Jensen Safaris Home Page

Dette er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at få indsigt i kontroversielle emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand, inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Tilmelding til nyhedsbrev her

Jensen Safaris e-mail Club no. 104 - evt. tilmelding per e-mail til jensen@icon.co.za

Dansk udviklingsbistand har udviklet sig til et tag-selv bord for plattenslagere og oversmarte konsulenter, som udnytter det faktum at danskerne i bund og grund er et godgørende folkefærd, som gerne vil hjælpe andre. Derved har useriøse organisationer, firmaer og individuelle fået adgang til offentlige midler, som misbruges på en facon, der aldrig ville blive accepteret på andre poster under den danske finanslov - et misbrug som hvert år koster hver eneste husstand i Danmark ikke mindre end 5.700 kroner. Vi vil i denne rubrik hver måned påvise misbrug og fortælle historier om hvem der står bag misbruget, i håbet om at skærpe bevidstheden i den danske offentlighed, og derved frigøre midler der rettere burde anvendes hjemme i Danmark til velfærd og sundhedspleje for landet egne ældre skatteborgere.

Ulandsbistand baseret på procenter
Et forslag om at hæve den danske ulandsbistand led da heldigvis nederlag på det konservative landsmøde i Aalborg i weekenden, men spørgsmålet er, hvor relevant det er at tale om ulandsbistand baseret på procentsatser? Var det ikke mere formålstjenligt at danske politikere begyndte at foretage en evaluering af hvad danske skatteborgere får for de mange bistandsmilliarder, og så kunne det jo nemt vise sig at flere poster sagtens kunne tåle nedskæringer, uden at nogen i den tredje verden led nogen nød derved? Problemet er, at mange af de konservative kernevælgere, små og mellemstore virksomhedsledere, selv har fået hånden ned i bistandskassen, og derved smidt alle konservative grundværdier over bord. Ligesom det er blevet helt stuerent at modtage EU-tilskud i millionklassen, så er det også blevet en hel naturlig ting at man ikke kan lave forretning i den tredje verden uden at DANIDA eller IFU skal betale regningen. I kølvandet kommer så en stribe plattenslagere og oversmarte konsulenter, som renvasker arbejdsgangen og gør det hele såre legitimt, men ingen tænker på at evaluere projekterne efter fem eller ti år, hvilket ellers ville være særdeles relevant. I stedet er procentsatsen blevet en facon, hvormed man renvasker sin samvittighed overfor ulighederne i verdensøkonomien, og hvad man rent faktisk får for pengene er der åbenbart ikke ret mange der spekulerer på.

Hvis man køber rejser hos Jensen Safaris, så kan man regne med at der bliver benyttet etablissementer, som selv betaler deres regninger ud af den daglige drift. Derved sikres kvalitet, og vi kunne aldrig drømme om at sende vore gæster til faciliteter, som er afhængige af offentlige tilskud. Vi foretrækker derimod at benytte faciliteter af en sådan kvalitet, at de formår at overleve på at supplere og sælge et kvalitetsprodukt.

Udviklingsbistand til SAS hoteller og vagtselskaber
På det sidste er det kommet frem at førende danske virksomheder som SAS og Group4/Falck også har haft snablen dybt nede i bistandskassen, og har modtaget milliontilskud fra DANIDA til personaleudvikling, selvom de uden problemer ville have kunnet træne deres personale som en del af deres totale investering. Nu skal andre eksisterende lokale hoteller altså konkurrere med SAS hoteller, som blot sender bilagene videre til DANIDA, hvilket naturligvis er særdeles usundt og konkurrenceforvridende, ligesom vi selv blev forarget over at danske rejsebureau kollegaer åbnede kontorer i Cape Town for danske skatteyderes regning.

Måske har Sydafrika også brug for en kommunalreform?
En rapport over tingenes tilstand på kommunalt plan i Sydafrika har afsløret at politisering og nepotisme på det kommunale plan har bragt flere kommuner på randen af totalt sammenbrud. Mange små kommuner har nu så store lønudgifter til forvaltningen, at der ikke er råd til blot de mest essentielle ydelser, såsom levering af vand, el og kloakering. I den forløbne tid har mange byer haft problemer med vandforsyningen og elforsyningen, og misligholdelse af kloakering har medført alvorlige tilfælde af forurening af vandløb og kunstigt opdæmmede søer. Kommunerne aflønner i flere tilfælde kommunaldirektører med lønninger der overstiger præsidentens gage, og venner og familiemedlemmer ansættes i positioner, hvortil de totalt ukvalificerede. Rapporten viser også at vellønnede offentligt ansatte har råd til en livsførelse, som for manges vedkommende fører til at de pådrager sig HIV og i et stort antal dør af AIDS, hvilket igen får den konsekvens at mange stillinger er ubesatte i længere perioder, indtil man finder nye medarbejdere. Det faktum at hvide medarbejdere i de fleste tilfælde ikke er ønskede, komplicerer kun situationen yderligere. I det hele taget er det et fåtal af hvide som søger sådanne stillinger, da det er et faktum at hvide sydafrikanere vil have elendige muligheder for forfremmelser i systemet, uanset deres arbejdsindsats. "Affirmative action" kalder regeringen det, et udtryk som direkte kan oversættes til "omvendt racisme", og som vi burde være for kloge til at bibeholde i Sydafrika. Vi slap af med racekvotering fra den gamle regeringsform, men fik til gengæld en ny, og meget effektiv, under den nye styreform.

Rapporten er klar nok, men hvorvidt ANC partiet har politisk mod til at foretage en udrensning, det er en helt anden historie. Sporene fra fyringen af vicepræsident Zuma for korruptionsanklager må skræmme en del, for denne ellers meget fornuftige disposition har vist, at vælgerne og den brede offentlighed ikke kærer sig synderligt om misbrug og korruption. Det er mest hvide skatteborgere som bekymrer sig, men de en jo en minoritet, som man ikke tager noget hensyn til. Tværtimod er Zuma nu mere populær blandt den sorte befolkning end nogensinde før, og nyder stor opbakning fra den politiske venstrefløj og fagforeningerne. For os andre skatteydere undrer det, at den brede befolkning ikke interesserer sig mere for korruption - det er jo trods alt især dem det går ud over, men åbenbart går ærgrelsen mest på, at man ikke selv er part i festlighederne. I blot en enkelt provins Mpumalanga, som vistnok har sydafrikansk rekord i tilfælde af korruption, og hvortil der på et tidspunkt blev arrangeret busture for at erhverve falske kørekort, har undersøgelser vist, at mere end 1.100 offentligt ansatte i strid med lovgivningen driver private firmaer ved siden af det offentlige hverv. Disse firmaer deltager lystigt i offentlige licitationer, hvilket giver mulighed for at tildele sig selv lukrative kontrakter til en betragtelig overpris. Tilmed viser det sig ofte senere, at de pågældende firmaer ikke er i stand til at levere varer og service ydelser, men på det tidspunkt er firmaet i reglen gået i betalingsstandsning, og det offentlige har endnu engang lidt svære tab. De få sager som bliver undersøgt, fører oftest til årelange kommissioner og retssager, alt imens de anklagede bliver suspenderet fra deres stillinger med fuld løn og tilhørende mobiltelefoner og Mercedes biler. I det perspektiv er dansk ulandsbistand til Sydafrika en dråbe i havet - den kan ikke engang dække en promille af de åbenlyse misbrug af statsmidler.

I Afrika siger man et og gør noget andet!
Mens det hedder sig at Sydafrika forsøgte at lægge pres på nabolandet Zimbabwe i forbindelse med et hårdt tiltrængt statslån på op mod 1 milliard Rand, så sendte det sydafrikanske luftvåben en eskadrille af jetfly med tilhørerende Boeing 737 til brændstofpåfyldning, for at optræde for Mugabe og diverse honoratiores ved Zimbabwe's luftvåbens 25 års jubilæum. Forståeligt nok har oppositionspartiet Democratic Alliance bedt om en forklaring på denne ekstraordinære udgift på militærbudgettet, men fik blot det svar at det var en del af flyvevåbnets træning!

Sære intriger hos Danmarks største jagtorganisation
Vi har i denne rubrik belyst, hvorledes det også er lykkedes for Danmarks Jægerforbund at få hånden dybt ned i DANIDA kassen, og har stillet spørgsmål ved det betimelige i, at foreningens dyrt betalte medarbejdere ser ud til at interessere sig mere for dyrelivet i den tredje verden, end på de hjemlige jagtmarker. Nu begynder ledelsens arrogance overfor medlemmerne, og deres ekstravagante forbrug af medlemsmidlerne, omsider at vække uro i geledderne, og det er vestjyderne som står i spidsen for et frontaltangreb, der for første gang i foreningens historie har medført at et hovedbestyrelsesmedlem, Norbert Ravnsbæk fra Region 3, er blevet suspenderet for at have som det hedder "erhvervet sig bilag fra foreningens regnskab og viderebemidlet disse til tredje person". Gad vide hvilke bilag det drejer sig om, siden de åbenbart ikke tåler at blive set udenfor hovedbestyrelsens lukkede cirkler? Heldigvis bakker den vestjyske region Ravnsbæk 100 pct. op, hvilket bestyrker formodningen om at der er tale om et alvorligt regnskabsrod og misbrug af foreningens midler. Indtil nu har historien medført afskedigelse af 4 af foreningens medarbejdere. Vi hører beretninger fra små lokalforeninger, der helt og holdent eksisterer på frivillig arbejdskraft, men alligevel får afslag på tilskud til lokalarrangementer, hvorefter hovedstyrelsen og formanden "beærer" foreningen med deres tilstedeværelse, og indlogerer sig selv med ægtefæller på områdets dyreste hotel, med dertil hørende ekstravagante middage. Det forekommer at DANIDA endnu engang har sikret sig en velvalgt partner, som omgås betroede midler med passende foragt.