New Page 1

Jagtsafarier januar og februar 2009 - en lille forsmag på vor ny hjemmeside struktur
	Der var faldet en del regn siden vor sidste tur til Kalahari, som fandt sted for blot lille måneds tid siden.Det var blevet grønt, og vegetationen var tæt.En hurtig beslutning blev taget da vi stødte på tre flotte hvide springbukke, at vi skulle forsøge at pürche os ind på dem. Efter en kort pürch kom vi ind på ca. 100 m., hvor de tre bukke stadig gik og fourageredede, så vi havde god tid til at vælge den største, som var i absolut rekordklasse. Foruden hvide springbukke findes på dette område også sorte og kobber farvede mutationer af den almindelige springbuk. Mange jægere finder det spændende at nedlægge de forskellige varianter, som tager sig smukt ud på en trofævæg
Springbukke lever udelukkende i det åbne terræn, så skudafstandene kan i nogle tilfælde blive meget lange. Det var dog et problem på denne pürch, da det var lykkedes os at "kravle" helt ind på ca. 110 meters afstand, og vi havde endvidere mulighed for at stille skydestokken op.	Red Hartebeest (rød ko-antilope) var højt på ønskelisten for denne jæger, som besøgte os for tredje gang, og vi så mange gode tyre på de tre jagtdage. Denne tyr nedlagde vi kort efter solopgang på den anden jagtdag.

I Kalahari ørkenen bor vi i en virkelig luksuscamp, og efter dagens strabadser samles gæsterne omkring lejrbålet inden aftenens middag. På denne lodge står vi undtagelsesvis ikke selv for madlavningen. Maden indtages i meget hyggelige omgivelser i lodgens spiserum, som er dekoreret med trofæer fra loft til væg
Denne tyr gik og "hyggede" sig med i en flok på 15 hundyr og kalve. Blue wildebeest (stribnet gnu) er en meget skudstærk vildtart, måske endda den allermest skudstærke af alle antilopearterne. Det er ikke uden grund, den har fået tilnavnet FATTIGMANDSBØFFEL	Zebraen måtte der til gengæld arbejdes hårdt for og det blev turens sidste stykke vildt inden gæsterne blev afleveret i Pilanesberg National Park for nye eventyr

Vi havde været på jagt mindre end en time da vi stødte på denne
flotte oryx. Ønsket var egentlig en vandbuk, men man har jo som bekendt
en mening til man tager en ny, og det tog kun et par sekunder, da oryx'en
pludselig stod foran os inde i bushen.

Derefter gik der kun ca. halvanden time, så måtte denne impala bide i den
afrikanske jord. Det kan man da kalde lidt af en start på denne mini-safari!

Den sidste morgen var vi på jagt efter tre forskellige stenbukke. Til slut
besluttede vi at det var tid til en brunch og at gæsterne skulle forlade terrænet

til fordel for de nye oplevelser som ventede. Næppe havde vi tænkt den tanke
før denne stenbuk stillede sig op. Efter en kort pürch og et frontalt skud med
min 300'eren var stenbukken hjemme.

Lige ankommet til campen serveres den traditionelle velkomst frokost ved
Limpopo floden serveres - traditionen tro står den på hummer , importeret
fra intet mindre end Kongelig Hofleverandør Kongbak Lassen..!

Det kan man da vist godt kalde et rigtig godt svin!
Vi kom pürchende, lidt ud i det blå !!! Da dette monster pludesig stillede sig op,
så var der jo kun at stille skydestokken op, og bagefter tage nogle billeder......

Sådan kan man somme tider dumpe ind i et rekordtrofæ i bushen, og Gud være
lovet at det her var Sydafrika og ikke Polen, hvor opvasken kunne være
blevet ret stor bagefter....!

Tre forladte kalve af rød ko-antilope. men hundyrene skal jo nok opholde
sig et eller andet sted i nærheden.

Der skal lidt held til at pürche en stenbuk i det høje græs, især efter denne
regnsæson, hvor græsset nogle steder står to meter højt!

Jagten startede med en jagt efter en gruppe impalaer, men sluttede i stedet
med nedlæggelsen af denne zebra, som tilfældigt kom gående forbi,
netop som vi skulle til at aflægge skud til impalaen.

Man kan hvis roligt sige at vi måtte arbejde for denne oryx. En pürch på
omkring fire timer, og adskillige hundrede meter kravlende på maven med
næsen helt ned i den røde afrikanske røde jord! Da vi omsider kom på
skudhold, måtte vi vente i mere end en halv time, før en reel skudchance
bød sig - bevar mig hvor vi fik jagt for alle pengene!

Denne impalabuk blev nedlagt ud af en gruppe på fem bukke. Billedet berettiger
ikke skuddet, da blodet som ses på billedet er fra udgangshullet. Denne jæger
var ikke mindre end Danmarksmester på 200 m. baneskydning! SÅDAN......

Det var ikke just en af de nemmest safarier, da vi kun søgte de "små"
arter som, stenbuk, duiker og vortesvin. Så der blev arbejdet hårdt på sagen.

Det har været et rigtigt godt regnår. Ind til nu er der faldet 500 mm,
hvor der på et normalt år falder max 350 mm.

På en skøn morgenpürch langs floden, kom vi meget tæt på en stor
flok impalaer. De var dog ikke i fare, da vi ikke var på jagt efter
impalaer i denne omgang. Men en dejlig oplevelse var det alligevel.

Efter regnen ses skolopendrene overalt, eller tusindben som de også kaldes.

Årrets første jagt, var en temmelig usædvanlig jagt, men meget spændende,
med et ægtepar som er trofaste gengangere - denne gang på deres sjette safari
med Jensen Safaris. Det er noget der gør os lidt stolte!

Vi lagde ud med at køre hele den lange vej til Kalahari hvor vi skulle jage
"Southern Roan" - en antilope som Karen Blixen i de gode gamle dage
kaldte for purpurrød hesteantilope!
Det blev en rigtig spændende jagt, og meget sværere end vi i første omgang

havde regnet med. Efter en pürch på omkring tre timer lykkes det at komme på
skudhold af tre roan tyre´, hvor afden ene var særdeles jagtbar.

På ankomstdagen var vi var ude for at rekognoscere terrrænet, og vi stødte
helt tilfældigt på denne hvide springbuk.

Der findes en bestand på ca. 3000 "Southern Roan" i den sydlige del
af Afrika. Ud af den bestand nedlægges der ca. 30 i Sydafrika hvert år.
Sammenligner man dette med bestanden af hvide næsehorn, hvor der findes

en bestand på ca. 13.500 i Sydafrika, er "Southern Roan"
et yderst sjældent jagtobjekt.

Vi lever ikke just kummerligt når vi er på jagt.
Her ses frugt anretningen ved brunchen.

Mankefår/Barbary sheep. Februar er måske ikke den mest optimale måned at jage
i Karoo ørkenen, specielt ikke når arten er Mankefåret. Det blev en
MEGET varm jagt, mit bud på temperaturen midt på dagen er + 45 grader !!

Men efter to dages meget intens jagt, lykkes det os at nedlægge denne flotte vædder.

Mens vi jagede mankefåret fik vi en pludselig chance til denne røde ko-antilope,
og da jægeren ikke på nogle af hans tidligere safarier havde nedlagt en sådan,
var det jo på tide at rette op på den mangel !!!

Til slut kørte vi tværs over landet til Det Østlige Kapland hvor der skulle jages

los eller caracal som den hedder på engelsk. På det lokale sprog Afrikaans
kaldes den for en rooikat - en rød kat, som egentlig er et godt navn for ørkenlossen.

En del af jagten forgik omkring nogle ananas marker, jeg er sikker at denne mark
ikke giver ret meget overskud efter vort besøg! En ananas som plukkes helt
frisk på planten tåler ingen sammenligning med de frugter som sælges i et
dansk supermarked !

I denne omgang vandt lossen, den nåede tilbage til sin hule hvor hundene
ikke kunne komme langt nok ind, selv om de gjorde et ihærdigt forsøg.

Lossen jages med et kobbel hunde på omkring 10 stk. - ofte i meget
uvejsomt terræn, så der er kun en måde at følge med hundekoblet, og det er
på gåben!!

Vi havde ikke mindre end tre forskellige los for på denne morgen. Den
første nåede hundene desværre at tage inden vi kom frem !!! Nummer to
gik ind i nogle klipper hvor hundene ikke kunne stille den ! Og først ved

nummer tre lykkedes det hundene at stille lossen - lige efter bogen.
Det tog os mere end 2 timer at komme frem til stedet, hvor vi kunne
afgive skud, og på det tidspunkt mente vi også helt ærligt at
vi havde fortjent den.

Det er ikke hver dag man har mulighed for at tage et billede som dette,
som vil pryde i enhver jagtjournal.