|
|
|
Sabie Sands Game Reserve er en samling af privatejede landområder langs med den vestlige grænse til Kruger National Park. Selve grænsen er efter nedtagningen af grænsehegnet ikke længere synlig, således at vildtet frit kan bevæge sig mellem nationalparken og Sabie Sands Game Reserve. Fordelen ved ophold i dette område fremfor selve Krugerparken er i første række friheden til at kunne færdes udenfor de faste etablerede veje og desuden både før og efter solnedgang, hvor safarierne fortsætter med hjælp af spotlights. Derved øges mulighederne for ikke blot at iagttage de såkaldte "BIG 5" - d.v.s. løve, leopard, elefant, næsehorn og kafferbøffel, men også mange andre spændende dyr, som først kommer frem efter mørkets frembrud. Det foreslås at gæster medbringer passende vindtæt beklædning for køreture med åbne køretøjer tidligt om morgenen og sent om aftenen, hvor det kan være køligt - især i perioden maj-august. |
Hvorfor koster disse lodges relativt mange penge? |
Der er utrolig forskel på kvaliteten af safari lodges i Sydafrika. Mange, ikke mindst en række danskejede etablissementer, gør nærmest indtryk af at være beliggende i hjertet af Krugerparken, når der i virkeligheden er tale om at man ofte skal køre i timevis for overhovedet at opleve storvildt. I Sabie Sands er dyrene lige uden for døren, og det gør oplevelsen så meget større og opholdet langt mere bekvemt og luksuriøst. Husk at tænke på dette, når De sammenligner priser. Det her er "rigtig" BIG 5 Safari, og De kommer ikke til at holde i kø på en asfaltvej inde i Krugerparken for at se en løve på 200 meters afstand! |
Vore foretrukne partner i Sabie Sands Private Game Reserve er Idube Game Lodge**** - ikke blot fordi lodgen er god værdi for pengene, men også fordi den er veldrevet med et serviceminded og behageligt personale, og så er den vestlige del af reservatet et fantastisk sted for iagttagelse af leoparder og andre rovdyr. Tryk på billeder herover for priser og film fra lodgen. |
For dem som ønsker ikke blot en superb safari oplevelse, men også den ultimative luksus indenfor overnatninger, service og forplejning, så er Singita gruppens tre lodges i Sabie Sands Private Game Reserve det helt rigtige valg. Dyrt med dejligt - tryk på billedet herover for at se info om de tre lodges. |
Et billigere alternativ har hidtil været Tydon's lodges i Sabie Sands, men de klarede ikke nedlukningen under pandemien. Til gengæld renoverede naboen Umkumbe deres bush camp, som så mange af vore gæster har anvendt. Den er nu genåbnet i en langt mere luksuriøs udgave Umkumbe Bush Lodge***, men alligevel til en overkommelig pris. |