Uganda er kontrasternes land. I løbet af et halvt
døgn kan man bevæge sig fra tropisk regnskov til knastørt savannelandskab.
Det ene øjeblik er bjergene klædt i velordnede te plantager - det næste
øjeblik omsluttes bjerglandskabet af regnskovens uigennem-trængelige
jungle. Her på ækvator findes et bredt udsnit af Afrikas dyrearter, fra
den mindste kolibri til elefanter, men hovedattraktionen er naturligvis
den sjældne bjerggorilla, som vore gæster kan få lejlighed til at opleve i
Bwindi Impenetrable Forest National Park. Oplev Nilen som den snor sig
igennem det gold afrikanske landskab og oplev en befolkning, som må
betegnes som en af de mest venlige i Afrika. Uganda er en fest for
sanserne - en ubeskrivelig oplevelse for enhver besøgende. |
Der er daglige non-stop flyforbindelser fra flere
europæiske destinationer og den pulserende hovedstad Kampala er i sig
selv en oplevelse, med endeløse boder der sælger alt fra nyslagtede køer
til ligkister og sofaer. Byen grænser op til Victoriasøen, med mulighed
for udflugter til Ngamba Island for at oplevelse chimpanser og andre
spændende dyr. |
Hovedattraktionen i Uganda er dog den berømte
"Gorilla Tracking" i Bwindi Impenetrable Forest ved grænsen til Congo -
en tur som foregår til fods igennem junglen - ofte med en del strabadser
og i høje temperaturer og luftfugtighed, så aldersgrænser er 15 år og
opefter, men kræver at man fysisk er i stand til at gennemføre turen.
Der er nu daglige flyforbindelser fra Entebbe til Bwindi, hvilket gør
denne udflugt både billigere og mindre stressfuld med timelang kørsel på
ofte dårlige landeveje. |
Opholdet ved Bwindi strækker sig sædvanligvis over
to døgn, med en "forest walk" på ankomstdagen og Gorilla tracking den
følgende, men bagefter er det fristende at foreslå et ophold i den
smukke Queen Elizabeth National Park. |
Kontakt
jensen@icon.co.za for personlig
planlægning af en spændende ferie i Uganda |