Dette lille boutique hotel er blevet en klar favorit blandt vore gæster – især dem som ønsker at kombinere safari med nogle dages sightseeing på Panorama Ruten i Drakensbjergene. Meget velbeliggende i skovene ved White River – grænsende op til den velholdte White River Country Club, men gæster på hotellet har desuden adgang til at spille på den berømte Leopard Creek Golf Club ved kanten af Krugerparken. Hotellets østrigske værtinde sørger i den grad for at alle føler sig velkomne i det hyggelige lille hotel og forplejning og service matcher det ørige niveau. Især hotellets Luxury Family House med 4 soveværelser er økonomisk og derfor særlig populær ved familieferier og mindre rejsegrupper – skal derfor bestilles i god tid!