Dette
Dette er afdelingen, hvor interesserede ofte vil kunne se fotos fra de seneste jagtsafarier samme aften som personalet returnerer fra bushen. Dermed gives også et godt billede af hvad der kan forventes af en jagtsafari hos Jensen Safaris, især m.h.t. til trofækvalitet og antal stykker vildt nedlagt på det opgivne antal jagtdage.

Dagen før nytårsaften tog vi leverance af en splinterny Hilux 4x4 - den 15. Hilux i 30 jagtsæsoner. Det er meget vigtigt for os at kunne markedsføre et kvalitetsprodukt, og den hyppige udskiftning af vort materiel spiller her en rolle, da vi herved sikrer at der aldrig går jagttid til spilde med tekniske problemer i felten. Det er også baggrunden for at vi aldrig markedsfører discount jagtsafarier, da vi heller vil satse på den del af markedet som kræver et vist niveau - det være sig både på udstyr, forplejning og trofækvalitet/levering. Helt skævt kan det princip jo ikke have været, da vi nu entrer vor 30. jagtsæson med en fin ordrebeholdning.

Årets absolut sidste jagtsafari - en MINISAFARI med udgang fra gæstehuset, var ikke uden forhindringer. Gæsterne blev uheldigvis forsinket af vintervejret i Europa (sammen med en mængde fotosafari gæster!), og de ankom til Pretoria med 2 dages forsinkelse. For ikke at skuffe jægerne, havde vi i mellemtiden fået rykket alle arrangementer, således at jagten kunne gennemføres 22/12/09. Den egentlige modgang var dog en våd og grøn bush, som det så ofte er tilfældet på denne årstid. Det gør jagten ekstra svær, men selv på minituren fik vi nedlagt en kudutyr og en impalabuk.

Jagten blev gennemført på vort distrikt Bushveld Vest, som egner sig godt til denne type korttidsjagter. Her er gode køkkenforhold, men til frokost valgte vi at lave en oksemørbrad og nogle lamme koteletter på grillen. Vi var nemlig kørt fra Pretoria allerede kl. 04:00 om morgenen, så den lækre brunch var populær, og vi var klar over at vi sikkert først ville kunne returnere til hovedstaden efter mørkets frembrud.

Det sidste kom til at holde stik - fem minutter før lukketid fik gruppens kvindelige overhoved nedlagt en impala buk med et pragtskud. Den stod lidt skråt på lang afstand, og jeg bad jægeren om at sætte kuglen lidt bagligt på bladet, og det gjorde hun til perfektion. Dermed var 2009 sæsonens sidste stykke vildt i hus, og vi kan sætte punktum for en af vore største jagtsæsoner nogensinde. Trofæudlevering for de trofæer som var nedlagt inden 30/09/09 udleveres hhv. 11/01 og 12/01/09 som beskrevet i vort nyhedsbrev.

 

EN USÆDVANLIG JAGT!

Principielt jager vi helst ikke i de aller varmeste sommer måneder, da temperaturerne kan blive meget høje, bushen er lidt for grøn, og der er stor risiko for at en jagtdag spoleres af kraftige regnbyger. Alligevel gennemfører vi adskillige jagtsafarier i løbet af sommeren, ofte med en god succesrate, men vi advarer altid gæsterne forinden om de potentielle problemer der kan forekomme ved jagtudøvelse udenfor den egentlige jagtsæson. I november måned 2009 havde vi således en meget usædvanlig jagt med Hans Kongelige Højhed Prins Alwaleed Bin Talal Bin Abdulaziz af Saudi Arabien, men fordi den jagt havde større underholdningsværdi end jagtligt indhold, har vi henlagt detaljerne under vort seneste nyhedsbrev Fokus på Afrika no. 121

 

I stedet har vi brug tiden på grupperejser og betjening af individuelle kunder i gæstehuset, foruden at der blev tid til en privat jagttur til Masailand i Tanzania i begyndelsen af december. Årets sidste jagtsafari er en MINISAFARI der gennemføres 21/12/09, og derefter genoptages jagtsæsonen først i februar måned 2010.

 

Skulle nogen have lyst til at se hvad vi selv nedlagde i Tanzania - så tryk på dette link

 
Indhent tilbud på jagtsafarier fra Jensen Safaris på jensen@icon.co.za