
Benny Nørgaard Bjerg var vestjyde, uddannet herregårdsjæger fra Kalø, med forudgående elevtid på Barritskov, Giesegård og Wedellsborg. Leder af jagtafdelingen, uddannet professional jæger i Sydafrika, og ansvarlig for alle praktiske aspekter af vore rejsearrangementer, herunder i særlig grad aktiviteterne på vor jagtområder og ved gæstehuset. Kom til Sydafrika første gang i 1994, som assistent i Jensen Safaris, og var fastansat fra 1995 indtil sin bortgang i 2015. Klik på billedet herover for at besøge Benny’s mindeside
I 1995 producerede Helle Maj og Jørn Stjerneklar fra MayDay Press et program for DR omkring vor 25 års jubilæumstur til Lake Kariba, Victoria Falls og Uganda, og deltog endda i vort traditionsrige juleparty i haven i Pretoria. Klik herover for lidt nostalgi!
BLIV ASSISTENT HOS JENSEN SAFARIS!

Udover den faste stab har vi i mange år haft unge mennesker fra Skandinavien som assistenter i firmaet. De går til hånde med serviceringen af gæsterne i en periode på 3-6 måneder, og vi har haft over 130 af slagsen. Hvis Du tror det kunne være noget for Dig, så send os et par linjer med en CV med et vellignende foto og en beskrivelse af Dig selv. Man skal være ikke-ryger, ædruelig og udadvendt, med et godt arbejdstempo over middel, og så naturligvis lyst til spændende oplevelser! Mange er jægere, men det er slet ikke nogen betingelse, blot arbejdslysten er til stede.


