2007
Juli / August
Årets sidste drivjagt. Her afholdes paraden den første dag,
hvor en af gæsterne havde medbragt jagthornet og blæste Jagt forbi!
Der blev nedlagt adskillige flotte bukke.
Her en post den sidste dag, med en hel fantastisk udsigt.
Det blev også til tre virkelig flotte bukke på denne post.
Springbuk nedlagt på samme post.
Der var "lidt" langt ned til nærmeste vej, så vi fik brug for lidt assistance.
En række flotte bukke.
Det blev også til et par zebraer. Her jægeren med læsseholdet.
En rigtig fin rød ko-antilope / red hartebeest
Vi nedlagde også adskillige stenbukke - de er talrige i ørkenen
To sorte springbukke, den ene særdeles god.
Denne jæger holdt sig ikke tilbage, han nedlagde to stenbukke på en enkelt pürch
En spændende post med drev, hvor vi fik denne zebra plus en springbuk.
Så fløj gæsterne til Cape Town, mens vi pakkede alt grejet og kørte mod
det østlige capland, hvor vi igen skulle mødes et par dage
senere. Men undervejs
lagde jeg vejen forbi et af vores gamle jagtområder, for at se om det kunne
lykkedes
at nedlægge en klipspringer. Det var over femten år siden der sidst var
nedlagt en
på terrænet, så det var spændene at se hvor stor bestanden var. Det lykkedes
mig at
få denne buk den anden dag. Som det kan ses på billedet, er det noget
voldsomt terræn
de foretrækker at opholde sig i, og betegnelsen "Afrikas gemse" er ikke
forkert!
Derefter fortsatte jagten i Eastern Cape. Her en
Eastern Cape buskbuk,
som fik en lidt baglig kugle, lige inden det blev mørkt, så vi valgte at
give den ro natten over.
Næste morgen kunne vi gå ud og finde den under 100 m. fra skudstedet.
Så skulle der jages Cape grysbuck/ Cape gråbuk. Jagten foregår om aftenen,
hvor man
har fået en natjagtstilladelse, til at benytte spot. Det er ret så spændende,
da det er ganske svært at få øje på de små horn i mørket.
En ret så fin grå dykkerantilope
Det blev til i alt tre grå dykker-antiloper.
Så tog vi til kysten, nærmer betegnet det Indiske ocean for at jage oribi.
Det lykkedes også at nedlægge denne buk.
Vi måtte kæmpe hårdt for at få denne Cape grysbuck,
vi var ude fire aftener, før det lykkedes
Der skulle selvfølgelig også jages blå dykkerantilope - det lykkes i dagens sidste
drev
at nedlægge denne buk. Bestanden af blue duiker er faldet drastisk de sidste
år,
man regner med at caracalen/ ørkenlossen har en del af skylden.
Hver dag havde vi to hundeteams ud for at søge efter ørkenlos, da en af
jægerne havde
et stort ønske om af nedlægge en sådan.
Den sidste morgen en time inden vi skulle forlade terrænet, blevet vi ringet
op,
at nu havde hundene stillet en los. Så skulle det gå stærkt, hvis vi skulle
når
det inde lufthavnen, men denne chance kunne vi ikke lade gå fra os, så af
sted det gik.
Et par billeder blev taget, og hu-haj videre til lufthavnen. Men spændene
var det -
bare det at høre hundene ved lossen hvor de havde stille den, er en helt
fantastisk musik.
****
Det er efterhånden nogle år siden at vi sidst jagede i Kalahari ørkenen.
Vore
oprindelige kontakter havde solgt deres område og det er først nu lykkedes
os at finde et velegnet distrikt med en god vildtbestand til
konkurrencedygtige
priser og gode omgivelser.
Den lille familiegruppe startede ud med at nedlægge en kudutyr - ikke helst
så
store som ved Limpopo. De betegnes Eastern Cape kudu, og er faktisk
klassificeret som en særskilt art.
Der blev nedlagt 2 zebraer på safarien - denne her ved solnedgang!
Stenbukken fylder ikke så meget, men er et smukt trofæ - minder meget om det
hjemlige råvildt - både i kropsfacon og adfærd.
Imens husbonden jagede stribet gnu, snuppede fruen en hvidhalet gnu.
Gemsbuck tyr (oryx antilope) - et dejligt trofæ
Et velplaceret skud, sendte denne zebra til de evige jagtmarker.
Og en gammel gnutyr - den stribede gnu
Nedlagt med en Black&Decker = (Blaser)!!
Og endnu en stenbuk - som mest lever i det åbne landskab
Og en sidste kudutyr!
Og en tredje stenbuk!
Waterbuck er en usædvanlig vildtart for Kalahari, men også dette trofæ fik
familien
med hjem.
Først den sidste morgen, lykkes det at få et par springbukke.
Foruden den almindelig som ses her på billedet, findes der også sorte og
helt hvide springbukke på terrænet.
Sidste morgen's resultat - endda på krykker med et "brækket ben".
Turens sidste stykke vildt var en rød ko-antilope (red hartebeest)
Som det fremgår af billedet blev den skudt på en åben slette. Vi måtte helt
ned på maven,
og lave slæbespor med næsen i sandet, for at komme på skudhold.
Vi passerede
Vaal river på vej til jagt området. Det er Sydafrikas mest vandrige
flod, som bringer liv til
ørkenen.
****
Vi havde ikke plads til at tage trofæerne fra Kalahari jagten med til Pretoria,.
så et par dage senere sendte vi vore to assistenter ned efter trofæerne.
De fortsatte
videre til Karoo ørkenen, hvor vi afholder vore drivjagter, og her fik de
lejlighed til
at gå på jagt et par dage. Det er ved at være sidste udkald for vores
svenske assistent
Arvid,som snart forlader os. Men han nåede lige at få en zebra med på vejen !
Anders vor nye assistent har været her under to uger,
men har allerede nedlagt denne fine oryx tyr.
Som man kan se er terrænet meget åbent, så ofte er der tale om meget lange
skudhold, hvis man skal pürche sig til vildtet..
****
Det er sjældent at to jagtsafarier kører samtidigt, men mens Benny jagede
med
familien i Kalahari gennemførte Holger en succesfuld 4-dages tur til
Limpopo,
ikke mindst hjulpet af fremragende skydning - 7 vildtarter i 7 skud på 3 døgn!
En sjælden vildtart er den sortryggede sjakal - ikke fordi de ikke findes,
men de
byder sig ikke ofte til på jagten.
Vor overjagthund Bruno hjalp lidt til med at finde denne grå dykkerantilope,
som
var ramt en smule lavt på bladet - den ville være forendt, men hunden hjalp
til med
at forkorte eftersøgningen, og havde det tillige lidt sjovt!
Oryx antilope stod allerøverst på ønskesedlen, og den fik vi efter en
spændende
2 timers pürch igennem bushen.
Impala'en gav os en jagt så spændende, at det
knapt var til at holde ud! Flokken brunstede og
det var svært at få en chance til en god buk.
Denne prægtige waterbuck tyr gav os ligeledes spænding for alle pengene!
Og samme aften fik vi en gammel vortesvine orne på
anstand ved et vandhul.
Til slut manglede der kun en stenbuk, og den blev nedlagt på tredjedagen,
hvorefter
vi kunne returnere til Pretoria og indtage aftensmaden sammen med det andet
hold
jægere - så der blev fortalt mange gode jagthistorier!
****
En fin grissebasse, som blev nedlagt den sidste eftermiddag.
Lige ankommet til campen, hvor en frokost ventede. Seks gæster, fem jægere.
Der blev nedlagt 23 stk. vildt på de seks jagtdage. Her en grå dykker-antilope.
Det blev bla. også til to vandbukke.
Og adskillige stenbukke. Denne havde dog kun et horn !!
Vortesvin nedlagt på anstand.
En rigtig fin elandtyr, som måtte bide i støvet, for en 6,5 x55 kugle.
Far og søn var taget på safari sammen. Her fik junior en oryx.
Stenbuk.
Denne jæger fandt ud af at det faktisk godt kunne lade sig gøre at nedlægge
vildt,
på mere end 50 m. !!!!
Stenbuk.
Prægtig kudutyr.
Det er tørt ved Limpopo, og der er stadigt lang tid til regntiden starter,
med lidt held får de det første regn til november.
Der blev gået til vortesvinene...
Der er ikke meget der slår en impala i skønhed.
Denne vandbuk fik en lidt baglig kugle lige inden det blev mørkt,
så vi måtte tage tilbage til campen uden vandbuk. Men vi var selvfølgelig
ude
tidlig næste morgen, og fandt den 300m. fra hvor vi havde forladt sporet om
aftenen.
Hyæner og sjakalen havde desværre gået hårdt til den, i løbet af natten,
som det kan ses på billedet.
Denne næsten 40" oryx, gik også over to km. med med to baglige kugler.
Men heldigvis var der gennemskud, så der var forholdsvis meget swiss.
Pumba....
Det var lige ved at være for spændene med denne kudu. Vi havde spottet
gruppen,
fra jagtvognen, og hoppede så af og lod bilen køre videre. Vi stillede
skydestokken op,
og ventede, da vi havde en formodning at de ville krydse sporet,
da vi allerede havde set to pæne tyre passere, før vi var hoppe af bilen.
Der gik ca. 45 min.
før denne tyr kom frem. Den faldet lige på sporet, og hørte aldrig
skuddet.
Safarien sidste stykke vildt, nedlagt lige under marula træet.
****
Ikke noget pjat her, to styk impalaer til to nybagte jæger. Man kan jo ikke
ligefrem sig at de ser særlig kede ud af det.
Første stykke vildt nedlagt med riffel nogen sinde, ikke nogen dårlig start.
Så skulle traditionerne holdes i hævd.
Denne genganger manglede en eland til samlingen.
Det var også denne jægers første stykke vildt.
****
Sønnike havde ikke fået lov til at nedlægge noget på deres sidste safari,
af hans skrappe far!!!! Nu havde han i mellemtiden erhvervet sig jagttegn,
så nu skulle der tages revanche. Har lagde han ud med en fin impala.
Så blev det til en brissebasse til farmand.
Så nuppede sønnike en oryx.
Denne 4 m. pyton stødte vi på ikke så langt fra campen langs den udtørrede flodseng.
Det er ikke svært at se hvem der nedlagde denne dykker-antilope.
Farmand holdt sig ikke tilbage, her med en fin oryxtyr.
Turens største grissebasse - ( nedrest!!! ).
****
Vi havde besøg af en tidligere assistent, så vi startede med en dags duejagt,
årets sidste. Så drog ham og koner til Limpopo, hvor de havde vores
nuværende svenske assistent med, som også fik lejlighed til at komme lidt på
jagt.
Her med en fin impala.
Og et vortesvin. Totalt blev det til to impalaer og to vortesvin, til de to jægere.