 |
|
|
|
Dette er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at få indsigt i kontroversielle emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand, inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Tilmelding til nyhedsbrev her. |
 |
|
DE FAMØSE REGLER FOR REJSER MED BØRN U. 18 (NU REVIDERET - LINK)! |
|
|
|
Gennem de seneste 4 år har den sydafrikanske turistindustri været underlagt et lovgivnings regime, der har kostet samfundet milliarder i tabte indtægter. Indenrigsminister (nu forhenværende!) Malusi Gigaba er en mand med store ambitioner, og en herre der ikke har for vane at lytte til gode råd. Det behøvede han heller ikke under præsident Zuma, blot han var en villig partner i Zuma's mange korrupte aktiviteter, der mest gik ud over semi-statslige organisationer, hvor Zuma fik indsat venner og bekendte, der skulle sikre den indiske mafia familie Gupta kontrol over vigtige kontrakter med levering af bl.a. kul til elforsyningsselskabet ESCOM og tillige uran til de atomkraftværker, som Zuma havde aftalt med Putin, utvivlsomt mod passende provision. En velplanlagt malkning af alle offfentlige institutioner, uden nogen konsekvenser for de implicerede.
I 2014 besluttede Gigaba nemlig at Sydafrika var blevet et internationelt center for smugling af mindreårige børn - der blev nævnt et tal på 30.000 årligt, men ingen kunne supplere nogen form for dokumentation for dette tal, og man kan vel næppe forestille sig at smuglingen foregik igennem vore internationale lufthavne, men rettere over de porøse grænser til nabolandene, hvor man blot skal spadsere 500 meter væk fra grænseposten og træde over det nedbrudte grænsehegn.
Pludseligt havde vi nogle drakoniske regler, der krævede at selv børn der rejste med begge forældre skulle have en mængde dokumentation for at kunne rejse til Sydafrika, og værst af alt - hele ansvaret blev pålagt de mange internationale luftfartsselskaber som beflyver Sydafrika, med trussel om en bøde på EURO 10.000 ved hver enkelt overtrædelse af reglerne. Alene dette sidste katastrofale indslag betød at ansvaret nu pludseligt lå hos individuelle check-in personer - mange af dem med et andet modersmål end engelsk, og da reglerne bl.a. omfattede et såkaldt "un-abridged birth certificate" gik der ikke lang tid før de første sproglige misforståelser dukkede op. En familie fra Esbjerg ville spare lidt penge og flyve fra Hamburg, og da Emirates check-in damen så dåbsattesterne fra den danske Folkekirke, blev gæsterne afvist med den begrundelse at hendes Google oversættelse af "un-abridged" nævnte at det skulle være et statsdokument, og vore gæster havde kun et certifikat fra en kirkeorganisation. Som bekendt har Tyskland ikke nogen statskirke, men i Danmark er det jo således at Folkekirken udsteder alle fødselsattester, uanset om man er medlem eller ej, og da jeg havde givet ufuldstændige informationer, følte jeg mig nødsaget til personligt at dække familiens tab, og de måtte returnere til Esbjerg og den følgende dag få stemplet dåbsattesterne på det lokale dommerkontor mod gebyr XXX og samme dag blev forsynet med et nyt sæt flybilletter. Herefter ændrede jeg naturligvis straks instrukserne, og samtlige gæster med børn u. 18 har nu i årevis måttet igennem papirjunglen og offentlig stempling af alle dokumenter. Katastroferne i den forbindelse er for mange til at remse op, og på hver eneste flyafgang til Sydafrika er rejsende blevet afvist, og har fået ødelagt deres familieferie. Jeg gav i oktober måned et interview om sagen til den lokale medie organisation MoneyWeb, som kan læses på dette link: https://citizen.co.za/business/2023833/gigabas-rules-have-really-hurt-my-business/
Først for ganske nyligt afslørede en sort kvindelig radiovært, hvad der i virkeligheden lå bag lovgivningen - nemlig at Gigaba's ekskone uden hans tilladelse havde sendt deres datter på en oversøisk ferie med hendes søster. Ministeren blev så rasende, at han opfandt en lovgivning der ene og alene skulle ramme hans ekskone, og gøre det umuligt for hende at lade deres fælles barn rejse udenfor Sydafrika uden hans skriftlige tilladelse. Turistindustrien var rasende, men under Zuma var han fredet vildt, og vi øjnede først under den nye præsident Ramaphosa en chance for at blive manden kvit. Politik i Afrika involverer ikke altid noget med spidskompetance og god opførsel, men da præsidenten i september måned offentliggjorde en plan der skulle sætte gang i vor svage økonomi vækst, var netop ophævelsen af disse restriktioner en vigtig del af aktionsplanen. Kabinettet offentliggjorde endog en officiel meddelelse, hvor man nævnte at restriktionerne ville bortfalde "i løbet af oktober". Det løfte kom ikke til at holde stik, men efter nye skandaler omkring Gigaba's korrupte aktiviteter, og til en vis grad en video lækket fra hans mobiltelefon, hvor han tilfredsstillede sig selv seksuelt, blev han omsider bedt om at tage bagdøren, selvom det skete med sprællende lemmer.
I mellemtiden var det lykkedes Gigaba at
overbevise kollegaerne i Namibia og Botswana om lødigheden i disse
strengle regler, som begge lande troligt kopierede, og det bliver utvivlsomt en
lang og sej kamp at få dem fjernet fra lovbøgerne i disse to regioner,
så Gigaba's fodaftryk forsvinder næppe lige med det samme.
Tilbage sidder så flere af mine tidligere kollegaer, som gik fallit, da Gigaba besluttede at rejsende fra Kina og Indien pludseligt skulle give personligt møde i hhv. Bejing og New Delhi for at afgive detaljer og fingeraftryk. Han glemte dog at levere det udstyr, som skulle hjælpe personalet i processen, og glemte vist også at almindelige turister næppe ville rejse tusindvis af kilometer for at ansøge om et turistvisum til Sydafrika. Besøgstallet fra begge regioner raslede naturligvis ned (69 pct. fra Indien og 63 pct. fra Kina), og det er først nu 4 år senere at rejsebureauerne igen er begyndt at medtage Sydafrika i deres programmer. |
|
DANSK SVINDLER FANDT BEDST TÆNKELIGE PARTNERE |
|
|
|
Den mest omtalte danske "gæst" i Sydafrika det seneste år må være storsvindleren Britta Nielsen og hendes familiemedlemmer, som sørgede for stor mediedækning i Danmark. Svindel med sølle 120 millioner kroner er i småtingsafdelingen, sammenlignet med offentlig svindel i Sydafrika, der menes at have passeret 100 milliarder i det sidste tiår, og det tog da også nogen tid før de lokale medier overhovedet orkede at beskæftige sig med affæren.
Heldigvis mødte fru Nielsen de helt rigtige folk i
Sydafrika, som næppe stillede ubehagelige spørgsmål. Platuglen Jacob
Lyth stiftede jeg bekendtskab med for otte år siden, da han bad om
venskab på Facebook, og derefter systematisk begyndte at kontakte mine
venner og bekendte omkring et ejendomsprojekt ved byen Phalaborwa, som
senere skulle vise sig at være baseret på svindel og humbug, hvor
køberne blev lovet guld og grønne skove, med dyrepark, swimmingpool, restaurant og
grænse til Kruger nationalparken. Det hele var naturligvis løgn, og jeg
fik da også blokeret manden øjeblikkeligt, da jeg ikke ønskede at nogle
af mine venner skulle udsættes for tab af deres sparepenge. Prøv at
Google Thula Bush Estate, så kommer der artige ting frem! Lyth's daværende partner var en tidligere murermester fra Sjælland Ulrik Hansen, som var praktisk bygmester på nogle af Lyth's projekter. De nåede dog at rage uklar til slut, og Hansen er efter en blakket karrierre som ejendomsmægler i byen Phalaborwa nu ikke blot daglig leder af den danskejede lodge Balule River Lodge, men tillige tilknyttet konservatorfirmaet First Class Trophy som lokalagent. Firmaet sender trofæerne til Ungarn for udstopning med billig østeuropæisk arbejdskraft, og har længe været en torn i øjet på mange dygtige og pålidelige danske konservatorer. Murermester Hansen var i starten tilknyttet en anden danskejet lodge Nyati River Lodge, som blev drevet af familien Nielsen, og her optrådte han også som PH (professionel jæger), men "glemte" desværre at udfylde alle de officielle dokumenter, så myndighederne konsekvent beslaglagde en stribe jagttrofæer fra hans danske kunder. Kun ved en målrettet indsats fra vor egen konservator Trans African Taxidermists cc, lykkedes det til slut at overbevise myndighederne om at trofæerne skulle eksporteres til deres retmæssige ejere, men dette skete med mere end 3 års forsinkelse. Man kan vel sige at First Class Trophy har fundet en yderst velkvalificeret partner i Sydafrika? Ham måtte jeg også blokere på FB, da han tillod sig at kontakte mine kunder omkring trofæbehandling - meget kan man sige om de to, men pli og god opførsel på nettet hører i hvert fald ikke til deres spidskompentencer. |
|
ODIØS MANDELA ORGANISATION OPERERER I DANMARK |
|
|
|
For et par måneder siden blev jeg udsat for en
dansk forretningsmand i computerbranchen, bosat i Svendborg, som sammen
med hans lægehustru bestilte en ret eksklusiv safarirejse, baseret på et
"vigtigt besøg" i Sydafrika, og aftale om lokal afregning. Desværre fik
kunden nogle personlige problemer, der betød at rejsen med kort varsel
blev aflyst, og følgelig stod jeg med et betragteligt tab, som kunden
var aldeles uvillig til at afregne med mig. Jeg var nødt til at minde
ham om afdelingen
"Forbryderalbum" på vor hjemmeside, hvor jeg kvitterer for
manglende betaling med passende omtale. Det hjalp, og jeg fik mine
penge, men usædvanligt nok fik jeg også en klage fra en lokal "Mandela
organisation" der var meget vrede over at den "højt respekterede"
danske donor var blevet udsat for en så hårdhændet behandling. Nu er
det jo således at der i Sydafrika står en ganske stor respekt omkring
personen Mandela, og jeg skrev tilbage og forklarede sagens rette
sammenhæng, og foreslog at en undskyldning ville være passende, da jeg
ellers ville rette en officiel klage til "The Nelson Mandela
Foundation". Den undskyldning kom ikke, men overraskelsen var til
gengæld stor, da
jeg i den følgende uge fik et venligt svar fra Mandela organisationen,
der høftligt gjorde opmærksom på at hverken "The Nelson Mandela Library"
eller organisationen "Mandela Bangle" var anerkendt af den officielle
Mandela organisation. Da jeg så tilfældigt mødte en af mine kunder, som
havde været vært for Mandela Bangle lederen Michael Hougesen, og blev
efterladt med en ikke helt god smag i munden, så var det tid at
undersøge organisationen lidt nærmere. |
|
GODTROENDE TURISTER SERVERES SØDSUPPE HISTORIER! |
|
Også her i Sydafrika bliver der fortalt
mange tvivlsomme historier omkring Mandela - adskillige af vore gæster har
bekræftet at de er blevet vist rundt på Robben Island af en vaskeægte
politisk fange, som havde siddet fængslet sammen med Nelson Mandela på
fangeøen, men det undrede dem at guiden blot var omkring 40 år. Regner
man så lidt tilbage, og tænker på at Mandela allerede i 1988 forlod
fangeøen, og tilbragte de sidste to år i en embedsmandsbolig med
swimming-pool i Victor Verster fængslet ved Paarl i vinlandet, så må man
konstatere at vedkommende har været fængslet i børneårene, men der
falder jo nok lidt ekstra drikkepenge til staklen! |
|
|
|
Det kan godt ske at vi kommer i ekstra julestemning, da det statslige elektrisitets selskab har genindført såkaldt "load-shedding", hvor hele bydele er uden strøm i flere timer dagligt. Det betyder at kontorer og forretninger i tusindvis kommer til stilstand, for ikke at tale om trafikken, og koster naturligvis samfundet milliarder. Blot i dag har vi haft 5 timers planlagt strømafbrydelse i hovedstaden Pretoria, og jeg har måttet lave middag med gasbrænder og lommelygte. Altsammen forårsaget af politisk indblanding og korruption, og indsættelse af inkompetente personer, der som eneste kvalifikation havde familiemæssig eller et politisk tilhørsforhold til regeringspartiet ANC. Den korrupte Gupta familie fik udbetalt en milliard Rand på forskud, for at kunne købe mineselskabet Glencore (som var presset ud af regeringens Black Empowernment regler), men glemte at levere kullene i de aftalte mængder. Det får næppe nogen konsekvenser - de er stukket af til Dubai, sammen med Zuma's søn Duduzane. Jeg tror at milliarderne slår til i deres levetid, selv med det høje prisniveau i United Arab Emirates, hvor jeg betalte over 2.500 kroner for High Tea for 2 personer på Buhr al Arab! Til gengæld lover det godt, når den nye minister for halvstatslige selskaber Pravin Gordhan i dag lagde korterede på bordet, og meddelte hele direktionen for elselskabet at deres juleferie var aflyst, indtil der igen er styr på strømforsyningen i landet! |
