|
Med 2.798 km. kystlinje, hvoraf størsteparten udgøres af Det Indiske Ocean, kan man nok hævde at Sydafrika kvalificerer som en stor badedestination. Trods dette har vi traditionelt aldrig markedsført landet som sådan, men i stedet koncentreret os om at sælge "aktive ferier", hvor daseliv på stranden ikke har udgjort en særlig stor del af totaloplevelsen. Behovet må dog være til stede, for denne sektion på hjemmesiden er en af de mest besøgte, og næsten alle familiegrupper vælger at afsætte nogle døgn til strandliv, så vi har besluttet at vise lidt mere om mulighederne for badeferie - ikke blot i Sydafrika, men også i vort naboland Mozambique, hvor SAAirlink igen beflyver ruten mellem Johannesburg/Kruger Mpumalanga og Vilanculos som "add-on" til flybilletter fra en række forskellige selskaber. Det har gjort destinationen lidt billigere og booker man 4 døgn får man tilbudt et ekstra døgn med fuld forplejning helt gratis. |
|
Mange tænker sikkert umiddelbart på Kapstaden, når talen går på strandferie i Sydafrika, men kun de færreste er klar over at selve byen er beliggende ved Taffelbugten, som har et typisk Atlanterhavs klima med køligt og fugtigt vinterklima, og man skal faktisk helt hen i november-december måned, før denne del af kyststrækningen egner sig til badeliv. |
|
|
|
På nordsiden af byen finder man lidt varmere farvande ved Muizenberg og lidt længere henne ad kysten ved flåde Simon's Town. Her benytter vi enten Boulders Beach Lodge**** eller ferielejligheder ved Rocklands B&B til overnatning for vore gæster, som samtidigt kan udforske Boulders Beach, som har en af de største kolonier af afrikanske pingviner. |
|
|
Lidt længere oppe ad Atlanterhavskysten findes Langebaan stranden, hvor der findes såvel udmærkede gæstehuse som ferielejligheder med mulighed for at sørge for egen forplejning, men heroppe kan klimaet ofte være en barsk affære - til gengæld er der et fantastisk fugleliv og ruten via Tulbagh Valley er meget smuk. |
|
På den såkaldte "Garden Route" findes også en række smukke strande, fra Mossel Bay over Wilderness til Knysna og Plettenberg Bay. Problemet med Garden Route er at de fleste kun ønsker at afsætte 2-3 dage til denne strækning, og så bør man droppe den idé, da man umuligt kan nå at komme i dybden, og det hele ender med at blive Sydafrika bag en bilrude. Har man en hel uge til overs efter at have udforsket selve Cape Town og vinlandet, så kan strækningen anbefales, men man bør holde sig væk i jule/nytårs perioden og såvidt muligt besøge stedet i sommerhalvåret. |
|
|
Kommer man længere nordpå til Zululand kysten er klimaet væsentligt bedre, og selv i den sydafrikanske vinterperiode fra maj til august, kan man nyde et fint badevejr på denne strækning af Det Indiske Ocean. Vi benytter ofte Lalaria Lodge***** eller Shaka's Seat B&B til vore gæster, og selvom stedet er beliggende kun 15 minutter fra Durban King Shaka International Airport er det dejligt at have en lejevogn, da man derved har lidt frihed til at køre på udflugt, såfremt strandvejret alligevel ikke arter sig. |
|
|
Længere nordpå er der ingen ferielejligheder helt tæt på stranden, men til gengæld en enestående natur, og lidt flere rekreationsmuligheder på de dage, hvor strandvejret slår fejl, og det sker trods alt på hele kyststrækningen, hvor klimaet influeres af havet. Derfor foreslår vi ofte at gæsterne der ønsker badeferie vælger netop området ved St. Lucia, hvor der findes bådture på lagunen såvel som på det Indiske Ocean, hvor en række vildtreservater ligger indenfor rimelig køreafstand. Vore gæster overnatter på de privatejede gæstehuset African Ambience**** og African Dreamz***. |
|
Lad os assistere med at arrangere fiskeri under Deres badeferie i det Sydlige Afrika - vi har ekspertisen og kontakt med de helt bedste skippere i branchen, uanset om det er ved St. Lucia eller Kapstaden. Der er også rige muligheder for snorkling og dykning på mange af destinationerne - vi tilbyder PADI dykkerkursus'er for de gæster som ikke i forvejen har certifikat hjemmefra. |
|
||||||
For den helt ultimative badeferie flyver vi oftest vore gæster til Vilanculos i Mozambique med rutefly fra Johannesburg eller Kruger Mpumalanga International Airport, og derefter med en kort sejltur til Bazarutto øen, som er beliggende en halv times sejlads fra fastlandet. Derved er man tæt på koralrev og snehvide badestrande, glimrende fiskemuligheder og er sikret en meget eksklusive privat oplevelse. |
||||||
|
||||||
På Anantara Bazaruto Island Resort & Spa***** er inkluderet alle overnatninger i villaer, fuldpension og mineralvand/te/kaffe + minibar på værelset, samt lokal vin og spiritus til måltider og anvendelse af ikke-motoriseret vandsport/udstyr, National Park afgifter og "Emergency Medical Evacuation". Opholdet inkluderer ikke airport taxes (medtag til dette formål et passende beløb i USD kontanter/sedler USD 50 eller mindre), øl/vin/spiritus, minibar, motoriserede vandsport/udstyr, spa behandlinger, hesteridning, drikkepenge og vask af tøj. |
||||||
|
||||||
PRISLISTE INDTIL 31/01/2025 |
||||||
PRISER ER ALL-INCLUSIVE |
STANDARD SÆSON |
MELLEM SÆSON |
||||
Pånær særlige
spiritusmærker |
01/02/2024-25/03/2024 17/04/2024-30/06/2024 01/09/2024-20/12/2024 06/01/2025-31/01/2025 |
26/03/2024-16/04/2024 01/07/2024-31/08/2024 |
||||
|
PER PERSON* |
PER PERSON* |
||||
BEACH VILLA KING |
USD |
475 |
USD |
575 |
||
BEACH VILLA TWIN |
USD |
475 |
USD |
575 |
||
BEACH VILLA interleading KING |
USD |
475 |
USD |
575 |
||
BEACH VILLA interleading TWIN |
USD |
475 |
USD |
575 |
||
BEACH POOL VILLA |
USD |
590 |
USD |
690 |
||
* maksimalt 2 personer per værelse |
||||||
|
PER VILLA* |
PER VILLA* |
||||
|
PER VILLA* |
PER VILLA* |
||||
DE LUXE SEA VIEW POOL VILLA |
USD |
1.740 |
USD |
1.960 |
||
ANANTARA POOL VILLA |
USD |
2.620 |
USD |
2.810 |
||
Maximalt 4 personer per villa |
||||||
INGEN BOOKINGS MED ANKOMST 30/12 eller 31/12 |
||||||
|
||||||
EKSTRA YDELSER |
PER VOKSEN |
PER BARN 4-12 ÅR |
||||
ANANTARA ROMANTIK (kun 1 gang
per ydelse under opholdet) |
USD 135 |
N/A |
||||
ANANTARA ADVENTURE (kun 1 gang
per ydelse under opholdet) |
USD 135 |
USD 68 |
||||
ANANTARA FAMILIETURE (kun 1
gang per ydelse under opholdet) |
USD 280 |
USD 140 |
||||
ANANTARA ISLAND PICNIC - varighed
6 timer |
USD 300 per par / USD 445 per fam. |
|||||
HESTERIDNING PÅ STRANDEN OG I
VANDET - varighed 1-2 timer |
USD 50 |
USD 25 |
||||
ULTIMATIV "DUBE BOARDING"
ADVENTURE - varighed 2 timer |
USD 30 |
USD 15 |
||||
|
||||||
Anantara Bazarutto Island Resort & Spa***** er bygget således at den falder i et med den smukke natur på stedet, og sikrer en fantatisk udsigt fra alle værelsestyper. |
||||||
|
||||||
|
||||||
Opdækning for romantisk middag på stranden - service niveauet på Indigo Bay Lodge***** er væsentligt over middel og måltiderne enestående og indrettes efter individuelle ønsker. |
||||||
|
||||||
INDHENT TILBUD OM OPHOLD PÅ ANANTARA BAZURUTU RESORT FRA jensen@icon.co.za |
||||||