For de fleste danskere lyder det jo nok ret utroligt, at en mand med en så blakket fortid står forrest i køen til at overtage arven efter Mandela, men man bliver nødt til at forstå det faktum at sorte sydafrikanere har helt andre moralbegreber end man kender det fra Europa, og voldtægtssagen (som han blev frikendt for på grund af niecens påståede provokerende påklædning!) er slet ikke opsigtsvækkende i et land, hvor seksuelt samkvem med enhver kvinde, villig eller uvillig, næsten opfattes som en menneskerettighed. Korruptions anklagerne er der heller ingen der bekymrer sig om i den sorte befolkning - man ærgrer sig højst over at man ikke selv er del af festen med offentlige midler, og betragter pressens engagement i den slags sager som et udslag af racisme fra den hvide befolknings side.

Personligt ser jeg ikke nogen total katastrofe i valget af Zuma. Han er ikke noget lysende moralsk eksempel for nationen, men det har Mbeki bestemt heller ikke været, og hans forsøg på at forlænge sin præsidentperiode er i direkte strid med grundloven, omend en ret typisk afrikansk fremfærd, er stærkt foruroligende og minder om ting der er sket i vort nordlige naboland Zimbabwe. Hans kæresteri med Mugabe og ignorering af dennes overgreb mod nabolandets befolkning, og indblandingen i det sydafrikanske retssystem, bl.a. da han for ikke længe siden fyrede den offentlige anklager pga en penibel sag der var under opsejling mod den korrupte chef for politiet, gør ham til en uværdig præsident, som givetvis har vakt stor skuffelse i den vestlige verden. Mbeki's opbakning til den katastrofale og kontroversielle sundhedsminister og andre kvindelige ministre i regeringen, menes at bunde i det faktum, at de fleste har delt lagner med præsidenten, og hans notoriske alkohol misbrug er en offentlig hemmelighed. Alene det faktum, at han tilbringer det meste af året udenfor Sydafrika, engageret i diverse konflikter nordpå i Afrika og andre verdensdele, har gjort ham til en mærkelig figur, som ingen rigtigt forstår, og endnu færre kan identificere sig med. En utrolig dårlig arvtager efter Mandela, som aldrig ville have holdt hånden over Mugabe, men som desværre allerede dengang også viste sine svagheder overfor diverse korrupte ministre. Partisammenholdet betyder meget i Afrika, hvor hovedparten af landene har efter uafhængigheden udviklet sig til reelle et-parti stater.

Det er svært at spå - især om fremtiden, som StormP udtrykte det, men jeg tror ikke at der vil blive nogen afgørende forandringer i Sydafrika. Korruption og offentligt magtmisbrug vil måske blive lidt mere indgroet end det allerede er sket, men det har vi efterhånden vænnet os til, og politikerne selv ignorerer ganske enkelt de mange rapporter i pressen. Zuma er karismatisk og elsket af den sorte befolkning - meget mere folkelig end Mbeki, og selv en del af den hvide opposition - The Freedom Alliance på den yderste højrefløj, har fundet en vis rytme i forholdet til Jacob Zuma. Herrens veje er som bekendt uransaglige, ikke mindst i Afrika, og nogle påstår sågar at det bliver Zuma som skal sætte Mugabe stolen for døren og for alvor gøre noget ved kriminaliteten i Sydafrika.

Årets politiske vittighed er på engelsk, men alligevel tankevækkende:

ÅRET DER GIK

Vore læsere har nok lagt mærke til at der bliver længere og længere mellem nyhedsbrevene, og annoncer har vi ikke ofret en eneste krone på i det forløbne år. Vi er ganske enkelt nået til det punkt, hvor vi med vort nuværende personale ikke kan klare yderligere udvidelser, og har på tidspunkter haft svært ved at håndtere alle de henvendelser som vælter ind i mailboxen 7 dage om ugen - 24 timer om dagen! Ikke at vi skal beklage os, for det er jo i bund og grund et luksusproblem, men vi har på visse tidspunkter haft svært ved at følge med, og sænke service niveauet, er der jo ingen af os i Jensen Safaris der kan leve med. Derfor har arbejdsdagene været lange i 2007, og vore menneskelige ressourcer på visse tidspunkter har været strakt ret så langt.

Heldigvis er det blevet til et par små udflugter. Jeg var på et 4-dages besøg i Danmark i midten af året, ind imellem to safarier, og foruden familiebesøg i Thy blev det til en dejligt møde med gode venner og gamle assistenter til picnic ved Vilhelmsborg Park i udkanten af Århus, med efterfølgende operette "Sommer i Tyrol". I 2008 springer jeg DK besøg over, da vi i stedet skal fejre min fars 90 års fødselsdag i Sydafrika, og Benny og jeg tager på det helt store eventyr, hvor vi skal jage moose, grizzlybjørn og ulv, og forhåbentlig fange en masse laks ved Yukon River i Alaska i september 2008.

Vi har også haft et par dejlige udflugter i 2007 - den første gik til vort eget St. Lucia, hvor vi for første gang fiskede den sydafrikanske del af Det Indiske Ocean. Trods det kolde vintervand var resultaterne ganske gode - her er et par af mine egne fangster - en guldmakrel (dorado) og en tomatfarvet klippetorsk (tomato rock-cod):

Som I alle er klar over, kniber det gevaldigt for Benny at fange fisk i samme størrelsesorden som mig selv, og derfor finder jeg det nødvendigt også at bringe dette billede fra sidste års jagt- og fisketur ved Sdr. Strømfjord på Grønland, hvor det for en gangs skyld lykkedes Benny at fange en fjeldørred der var større end min, og jeg tror at vi begge fik alle drengene drømmene opfyldt på den tur!

I september måned tog Benny på det helt store eventyr i Sibirien. Blot rejsen fra København til jagtområdet tog 2 hele døgn, med fly, skib, bil og motorbåd. Jeg blev hjemme, da jeg efter at have været vært for en delegation fra den russiske premierminister havde fået en vis allergi overfor den verdensdel, og jeg var også lidt bekymret over standarden og strabadserne der ventede Benny.

Heldigvis fik han en fantastisk tur, og nedlagde bl.a. 2 flotte ibex, hvoraf den ene allerede nu er leveret fra konservatoren og pryder væggen i The Manor House. Naturen var enestående og vejret helt usædvanligt godt, med høj sol de fleste dage, og det er ikke nogen selvfølge i Sibirien! Benny oplyser dog, at man ikke skal besøge Sibirien af kulinariske årsager - maden blev lavet på åben ild alle ugens dage og var af vigende kvalitet, for nu at sige det pænt...!

Vejret var dog også så godt, at turens hovedmål, den fantastiske maralhjort (en slags Sibirisk udgave af wapiti hjorten fra USA) var gået af brunst, og derfor meget vanskelige at finde. Det lykkedes dog den sidste dag, og selvom Benny ikke var tilfreds med trofæets størrelse, så var det alligevel en stor oplevelse for ham at nedlægge denne nye hjorteart.

Og så gik det retur mod Sydafrika, hvor jagtsæsonen var blevet afbrudt dagen inden afrejsen til Sydafrika, og blev genoptaget dagen efter ankomsten tilbage i Sydafrika. Benny har ikke just slidt på sengetøjet hjemme i Pretoria i denne sæson, men nyder lige nu en pause med hustruen Susanne og vor lille ny jæger Nicolaj, som nu er blevet 20 måneder gammel, og allerede viser store tegn på at blive en ivrig naturelsker og jæger som os selv. Her er han med Benny og vor sorte labrador Tikka i sandkassen.

A propos hunde, så havde vi i november måned den store sorg at miste vor brune labrador Bruno, som var et barnebarn til den gamle, og meget legendarisk Bruno Snr. Han fik pludseligt en hævelse på ryggen, som desværre viste sig at være en ondartet kræftsvulst, og jeg havde ikke noget andet valg end at sige farvel til min gode jagtkammerat. Næsten ikke til at komme over, men jeg forsøger nu at importere et nyt familiemedlem fra Danmark, så vi igen har 3 labradors på stedet. Dette billede er fra den sidste jagttur med Bruno, hvor han bl.a. fangede en anskudt blisbuk nede i Drakensbjergene.

Thor lever dog i bedste velgående, og hygger sig med Nicolaj og Tikka, som ofte kommer på besøg på kontoret. Thor elsker Nicolaj og har en enorm tålmodighed!

I begyndelsen af december har vi normalt ikke så travlt, og jeg tager næsten altid selv på en lille jagttur. Sidste år var det Uganda, og den tur skulle være gentaget i år, hvor jeg sammen med en af vore kunder fra Hørsholm skulle rydde op i de sidste licenser, og bl.a. planlagde at nedlægge 50 zebraer. Myndighederne besluttede dog, at selvom man sidste år ønskede at vi skød 200 zebraer (vi nøjedes med 10!), så kunne vi i år kun få 4 tilladelser, så den plan blev hurtigt droppet. Derefter tog jeg kontakt til en kollega i Cameroun, og vi aftalte at mødes deroppe i begyndelsen af december, men uheldigvis blev det land ramt af enorme regnskyl, og græsset var 3 meter højt og umuliggjorde jagt på savannen.

Derefter blev plan C taget i brug, for en af vore kunder havde fortalt mig om jagt i Argentina, og en blackbuck har altid stået højt på min ønskeseddel. Efter en to dages rejse via Sao Paulo (på en bonusbillet!) endte jeg på pampassen i Argentina, tæt på grænsen til Paraguay, og fik min blackbuck. Et smukt dyr, og der var masser af dem, hvilket dog ikke sænkede skudafstandene!

Senere fik jeg også på en spændende pürch nedlagt en virkelig flot axis hjort - det var brunsttid på det her tidspunkt, og selvom jeg var rejst efter blackbucken blev det faktisk axis hjorten som blev højdepunktet på en rejse til et meget velorganiseret og spændende land med en utrolig venlig befolkning.

Jeg nedlagde den på brunstpladsen da det var lige ved at blive mørkt, og tog først dette billede den følgende dag på slagtepladsen - nok det smukkeste stykke hjortevildt, som jeg nogensinde har nedlagt. Og tænke sig at gå på jagt mellem papegøjer og andre farvestrålende fugle, og med masser af fod af puma - en amerikansk jæger nedlagde faktisk to pumaer den samme dag på terrænet!

Det var så en lille beretning om året der gik, men mest af alt var det et år med en perlerække af flinke og interessante gæster. Vore gæster er ikke blot kunder, men også venner, og særdeles mange af dem er gengangere, som vi opnår et meget personligt forhold til. Det giver os en stor arbejdsglæde, og selvom Sydafrika ikke er problemfrit og de offentlige instanser arbejder i slowmotion, så er livet i Afrika alligevel at foretrække til vor oprindelige skyttetilværelse i Danmark, og vi glæder os over at se frem til endnu et travlt rejseår i 2008.

Modtag vore bedste ønsker om en Glædelig Jul og et Godt Rejseår 2008!