New Page 1

Vor nuværende assistent havde besøg af familien, hvor en del af opholdet
skulle anvendes til et par dages jagt ved Limpopo. Her med en buskbuk
ved kanten af floden.

Normalt ville man "kun" håndtere et gevær på denne måde, hvis det var ens
svigermor der stod ved siden af !!!!! Geværet er ikke ladt......

Straks efter ankomsten om eftermiddagen tog vi på den første pürch. På ønskesedlen stod der Nyala og Zebra. Jeg var på forhånd blevet advaret om at det kunne blive svært på denne årstid, men efter en times tid fik vi kontakt med en flok Nyalaer. Efter at have pürchet os ind på flokken fik vi pludselig øje på en stor tyr, som med en perfekt bladkugle, blev turens første bytte. Selvsamme tyr havde faktisk stanget farmerens datters pony, samt et par andre Nyala'er ihjel, og da det også er et flot stort trofæ, så var alle glade. Ikke mindst den lille pige.

Næste morgen gik vi så efter den meget sky Zebra. En jagt der ikke blev nemmere af den meget tætte vegetation. Efter ca. en times forsigtig pürch så vi en flok Oryx'er ude på ca. 150 meter, gå frem under nogle høje træer. Efter nogen tid fulgte nogle Waterbucks, og vi valgte at sætte os ned for at se om der også skulle være Zebra i området. Ventetiden blev belønnet. Der kom forsigtigt en flok Zebras frem, og en gammel hingst blev jagtens andet trofæ.

Vel tilbage mod campen og den ventende brunch, så vi pludselig en flot Bushbuck, der forsigtigt kom gående nede i flodsengen, som danner grænsen mellem Sydafrika og Botswana. Den nåede at komme lidt op på skrænten, før den fik en velplaceret kugle. Tilbage stod så blot at få den hentet op fra flodlejet. Der skulle vi lige have forceret et tæt sivområde, hvor vi vidste at slangerne holdt af at opholde sig. Men hjem kom den og det tredje trofæ var i hus.

Herefter var der ikke så meget tilbage i området, som ikke allerede prydede mine vægge, så efter endnu en aften- og en morgenpürch valgte vi at returnere til Pretoria og fejre julen med venner og familie.

lang stroppetur lykkedes det os at komme ind på 70 m. hvor den fik et frontalt
skud. Selv med dette ret så gode skud gik den ca. 150 m. Mudderet i hovedet
skyldes ikke at den faldt i mudder, men er pådraget under markering af
dyrets territorium i løbet af natten.

Impalaen var turens første stykke vildt. Det var en flok på otte bukke,
hvor to af dem var jagtbare. Vi var heldige at få den største fri.

Denne aften stod menuen på en +700 grams rump steaks, der var næsten ikke
"plads" til desserten som var en tiramizu !! Jeg garantere for at ingen gik sulten
i seng denne aften..

Turens absolutte bedste trofæ, måske endda sæsonens, var denne
eland tyr på 40 1/2 tomme og med et helt fantastisk tuf (hår i panden).

Tyren gik ned i skuddet, men efter ca. ti minutter rejste den igen,
hvor der måtte afgives et par skud igen før den omsider forendte.

Tyren gik sammen med en anden meget fin tyr, plus en del hundyr.
Men der var ingen tvivl om at denne var den største

Årets foresløbig sidste jagt ved Limpopo.
Vi fik en melding fra landejeren ved ankomsten til jagtområdet, at han havde

set en fin eland tyr gå i et bestemt område. Vi startede ud med en pürch
netop der, og var heldige at tyren stadigvæk gik i samme område.

Lige inden solnedgang nedlagde vi denne stenbuk.
Så det blev til både den største og den mindste antilope på ankomstdagen!!

Det tog os over to timer at finde denne oryx tyr, efter skuddet. Vi så den falde
i skuddet, men var ikke lige klar over at den var kommet på benene igen,
og derfor havde vi heller ingen anelse omi hvilken retning den var forsvundet.
Det medførte igen at vi gik på foden af den forkerte oryx, som havde stået
lige ved siden af. Vi troede faktisk at den var tapskudt, da vi ikke kunne
finde noget sweiss. Vi bestemte os for at tage tilbage til anskudsstedet,
for at tjekke det igen. Det viste sig ikke at være nogen dårlig ide, for da vi
omsider kom på det rigtige spor fandt vi den forendt mindre end 200 meter
fra skudstedet.-

Vi havde nogle pragtfulde solnedgange, hvor himlen havde
nogle helt fantastiske farver.

Et fint skud sikrede jægeren denne impala, som gik og
essede med et par andre bukke.

Da vi netop havde bestemt, at nu var det tid til brunch,
stødte vi ind i denne flotte kudu tyr på tilbagevejen,
og den chance lod vi ikke gå fra os.

Det er ikke altid det er hårdt arbejde, at være assistent ved Jensen Safari.
Her har vores nuværende assistent Søren været på zebra jagt ved Limpopo.
Spørgsmål kan rettes direkte til Søren, hvorfor zebraen bløder på bagkøllen ???
Der må været gået et eller andet galt, da han fik undervisning i anatomi !!