Jensen Safaris Home Page

Dette er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at få indsigt i kontroversielle emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand, inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Tilmelding til nyhedsbrev her

Jensen Safaris e-mail Club no. 103 - evt. tilmelding per e-mail til jensen@icon.co.za

Dansk udviklingsbistand har udviklet sig til et tag-selv bord for plattenslagere og oversmarte konsulenter, som udnytter det faktum at danskerne i bund og grund er et godgørende folkefærd, som gerne vil hjælpe andre. Derved har useriøse organisationer, firmaer og individuelle fået adgang til offentlige midler, som misbruges på en facon, der aldrig ville blive accepteret på andre poster under den danske finanslov - et misbrug som hvert år koster hver eneste husstand i Danmark ikke mindre end 5.700 kroner. Vi vil i denne rubrik hver måned påvise misbrug og fortælle historier om hvem der står bag misbruget, i håbet om at skærpe bevidstheden i den danske offentlighed, og derved frigøre midler der rettere burde anvendes hjemme i Danmark til velfærd og sundhedspleje for landet egne ældre skatteborgere.

Demokrati "the African way"!
Ligesom i de fleste vestlige lande er offentlige dokumenter i Sydafrika tilgængelige under henvisning til såkaldt lovfæstet "aktindsigt" - det er faktisk på den facon at journalister i Danmark har fået held til at blotlægge nogle af de værste fadæser indenfor dansk ulandsbistand, ofte efter at have fået et lille venligt tip fra herboende, der er blevet forargede over misbruget, eller fra virksomheder der føler sig trådt på, når konkurrenter raner bistandskroner til sig under påskud af allehånde fantasifulde projekter. Selv Tivoli har modtaget ulandsbistand til "undersøgelse af et Tivoli projekt" i Ægypten - ikke mærkeligt at man mange steder kalder det DANIDA's bistandscirkus....!

I realiteten skulle vi jo have en slags demokrati i Sydafrika - men demokratiet trækker sig ofte sammen, når der bliver stillet ubehagelige spørgsmål i parlamentet, eller f.eks. når oppositionspartiet Democratic Party beder om aktindsigt hos PetroSA (et statsligt olieselskab) som det ene øjeblik giver partikammerater i et management firma dobbelt betaling for nogle olieråstoffer, hvorefter selvsamme kammerater det følgende øjeblik donerer 11 millioner Rand til ANC partiets valgkampagne. De venter nu i mere end 2 måneder på aktindsigt, men oppositionen er vant til at fungere under et de facto et-parti system, hvor de fleste spørgsmål i parlamentet aldrig nogensinde bliver besvaret og derfor automatisk forfalder ved parlamentsårets afslutning, og hvor dokumenter kun offentliggøres såfremt regeringspartiet ingen skade kan lide derved. Det er betingelserne under afrikansk demokrati.

Udviklingsminister på godt og ondt
Den slags små detaljer ser dog ikke ud til at forurolige omverdenen, som principielt aldrig kritiserer afrikanske styreformer, så længe de da udføres af sorte. Udviklingsminister Ulla Tørnæs forvarede således nyligt den nuværende ulandspolitik med hud og hår i en kronik i Jyllands-Posten, hvilket er særdeles loyalt og nobelt overfor de medarbejdere hun har overtaget, men næppe særligt fordøjeligt for de borgerligere vælgere som har valgt hende ind, og trods alt forventer, at man også i dette ministerium foretager en oprydning efter socialdemokraternes mangeårige hærgen. I stedet blamerer hun pressen for ensidighed og for at kritisere fejlslagne projekter, og undskylder sig med at det faktisk kun ville være Sverige, som kunne kvalificere sig til bistand, hvis alting skulle være helt perfekt. Lad det så være, men i samme åndedrag er dog kommet en god nyhed fra ministeriets gemakker - nemlig at det er besluttet at bortskære den årlige "informationsbevilling" på 32 millioner kroner, som bl.a. Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke i årevis har anvendt til at sprede deres socialistiske budskab. Vi løfter på hatten over dette friske initiativ, som naturligvis har medført hylen og skrigen i de røde gemakker i København, som nu efter ministerens udsagn "bør indsamle midler til informationsarbejde blandt sine egne medlemmer". Ja, naturligvis skal de det.

Der røg en jagtbladsredaktør i svinget....!
Også hos en anden organisation som vi har haft under luppen, er der sket ting og sager - Danmarks Jægerforbund tog ganske pludseligt afsked med den ærede redaktør Jens Perto, hvis jagtrejser åbenbart ikke kunne finansieres i DANIDA regi, som det sker med en stribe af foreninges øvrige personale, og derfor blev lidt for dyr for bladets redaktion og foreningen. Denne uheldige historie fik også konsekvenser for nogle af de personager som havde til opgave at forvalte bladets midler. Vi ved fra velinformerede kilder, at kritikken af foreningens tåbelige ulandsprojekter ikke er gået upåagtet hen, især nok fordi netop denne forening er baseret på ret så jordnære mennesker, der næppe deler formandens udenrigspolitiske ambitioner. Man kan så håbe, at den uduelige formand bliver næste offer for en tiltrængt udrensning i en organisation, der langt har overskredet sin egen formålsparagraf.

Zimbabwe's økonomi på glidekurs
Som nævnt i sidste nyhedsbrev foregår der intense forhandlinger omkring et sydafrikansk offentligt "lån" på ca. 6½ milliarder kroner til Mugabe's terrorregime, som har til hensigt at forhindre at landet bliver smidt ud af den Internationale Monetære Fond - et initiativ der har skabt passende røre i Sydafrika, måske ikke blandt ANC partiets egne vælgere, men i hvert fald hos landets tænkende mennesker, som simpelthen ikke kan fatte, at der ikke er råd til ordentlige skoler og hospitaler i dagens Sydafrika, men åbenbart penge nok til at redde en håbløs despot i nabolandet.

Zimbabwe's økonomi har i årevis været i frit fald, siden man smed 4.000 produktive hvide farmere på porten og overlod jorden til Mugabe's loyale partikammerater, som hverken havde kapital eller know-how til at dyrke jorden. Nu er den økonomiske fiasko omsider ved at være fuldbyrdet og landet har kronisk mangel på alt - herunder især brændstof og naturligvis fremmed valuta.

I de gode gamle dage kostede det 1 Zimbabwe dollar (ZWD) at spise sig mæt i en T-bone steak på det fineste hotel i Salisbury, og nu betaler vore gæster over 100.000 dollars for blot at drikke High Tea på Victoria Falls Hotel****. I 2001 fik man 55 ZWD for en USD, i forrige uge var det 17.500 og lige før weekenden faldt valutaen til ZWD 22.600, med en sortbørs kurs på 45.000. Inflationen ligger på 254,8 pct. Der er ingen ende i sigt på den økonomiske nedtur, og man må håbe at vore egne politikere kigger bare en lille smule på skræmmeeksemplet fra Zimbabwe, før man fremturer med sortes overtagelse af velfungerende hvide farme og firmaer. I virkeligheden er denne type politik blot en omvendt racisme, som uheldigvis kan få katastrofale følger for netop den sorte befolkning, som man i hvert fald officielt har til hensigt at tilgodese.

Vi har modtaget en beretning fra en dansk farmer som endnu bor i Zimbabwe - klik her for at se hvorledes livet arter sig for en hvid farmer i Zimbabwe anno 2005!

Leopard i baghold ved safaribilen
En af vore guider i Uganda, Oketch Obua, havde for nyligt en meget speciel oplevelse i Queen Elizabeth National Park, da en leopard tog ophold i skyggen af safaribilen, og efterfølgende angreb et forbipasserende vortesvin, hvor det lykkedes leoparden at snuppe 3 af svinets 7 smågrise. Det er skam ikke ualmindeligt at rovdyr benytter de tilstedeværende safaribiler som et led i jagten - nogle af vore gæster oplevede bl.a. at en løveflok nedlagde et girafføl på kølerhjelmen af en Landrover, hvilket der godt nok blev snakket en hel del om bagefter.

Operation "Nice Surprise"!
Politiet i Kimberley havde efterhånden opbygget en så lang liste over eftersøgte personer, som aldrig lige var hjemme når man aflagde besøg på adressaten. Derfor besluttede politidirektør Pieter Myburgh at invitere dem alle til et party i byrådssalen, med dertil hørende traktement og udtrækning af attraktive præmier. Forbryderne mødte op i stort tal og forlystede sig med de mange skønne fruer i salen indtil de fandt ud af at skønmøerne desværre var bevæbnede politimedlemmer, og at hele salen var totalt omringet af politiet. Det kan man da kalde en overraskelsesfest!

Og en lille praktisk oplysning til DANIDA:
Det fremgår af en artikel i Billed-Bladet at stormodtageren af dansk ulandsbistand, kosmetikdronningen og sæbeoperaaktøren Heidi Sommer - med det særdeles borgerlige efternavn Nielsen - nu har taget navneforandring til Heidi Sommer von Stenehoven! Det vil derfor være formålstjenligt hvis DANIDA ændrer sine notater og sørger for at sende bidragene til den korrekte modtager, som nu altså er slotsfrue von Stenehoven til Rosenskjold på Fyn. Finere kan det jo næsten ikke blive, og må vi endnu engang gratulere DANIDA med en velvalgt bistandsklient!