Jensen Safaris Home Page

Dette er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at få indsigt i kontroversielle emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand, inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Tilmelding til nyhedsbrev her

Jensen Safaris e-mail Club no. 102 - evt. tilmelding per e-mail til jensen@icon.co.za

Dansk udviklingsbistand har udviklet sig til et tag-selv bord for plattenslagere og oversmarte konsulenter, som udnytter det faktum at danskerne i bund og grund er et godgørende folkefærd, som gerne vil hjælpe andre. Derved har useriøse organisationer, firmaer og individuelle fået adgang til offentlige midler, som misbruges på en facon, der aldrig ville blive accepteret på andre poster under den danske finanslov - et misbrug som hvert år koster hver eneste husstand i Danmark ikke mindre end 5.700 kroner. Vi vil i denne rubrik hver måned påvise misbrug og fortælle historier om hvem der står bag misbruget, i håbet om at skærpe bevidstheden i den danske offentlighed, og derved frigøre midler der rettere burde anvendes hjemme i Danmark til velfærd og sundhedspleje for landet egne ældre skatteborgere.

Hvor godgørende har man egentlig lov at være?
Sydafrika er af uransagelige årsager blevet modtager af ulandsbistand, ligesom det er sket med mange andre afrikanske lande efter deres såkaldte "uafhængighed" fra tidligere kolonimagter. De fleste besøgende til Sydafrika undrer sig over, hvorledes forretningslivet i et så højt udviklet samfund som det sydafrikanske, overhovedet kan komme på tale som modtager af ulandsbistand, når man med lethed kan etablere en profitabel virksomhed indenfor de fleste brancher.

Enhver der åbner en sydafrikansk avis, vil dagligt se beretninger om misbrug og ødsel med statslige midler. Der er næsten ingen ende på historierne om bedrageri, snyderi og bestikkelse indenfor den offentlige sektor. Flere kommuner er på fallittens rand, fordi borgmestre og byråd har drevet nepotisme med ansættelse af uduelige familiemedlemmer og svindel med offentlige licitationer.

Alligevel sender lande som Danmark lystigt bistandsmidler hertil, og mener at vide, at vi i Sydafrika har et reelt behov for bistand udefra, for overhovedet at få samfundet til at fungere, og levere en tilfredsstillende service overfor mindrebemidlede befolkningsgrupper.

Sydafrika yder "statslån" til tyranen Mugabe i Zimbabwe!
I den forløbne uge har misbruget af offentlige skatteydermidler i Sydafrika nået nye højder, da præsident Mbeki officielt gødede vejen for et lån på ca. 1 milliard US dollars til diktaturstyret i vort naboland Zimbabwe, hvor samfundet, takket været Mugabe's håbløse racistiske politik, nu er så tæt på totalt økonomisk sammenbrud som det næsten er fysisk muligt. Vi har alle vidst det måtte komme, for selv i Afrika fungerer naturlovene da nogenlunde, men situationen er altså, at Sydafrika endnu engang tillader sig at udfordre tålmodigheden hos vestlige donorlande, og direkte modarbejder de bestræbelser som man fra Europa gør for at komme Mugabe's diktatur til livs, og søge en genopretning af Zimbabwes infrastruktur og økonomi. Det bør nævnes at Mugabe's regering blot i det seneste kvartal har brugt 1,3 milliarder kroner til indkøb af våbenudstyr og tåregas, herunder sydafrikanske reservedele til de helikoptere, som har været benyttet til at kontrollere hævnaktionen mod oppositionens tilholdssteder i byernes slumkvarterer. Der er dog ikke den ringeste risiko for at Danmark kritiserer den sydafrikanske håndsrækning til Mugabe. Der er tradition for at lande i den tredje verden med den ene hånd kan modarbejde alle vestlige interesser, og samtidigt med den anden hånd indkræve bistandsmillioner fra de lande som man åbenbart har så lidt sympati for.

Angola - et bistandsland med milliard indtægter fra olie
Et særligt grelt eksempel er landet Angola, som nu også er kommet på den danske bistandsliste, på trods af at landet hvert år formår at lade næsten 12 milliarder US dollars i olieindtægter forsvinde ud i den blå luft. Landets magthavere, og deres samarbejdspartnere, sylter milliardindtægter på hemmelige bankkonti i udlandet, samtidigt med at man kræver ulandsbistand fra den vestlige verden. Det gælder også det vestafrikanske land Ækvatorial Guinea, hvor præsident Obiang's søn i den seneste uge har været på indkøbstur i Cape Town, og på få døgn spenderede mere end 10 millioner kroner på indkøb af 3 luksusbiler, mens han i forvejen har investeret godt 50 millioner kroner i to luksusboliger i moderbyen. Hr. Teodorin Obiang boede i en luksus suite på Hotel Mount Nelson***** og udmærkede sig bl.a. ved at spendere 15.000 kroner på fransk champagne under en enkelt middag, mens de to nyindkøbte Bentleys og den splinternye 2005 model 6-liter Lamborghini var parkeret udenfor. De fleste indbyggere i Ækvatorial Guinea overlever på mindre end 1 dollar om dagen. Landets ambassade nægtede at kommentere præsident sønnens lille indkøbstur i Sydafrika, da dette naturligvis var et helt "privat anliggende".

Hvornår slipper tålmodigheden op?
Man undres over de seneste demonstrationer imod G8 landene, hvor popstjerner og alverdens godgørere forsøger at indgyde vestens indbyggere dårlig samvittighed over hvor elendigt man egentlig behandler den tredje verden, og hvorledes man giver dem alt for lidt ulandsbistand. Er der aldrig nogen der stiller sig op og forlanger bare en lille smule fra modparten? At toldbarrierer og EU-støtte skulle ødelægge profitabelt landbrug i Afrika er jo det rene vrøvl. Takket været ineffektivitet og korruption er der praktisk taget ingen lande udover Sydafrika (hvor hvide farmere stadigvæk sørger for at producere mere end nok fødevarer til alle), som overhovedet har mulighed for at eksportere fødevareprodukter. Resten af kontinentet er ødelagt af inkompetente og korrupte ledere, hvoraf Mugabe må siges at være den suverænt værste - han omdannede på kun fem år et velfungerende samfund til at rumme en af verdens mest fattige og undertrykte befolkninger, og nu er det altså sydafrikanske skatteborgeres tur til at redde diktatoren ud af sin selvskabte økonomiske pine! Og ulandsbistanden fortsætter - stol trygt på det!

Med venlig hilsen,

JENSEN SAFARIS,

Holger Krogsgaard Jensen

PS - husk at jeg nu er på Facebook og gerne tilføjer kunder og venner som kontakter - søg blot på mit fulde navn!

Se Fokus på Afrika no. 120 her

Se Fokus på Afrika no. 119 her

Se Fokus på Afrika no. 118 her
Se Fokus på Afrika no. 117 her

Se Fokus på Afrika no. 116 her

Se Fokus på Afrika no. 115 her

Se Fokus på Afrika no. 114 her

Se Fokus på Afrika no. 113 her

Se Fokus på Afrika no. 112 her