|
Dette
er afdelingen, hvor interesserede ofte vil kunne se fotos fra de
seneste jagtsafarier samme aften som personalet returnerer fra bushen.
Dermed gives også et godt billede af hvad der kan forventes af en
jagtsafari hos Jensen Safaris, især m.h.t. til trofækvalitet og antal
stykker vildt nedlagt på det opgivne antal jagtdage. |
|
Udover en meget speciel
jagt planlagt for slutningen af november nærmer vi os afslutningen på
jagtsæsonen 2009, som har slået alle tidligere rekorder, og det er ikke
bare tom snak, for billederne på disse sider viser jo nøjagtigt hvor
travlt vi har haft det, og hvor mange gode trofæer der er blevet hentet
hjem i sæsonen. Alle jægere der nedlagde trofæer inden afslutningen af
august måned vil modtage dem i Danmark i udstoppet stand inden jul. En af
hovedsæsonens sidste ture var med 7 elever fra Grindsted Landbrugsskole,
og selvom det kun var en minisafari på 2 døgn fik de alle et dejligt trofæ
med som et ekstra souvenir fra Sydafrika. Herover er det en flot elandtyr. |
|
|
De
to gutter herover fik hver en fin blisbukke tyr, og jægeren herunder en
rød ko-antilope i det smukke landskab. |
|
|
|
En enkelt impala blev
det også til på turen, og herunder endnu en elandtyr, som blev skudt på
grænsen af terrænet til en speciel trofæafgift, da den var på vej væk fra
området. Den gut var i det hele taget meget heldig - fangede under
fisketuren ved St. Lucia en sejlfisk på 33 kg. |
|
|
|
Den sidste morgen
lykkedes det så at få fuldt hus, da den syvende og sidste jæger fik sig en
blisbuk tyr, og dermed kunne alle vende snuden mod Pretoria, hvor resten
af gruppen var returneret fra et spændende besøg i Krugerparken.
|
|
|
|
|
Vi havde lige stødt et par vortesvin, da vi fik øje på denne rød
ko-antilope som kom gående ud af den tætte bush - dermed fik vi revance fra aftenen før, hvor samme gruppe tyre snød os, og
stak af lige inden det blev mørkt. |
|
|
Morgenkaffen indtages
i bomaen ved bålet, inden afgang på jagt. |
|
|
Stenbukken her blev
nedlagt den første eftermiddag
|
|
Oryx'en gik under 10
m. efter skuddet. Vi så for øvrigt rigtig mange oryx på de tre jagtdage
ved Limpopo |
|
|
Det må være tredje
gang denne jæger retunerer til Limpopo med Jensen Safari. Denne gang
havde han igen taget en barnebarn med. Her har vi nedlagt en flot
stenbuk. |
|
|
En tur langs floden
en tidlig morgen gav denne flotte buskbuk. Bukken hørte aldrig skuddet -
den gik rundt og hyggede sig med fire hundyr indtil vi forstyrrede
morgenfreden! |
|
|
En rigtig flot oryx
faldt den sidste dag - det var ellers ikke gået for godt denne morgen, da
vinden svøbte hver gang vi var efter noget, med pludselig passede det
hele, da denne stillede sig op, på godt og vel 80 m. |
|
|
Denne unge "jæger"
her havde et ønske om at få et impala skin med hjem, så var der jo ikke
andet at gøre, end at tage ud og nedlægge en, så det gjorde hun så....
med et helt perfekt skud, oven i købet var det "bessefar" der
pegede den ud til hende! |
|
|
Chip og Chap her var
yderst nysgerrige og de lod os komme helt tæt på for at tage billedet.
Jordegern, som de retteligt hedder, ser vi mange af ved Limpopo. |
|
|
Det var ikke ligefrem solcremen vi fik mest brug for på denne safari.
Tre ud af de fem dage vi havde til rådighed var præget af blæst og
småregn og det var køligt, hvilket ikke just var særligt befordrende for jagten.
Det er dog ikke
ualmindeligt for denne årstid, hvor regntiden så småt begynder. Når man
oplever et sådant vejrlig, er der meget lidt bevægelse i vildtet, og jager man så
oven i køber arter som opholder sig mest af tiden i den tætte bush,
såsom kudu, nyala, bushbuck ect. kan man meget let komme lidt
ekstra på
arbejde! På denne safari fik vi forholdsvis hurtigt nedlagt en blisbuk,
eland og en zebra, men så startede problemerne, da det nu var kudu der
stod øverst på ønskelisten. Vi valgte at skifte terræn op til vores Bushveld
Vest
område 400 km. nordpå, hvor det lød til at vejret var en smule bedre. Vi
så flere skudbare tyre, med fik ikke en reel skudchance. Den bedste
situation fik vi da vi havde pakket alt bagagen og var på vej ud fra
jagtterrænet, ner stod der fire tyre, hvoraf den en var afskudsbar, og
hilste af med os, men der var det jo ligesom lidt for sent, men sådan er
jagt en jo gang imellem! |
|
Vi pürchede os til denne blisbuk som gik ude i det åbne landskab, egentlig
tog vi chancen fordi vi sad og småfrøs på jagtvognen. Det var lidt af et
”vildskud”, men som sagt, forsøger man ikke, lykkes det i hvert fald
slet ikke !! |
|
Om vi har
fået en ny jæger her skal værre usagt - det tog i hvert fald temmelig
lang tid at få overbevist hende at det situationen var perfekt, +/- en
halv time, og at den aldrig ville blive bedre!! Men så faldt der også et
helt perfekt skud, skal vi sige MEGET velovervejet. Det er ikke sådan at
være helt grøn jæger....! |
|
|
Selv på en korttidsjagt
kan man være heldig at opleve det hele store eventyr, og da to ægtepar fra
Thy i den forløbne uge kombinerede et feriebesøg i Sydafrika med 3 dages
jagt ved Limpopo, blev der nedlagt en pragtfuld kudutyr der blev opmålt
til 59½", hvor er absolut rekordklasse. |
|
Svinet her blev
nedlagt af fruen, ovenikøbet hendes første stykke vildt, så det kan man
da kalde en debut. |
|
En pürch langs floden
den første morgen resulterede i denne buskbuk. Vi så adskillige
buskbukke denne morgen, hvoraf hovedparten dog var hundyr. |
|
Begge jægere fik sig
også en impala, som stod højt på "ønskelisten". Den ene fik vi
typisk nok da vi
havde bestemt at nu var det brunch tid, så støder man som regel altid
ind i et eller andet. Den anden blev nedlagt på anstand. |
|
Denne semi albino kom
ned for at drikke mens vi sad på anstand, selv om det var en ret så pæn
buk, fik den lov at gå. Vi kender bukken og ved at den er fire år, det
er første gang jeg fik så godt et kig på den, de andre gange har det som
regel været ret flygtigt. |
|
Mange ville nok spydigt
kommentere om stenbukken her ikke var ramt "lidt" baglig ! Til det kan
vi kun svare, at den er ramt helt perfekt. Vi beder nemlig alle om, når
det gælder de små (stenbuk, duiker, grysbuck) at skyde dem midt på, for
ikke at ødelægge hovedskindet, og dyrene går som regel ned, som om de
var ramt af lynet, man bør huske på at det er vildt i 8 - 12 kg.
klassen. |
|
|
|
|
|
Indhent
tilbud på jagtsafarier fra Jensen Safaris på jensen@icon.co.za |
|
|