Igennem en årrække har vi haft en ordning, hvor en far eller for den sags skyld også mor, kunne tage en søn eller datter med på en gratis jagtsafari i Sydafrika. Det er en betingelse at vedkommende er jæger, men så betaler vedkommende også kun flybilletten og trofæafgifter for vildt nedlagt, mens selve jagten og opholdet er gratis. |
|
Den ordning har været meget populær, men har også sikret et generationsskifte blandt vore jagtgæster, som i løbet af 80erne blev til en samling ret ældre mennesker, og selvom vi har haft aktive jægere på op til 85 år, så skal der jo lidt udskiftning til, og de fleste forældre har stor fornøjelse over at dele en sådan jagttur med deres børn. |
|
De to første billeder viser vist den foreløbige aldersrekord indenfor far/søn safari, mens billedet til højre viser 3 gerationer på jagt - i det tilfælde betaler den ene jæger fuld pris - nummer to jæger halv pris, og barnebarnet er stadigvæk gratis. En stor oplevelse at kunne jage en hel familie sammen ude i bushen. |
|
Vi har far/søn/datter tilbud på samtlige jagter i Sydafrika bortset fra drivjagt på springbukke, og heller ikke i Uganda (herunder) er der mulighed for nogen rabat for familiemedlemmer, medmindre de er ikke-jagende gæster. |
|
Kontakt os på jensen@icon.co.za
for et tilbud på en far/søn eller far/datter safari |