og er totalfredede. Kings Walden Garden Manor har en fast guide James Ndlovu, som samme dag kan vise gæster rundt i den nærliggende landsby, så man får en fornemmelse af hvorledes også den mere moderne lokalbefolkning lever. |
|
|
|
Tæt ved byen Gravelotte findes et kæmpestort baobabtræ, som også er et besøg værd - evt. på vejen tilbage fra et morgenbesøg i Kruger Nationalparken, som er beliggende ca. 1½ times kørsel fra Kings Walden Garden Manor. Man regner med at træets historie går tilbage til ca. 50 år før Kristi fødsel, og er dermed over 2.000 år gammelt. Omkredsen målt i 1,3 meters højde er 28 meter! Træets blomster holder kun et døgn, og sagnet fortæller at skulle nogen plukke blomsten, vil man blive ædt af en løve! Den lokale overtro siger også at man kan bløde træets frøer op i vand og drikke det, hvilket vil holde krokodiller på afstand. Helt så galt går det nok ikke vore gæster, men træet er beliggende på R71 mellem Tzaneen og Gravelotte - 15 km. grusvej ind til træet. |
|
Moden med mini-bryggerier er også kommet til Sydafrika, og Magboebaskloof har en af landets mest interessante, som er åben alle weekender og officielle sydafrikanske feriedage. Her er der en chance for at smage på et lokalt produkt sammen med lokalbefolkningen, og det bliver næppe kedeligt. |
|
|
|
For golfere er Kings Walden Garden Manor kun et hanefjed fra den smukke Tzaneen Country Club og næsten nabo til den lille 9-hullers Orangedene Country Club, som er beliggende på en appelsinplantage. Fælles for begge baner er den dejlige vegetation, og det faktum at det er særdeles billigt at spille dem begge. Opholder golfere sig i længere tid på overnatningsstedet, kunne det også være en mulighed at køre til Fairview Country Club eller den unikke Hans Merensky Golf Course, som er beliggende lige op af Krugerparken, med chance for at opleve meget andet end lige "eagles" og "birdies"! |
|
|
|
|
|
Magoebaskloof området er også et af de mest populære områder for vandreture i Sydafrika, med to afmærkede "hikes" i skovene. |
|
|
|
Sidst, men ikke mindst, er der rige fotosafari muligheder i området - Phalaborwa indgangen til Krugerparken er kun 1½ times kørsel fra Kings Walden Garden Manor, men der findes også en række private reservater tættere på, og tillige det offentlige Hans Merensky naturreservat tæt på Tzaneen. |
|
Kontakt jensen@icon.co.za for et oplæg til rejseplan! |