Dette
er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at
få indsigt i kontroversielle
emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand,
inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det
er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager
gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle
oplysninger
vil blive behandlet fortroligt. Tilmelding til nyhedsbrev her |
Jensen
Safaris e-mail Club no. 101 - evt. tilmelding per e-mail til
jensen@icon.co.za |
Dansk udviklingsbistand har udviklet sig til et tag-selv bord for plattenslagere og oversmarte konsulenter, som udnytter det faktum at danskerne i bund og grund er et godgørende folkefærd, som gerne vil hjælpe andre. Derved har useriøse organisationer, firmaer og individuelle fået adgang til offentlige midler, som misbruges på en facon, der aldrig ville blive accepteret på andre poster under den danske finanslov - et misbrug som hvert år koster hver eneste husstand i Danmark ikke mindre end 5.700 kroner. Vi vil i denne rubrik hver måned påvise misbrug og fortælle historier om hvem der står bag misbruget, i håbet om at skærpe bevidstheden i den danske offentlighed, og derved frigøre midler der rettere burde anvendes hjemme i Danmark til velfærd og sundhedspleje for landet egne ældre skatteborgere. |
En bevæget måned i Sydafrika i korruptionens tegn I Sydafrika har vi oplevet en meget turbulent måned, som kulminerede i afskedigelsen af vicepræsidenten, som er under mistanke for korruption i forbindelse med landets kontroversielle indkøb af våben til en værdi af næsten 70 milliarder kroner. Vicepræsident Zuma's personlige finansielle rådgiver blev ugen forinden idømt 15 års fængsel for korruption og bedrageri, og efter stort mediepres holdt præsident Mbeki en tale, der usædvanligt for manden, næsten havde "statsmands" format. Bl.a. blev det sagt at "Sydafrika er ikke Zimbabwe"! Desværre blev det gode indtryk delvis spoleret i den kommende uge, hvor Mbeki udnævnte en ny vicepræsident med en næsten ligeså blakket baggrund, om end der i dette tilfælde "kun" er tale om kanalisering af offentlige midler til ANC's egen valgfond - et nærmest bagatelagtigt beløb på 11 millioner Rand! Dette fejltrin blev fulgt skarpt op med endnu en hovedløs opbakning af præsident Mugabe, som af uransagelige årsager har indledt noget der ligner en udryddelseskampagne imod den politiske opposition, som hovedsagelig består af ludfattige indvånere i storbyernes ghetto byer. Enhver sympati som blev vundet med afskedigelsen af den korrupte politiker er dermed gået fløjten, og såvel EU, G8 og Storbritanniens arbejderparti har udtrykt usædvanlig direkte kritik af Afrikas generelle opbakning til det korrupte regime i Zimbabwe. Organisationer på den danske venstrefløj er som sædvanlig tavse og løfter ikke en finger, men det har vi vel efterhånden vænnet os til, med deres særdeles selektive moral, hvis de da overhovedet har nogen sådan? Udviklingsministeriet reagerer på vor
kritik af ulandsbistand Ministre bakker medarbejdernes håbløse
projekter op med bind for øjnene! Per Stig Møller syltede kritisk rapport For et par år siden arbejdede en dygtig mand på Den Danske Ambassade i Pretoria i handelsafdelingen, og han så under sin embedsperiode så grove eksempler på misbrug af DANIDA midler, at han efter kontraktens ophør besluttede at skrive et fortroligt notat herom direkte til ministeren. Heri påpegede han ikke alene projekternes mangler, men gav også forslag til hvorledes man kunne sikre mod misbrug og rent faktisk få et konkret udbytte ud af de mange bistandskroner. Her taler vi om en seriøs medarbejder, der i en årrække havde haft tingene på nærmeste hold, og en dygtig og velafbalanceret person med forstand på sund forretningsgang. Per Stig Møller foretog sig ikke det fjerneste, udover at lade sin sekretær sende et ligegyldigt standard brev, for derefter at fotokopiere den kritiske rapport og sende den i kopi til mandens tidligere kollegaer, så alle ved selvsyn kunne konstatere hvor illoyalt han havde optrådt overfor dem. På engelsk kalder man det noget med at "skyde budbringeren" i stedet for at tage imod de ubehagelige råd og sandheder - vedkommende er da også for længst tilbage i det private erhvervsliv - et par bitre erfaringer rigere! Kontroversiel fynsk kosmetikdronning
finansieret af DANIDA Mellemfolkeligt Samvirke fortsætter
samarbejdet med Mugabe's regime Miljøministeriets midler spildt i
Sydafrika
Med venlig hilsen, JENSEN SAFARIS,
Holger Krogsgaard Jensen
PS - husk at jeg nu er på Facebook og gerne tilføjer kunder og venner som kontakter - søg blot på mit fulde navn!
Se
Fokus på Afrika no. 118 her Se Fokus på Afrika no. 116 her Se Fokus på Afrika no. 115 her Se Fokus på Afrika no. 114 her Se Fokus på Afrika no. 113 her Se Fokus på Afrika no. 112 her Se Fokus på Afrika no. 111 her Se Fokus på Afrika no. 110 her Se Fokus på Afrika no. 109 her Se Fokus på Afrika no. 108 her Se Fokus på Afrika no. 107 her Se Fokus på Afrika no. 106 her Se Fokus på Afrika no. 105 her Se Fokus på Afrika no. 104 her Se Fokus på Afrika no. 103 her Se Fokus på Afrika no. 102 her Se Fokus på Afrika no. 101 her
Tilmelding til nyhedsbrev på dette link |