Vinindustrien i Sydafrika har i løbet af de seneste 300 år placeret landet blandt verdens førende vinproducenter, og beskæftiger i dag mere end en kvart million mennesker. Guvernør Jan van Riebeeck plantede allerede i 1655 de første vinstokke importeret fra Tyskland og kun fire år senere, i 1659, produceredes den første vin fra sydafrikanske druer. Huguenotternes ankomst i 1685 fra Frankrig satte yderligere skub i produktionen. Vinlandet har udviklet sig til et mekka blandt turister, som nyder ikke blot vinene, men også de smukke omgivelser med gamle bygninger i Kap-Hollandsk byggestil. Vi har til vore gæster udvalgt tre glimrende overnatningsfaciliteter i tre forskellige prisklasser - Eikendal Lodge****, Lanzerac Hotel***** i Jonkershoek Valley ved udkanten af den historiske by Stellenbosch og Grande Roche***** ved byen Paarl.
Den bedste tid for et besøg i vinlandet er i månederne oktober-april, men selve vinhøsten finder sted i perioden fra midten af januar til slutningen af marts. Regntiden i denne del af Sydafrika falder i perioden maj-september, men vejret kan dog selv på den årstid være ganske godt, og gæster kan glæde sig over lavere priser på overnatninger.Vinhøsten i Kaplandet foregår stadigvæk manuelt med håndkraft, og for at sænke sukker-indholdet på især hvide druer, foregår høsten ofte om natten, hvor druerne er koldere. Der tilsættes absolut intet kunstigt sukker i sydafrikanske vine, og det smager man!

Lad os sammensætte et oplæg til et besøg i vinlandet som kør-selv gæster, eller benyt Dem af vor guideservice, som vi bringer prisliste på herunder. Det bliver en uforglemmelig oplevelse at køre rundt og besøge de smukke vingodser, smage på vinen og spise frokost under træerne i en af de smukke parker. Kontant os på jensen@icon.co.za og få et tilbud på en fantastisk vinsafari i Kaplandet.

PRISLISTE CAPE TOWN SIGHTSEEING & TRANSFERS
TRYK PÅ DETTE LINK