Billedserien på denne side stammer fra en 3-dages safari, som vor jagtleder Benny gennemførte med familien i Ngorongoro krateret og på Serengeti sletten i slutningen af november måned 2009. Den største attraktion ved safari i Tanzania er helt givet hvis man vælger et rejsetidspunkt hvor gnuernes vandring er i gang - et naturfænomen som er foregået gennem tusinder af år, hvor mængder af gnuer og andre vilde dyr flytter græsgangene i henhold til regnsæsonen og vegetationen. |
De enkelte dyreflokke kan tælle tusindvis af dyr, og kombineret med det ret åbne landskab, venter der vore gæster en enestående oplevelse. Nøjagtigt som det er tilfældet med rejser i Sydafrika, sammensætter vi et tilbud helt efter vore kunders ønsker - d.v.s. at vi skal bede om en indikation af antal personer, alder på evt. børn, værelsesdistribution og så naturligvis hotelstandard ønsket og længden af opholdet. Når man nu alligevel besøger Tanzania, vælger mange at kombinere rejsen med nogle dages ophold på Zanzibar, hvor sol og strand kombineres med kulturelle oplevelser i den historiske by Stonetown. |
Alle arrangementer i Tanzania baseres på at man har en privat safarivogn med chauffør til rådighed. Derved er man uafhængig af andre gæster, men det skal bemærkes at man ikke kører off-road som på de private lodges i Sydafrika. Safari bilerne følger jordvejene, som ofte er af ret dårlig kvalitet. Temperaturen kan også være høj, og derfor anbefales arrangementerne kun til personer med rimelig god fysik. |
På billedet herover har gnuerne blandet sig med en stor flok Thomson's gazeller - i daglig tale kaldet "Tommys". |
Den lidt større antilope i midten af flokken med Tommys er en Grants gazelle |
På den åbne savanna kan man træffe på virkelig flotte mankeløver |
Der er desuden god mulighed for at se leoparder (herover) og gepard (nederst), som ligefrem har specialiseret sig i at jage deres bygge i åbne landskaber. Som et af verdens hurtigste rovdyr kvalificerer de også rigeligt til denne jagtform, men vortesvinene ser ud til at føle sig ret så trygge! |
Parkerne rummer også en stor bestand af elefanter |
Kafferbøfler er særdeles talrige, men der skal lidt held til at opleve den sidste af "Big 5", selvom der fortsat findes en del sorte næsehorn i Ngorongoro krateret. Benny oplevede nogle enkelte, men på lang afstand. |
Også de smukke østafrikanske zebraer findes i et stort antal på savannen |
TRANSPORT TIL TANZANIA Luksustoget Rovos Rail "The Pride of Africa" har også årlige afgange til Dar es Salaam i Tanzania. Kontant Jensen Safaris på jensen@icon.co.za for et personligt tilbud på rejse til Tanzania |