Dette er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at få indsigt i kontroversielle emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand, inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt.
TRYK HER FOR TILMELDING TIL E-MAIL CLUB

Jensen Safaris e-mail Club no. 129 - evt. tilmelding per e-mail til jensen@icon.co.za
Dansk udviklingsbistand har udviklet sig til et tag-selv bord for plattenslagere og oversmarte konsulenter, som udnytter det faktum at danskerne i bund og grund er et godgørende folkefærd, som gerne vil hjælpe andre. Derved har useriøse organisationer, firmaer og individuelle fået adgang til offentlige midler, som misbruges på en facon, der aldrig ville blive accepteret på andre poster under den danske finanslov - et misbrug som hvert år koster hver eneste husstand i Danmark ikke mindre end 6.200 kroner. Vi vil i denne rubrik kontinuerligt påvise misbrug og fortælle historier om hvem der står bag misbruget, i håbet om at skærpe bevidstheden i den danske offentlighed, og derved frigøre midler der rettere burde anvendes hjemme i Danmark til velfærd og sundhedspleje for landet egne ældre skatteborgere. Vi vil endvidere behandle en række emner med relation til vor jagtafdeling.

 KRYBSKYTTERI OG KORRUPTION SKADER NÆSEHORN
Næsehornets historie i Sydafrika i de seneste 85 år har indtil nu på alle måder været en succeshistorie. Fra sølle 30 eksemplarer i 1930 er bestanden nu vokset, så man regner med at der i dag findes godt og vel 20.000 individer af hvide næsehorn, plus en solid bestand på omkring 2.000 sorte næsehorn. Sidstnævnte vil aldrig få samme udbredelse som det hvide næsehorn, da de er bladædende dyr og kræver en helt specifik vegetation for at kunne leve på stedet. Dertil er de meget uomgængelige og sky, så de kan ikke udsættes på små farme eller i områder hvor der er mange fotosafari aktiviteter til fods, og da de ikke ses ret ofte, har de ikke samme rekreative værdi som de hvide næsehorn.

Krybskytteri på næsehorn har igennem de seneste 50 år decimineret Afrikas samlede bestand med omkring 96 pct. og det var faktisk ene og alene i Sydafrika at bestanden ikke blot blev beskyttet, men også var i konstant vækst. Derfor blev der allerede i halvfjerdserne frigivet næsehornstyre til kommerciel jagt, og vi solgte de første to hvide næstehornstrofæer i 1982 til den fyrstelige sum af R5.000 per styk - i dag er det svært at købe et ordentligt trofæ til en pris under R500.000, og dermed er markedet for salg i Skandinavien de facto lig nul. At man på den facon satte en kommerciel værdi på næsehornene og gjorde det lønsomt for private landejere at genudsætte næsehorn på deres jord, var en meget fremsynet og succesfuld beslutning. Bestanden eksploderede overalt i Sydafrika, og der var næsten ikke en eneste landejer med respekt for sig selv, som ikke etablerede en lille bestand af næsehorn. Udover den jagtlige værdi, var der også udsigt til salg af levende overskudsdyr, og så naturligvis indtægterne fra de mange gæster som blot ønsker at nyde synet af næsehorn i naturen.

Problemerne med krybskytteri i Sydafrika hænger ikke blot sammen med en øget efterspørgsel fra nyrige borgere - især i Vietnam og Kina, men også med det generelle forfald som vi oplever i Sydafrika, når det drejer sig om den offentlige sektor. Som i mange sektorer er der også i Krugerparken og i andre naturområder sket det at velkvalificerede (ofte hvide) medarbejdere er blevet udskiftet med politiske kammerater, der holder evindelige konferencer og møder, men som har mistet kontrollen med hvad der rent faktisk foregår ude i bushen. Samtidigt har korruptionen internt i parkerne nået nye højder, og når man i panik ansætter yderligere 150 vildtbetjente i Krugerparken, så er der dermed faktisk også yderligere 150 potentielle informanter, som med SMS'er og bush telegrafen kan advare krybskytterne om forestående aktioner. Det samme gør sig gældende på en række af de private områder, hvor man benytter vagtselskaber - de er heller ikke fri for korrupte elementer, for slet ikke at tale om vor egen branche, som er dybt involveret i det lukrative marked for illegale næsehornstrofæer. Der er eksempler på at en tilfældig Thai-luder rent "officielt" har nedlagt op til 3-4 legale næsehorn, og derefter eksporteret trofæerne til hjemlandet med officielle CITES dokumenter. Det forsøger man nu at stoppe ved forskellige lovtiltag, og senest er det besluttet at en jæger højest kan få tilladelse til at skyde et næsehorn per kalenderår, og at det fra myndighedernes side skal sikres, at der reelt er tale om "jægere" og ikke blot stråmænd, som rent pro-forma skal sikre nedlæggelsen af legale næsehorn. Heller ikke disse regler er vandtætte - pengene er store, og de offentligt ansatte som skal sikre kontrollen er dårligt aflønnede.

Mange vil nok spørge sig selv om hvordan man overhovedet fortsat kan gå på jagt efter næsehorn, når der alene i sidste kalenderår blev krybskyttet 381 næsehorn og i de første måneder at 2012 181 næsehorn i Sydafrika? Det er da også meget følelsesladet, men allerede nu rasler priserne på levende næsehorn ned i takt med at krybskytteriet tager til i styrke. Det er en ond cirkel, for forbød man landejere at høste legale overskudsdyr, ville man se et styrtdyk i værdien af levende næsehorn, og mange landejere ville ikke længere være villige til at risikere at miste deres værdifulde bestande af næsehorn til krybskytter. Derfor er der allerede nu en tendens til at næsehornene bliver solgt væk, og udskiftet med andre værdifulde vildtarter - især kafferbøfler, som krybskytterne ikke gider nedlægge, fordi der reelt kun er tale om en moderat kødværdi, og alt for meget bøvl med at slagte og transportere byttet væk fra området.

Næsehornsbestanden er endnu i fortsat i vækst i Sydafrika, for vi har et årligt tillæg på omkring 1.200 nyfødte næsehorn i Sydafrika, men fortsætter den stigende kurve på krybskytteriet, er der en reel risiko for at bestanden vil falde, nøjagtigt som man har set det i resten af Afrika. Bagmændene, hvoraf mange sidder i vort endnu mere korrupte naboland Mozambique, nyder ligefrem beskyttelse af  politifolk, og byttet smugles ofte ud via diplomater, som nyder immunitet i lufthavne og ved grænseovergange. For den sorte krybskytte ude i bushen er gevinsten minimal, men alligevel stor nok til at gøre indsatsen lønsom, og risikoen for at blive opdaget er ringe, og skulle det endelig ske, er der en god chance for at vedkommende kan købe sig fri fra retssystemet.

Mange landejere afhorner lige nu deres næsehorn, og det gælder også alle næsehornene i vort kommunale reservat Rietvleidam i udkanten af Pretoria, hvor krybskytter sidste år dræbte 3 næsehorn i en lynaktion, der involverede brug af en helikopter. Vi supplerer ofte overnatninger i vort gæstehus til de politifolk som er involverede i efterforskningen, og vort våbenskab har huset adskillige konfiskerede våben, som er på vej til ballistiske undersøgelser i Pretoria, ligesom vort kølerum lægger plads til blod- og DNA-prøver fra krybskyttede næsehorn. Indsatslederne er ikke synderligt optimistiske, for efterspørgslen ser ud til fremdeles at stige, og politikerne og Krugerparkens ledelse har for ringe indsigt i en effektiv indsats overfor krybskytterne, og tror at man blot kan sende en horde af utrænede og potentielt korrupte militær- og politikfolk ud i felten - folk som slet ikke er trænet til opgaven, og oftest mangler entusiasme for den vanskelige opgave.

Problemet er svært at læse - nogle peger på undervisning i de lande, hvor overtro opildner efterspørgslen - andre mener at vi simpelthen skal farme næsehornene kommercielt, og sælge hornene helt legalt til de pågældende lande, inkl. de enorme mængder af næsehorn, som myndighederne i Sydafrika ligger inde med fra naturligt faldvildt. Der er mange argumenter for og imod, men at stoppe for legal trofæjagt er ikke en løsning som er med i overvejelserne lokalt, selvom det naturligvis er en rød klud for oversøiske organisationer, som nok er idealistiske og ønsker det bedste for næsehornene, men som ikke forstår sammenhængen mellem bestandsvæksten og kommerciel udnyttelse, og det gælder jo i øvrigt ikke blot næsehornene, men alle de sjældne vildtarter som takket været kommerciel jagt er blevet bragt tilbage i Sydafrika.

 HVOR LANGT SKAL MAN EGENTLIG GÅ FOR ET GODT TROFÆ?

Billedet øverst på denne side modtog vi på e-mail fra en outfitter kollega i sidste uge - endnu et eksempel på at opdrættede krokodiller i stor stil markedsføres til "jagt" i Sydafrika, hvor krokodiller i naturen i mange år har været totalfredede. Den vildtart er dermed nu i samme liga som de famøse dåseløver, som vi tidligere har omtalt, og senest har jagtpressen i Danmark omtalt en lignende sag fra Namibia, hvor danske gæster traf på en nyligt indfanget gepard, som under kummerlige forhold blev tilbageholdt, afventende en forestående aflivning af russisk såkaldt "trofæjæger".

 

Benny er netop returneret fra en dejlig jagtrejse i New Zealand, som I kan se billeder fra på dette link, og under det besøg stiftede han også bekendtskab med den kommercielle avl af kronhjorte trofæer i New Zealand - noget som velnok mest sigter mod det amerikanske marked, men som også har tiltrukket enkelte kunder fra Skandinavien. Vi har alle hørt om maltraktering af trofæerne i bast, så der udvikles unaturligt mange sprosser på gevirerne, men det hele er så velorganiseret, at man handler sæd fra særligt stærke hjorte til store summer. Kronhjortene som er øremærket til afskydning bliver simpelthen lukket ud i en lille fold langs med hjortefarmen, og en specifik stor hjort indbragte nyligt ikke blot en trofæafgift på en kvart million kroner, men bagefter skar man øjeblikkeligt testiklerne af hjorten og kørte i hast til byen, hvor sæden blev handlet til et tilsvarende beløb.

 

På internettet har det i den seneste tid vrimlet med afsløringer af manipulerede trofæer fra råbukke og kronhjorte i Østeuropa, og spørgsmålet melder sig, hvor langt man egentlig kan tillade sig at gå for at få et godt trofæ? Uetisk jagt holdes i live af efterspørgslen, og derfor er det vigtigt at jægerne selv foretager en selvransagelse og publicerer de groveste tilfælde, så man i det mindste gør det mindre attraktivt at tage disse uetiske stikveje til et godt trofæ. De såkaldte "rekordbøger" og lister fra jagtklubber bærer en god del af ansvaret for at det er gået så galt, og selvom vi alle gerne vil nedlægge et godt trofæ, så må og skal det være selve jagtoplevelsen der er afgørende. Jeg er kommet til det punkt, hvor jeg næsten ikke orker at kigge på rekord trofæer på nettet og diverse rekordbøger, når man nu med sikkerhed ved, at en god portion af dem er frembragt kunstigt og er nedlagt på en facon, der ikke har det fjerneste med jagt at gøre.

 JENSEN SAFARIS PASSERER 30.000 "KIG" PÅ YOUTUBE

YouTube kanalen SafariJensen har nu allerede passeret 30.000 visninger af vore film, og vi forventer inden årets udgang at filmklippene vil være set omkring 50.000 gange. Da vi kun markedsfører på internettet på dansk skal vi ikke regne med astronomt høje visningstal, men ingen tvivl om at mange smugkigger på vore produkter på nettet.

 HUSK AT BESTILLE EN AF VORE JENSEN SAFARIS DVD'er!

Vor nye DVD "På jagt kloden rundt med Jensen Safaris" er allerede modtaget af mere end 22.500 jægere i Danmark - og ligger altså i ca. i hvert ottende jægerhjem. Fotosafari DVD'en er lidt sværere at distribuere, og den er foreløbig kun sendt til 12.500 fotosafari kunder på vor egen database, men begge DVD'er tilsendes gratis til enhver med seriøs interesse for emnet - husk at indikere hvorvidt det er jagt- eller fotosafari DVD'en der ønskes tilsendt, eller evt. dem begge. Leveringstid ca. 8-10 dage med luftpost fra Sydafrika - haster det rigtigt meget fremsender vi dem dagen efter fra Samson Travel A/S. Man er meget velkommen til at tilmelde venner og bekendte til nyhedsbrevet og bede om tilsendelse af ekstra kopier af begge DVD'er.

 OG TIL SLUT EN LILLE FODNOTE FRA
 LIVET I AFRIKA......!

 

 Oversat fra en artikel i Natal Mercury

KwaZulu-Natal regeringens leder for "co-operative governance and traditional affairs" Nomsa Dube har bedt departmentet for videnskab og teknologi om at undersøge årsagen til lynnedslag, efter af syv personer døde af lynnedslag i provinsen. Lynnedslag er omgærdet af megen overtro og mystik, og i den nordlige Limpopo provins dræbes hvert år en snes mennesker, fordi de har været under mistanke for at have "sendt" lynene som en del af heksekraft. Forklaringen herunder, at lyn kun rammer sorte sydafrikanere (læg mærke til udtrykket "de tidligere undertrykte", er nok det mest opsigtsvækkende:

"We will do an investigation and talk to the department of science and technology on what is the cause of the lightning, and if it only happened to the previously disadvantaged as I have never seen any white people being struck by lightning." said Dube. She was visiting Mpumazi in Eshowe where seven people from two families died after being struck by lightning on Sunday. "Scientists from the department could perhaps help us and come up with instruments that could help community members protect themselves against lightning. "The department has dealt with floods and fires, but lightning was new to us," said Dube."

Jo - vi keder os aldrig i Afrika, og man må sige at vi er i gode hænder med den slags folk i ledelsen!


Med venlig hilsen,
JENSEN SAFARIS,

Holger Krogsgaard Jensen

 

PS - husk at jeg nu er på Facebook og gerne tilføjer kunder og venner som kontakter - søg blot på mit fulde navn! Husk også at besøge vor ny YouTube kanal SafariJensen!

 

DANIDA bladet har også opdaget os....!
Bladet UDVIKLING beskæftiger sig normalt mest med sjældne solstrålehistorier fra udviklingsprojekter i den tredje verden, men de har faktisk også været modige nok til at publicere en artikel om vor kritik af DANIDA

tryk her på link til Udenrigsministeriet

 

 

Se Fokus på Afrika no. 128 her

Se Fokus på Afrika no. 127 her

Se Fokus på Afrika no. 126 her

Se Fokus på Afrika no. 125 her

Se Fokus på Afrika no. 124 her

Se Fokus på Afrika no. 123 her

Se Fokus på Afrika no. 122 her

Se Fokus på Afrika no. 121 her

Se Fokus på Afrika no. 118 her
Se Fokus på Afrika no. 117 her

Se Fokus på Afrika no. 116 her

Se Fokus på Afrika no. 115 her

Se Fokus på Afrika no. 114 her

Se Fokus på Afrika no. 113 her

Se Fokus på Afrika no. 112 her

Se Fokus på Afrika no. 111 her

Se Fokus på Afrika no. 110 her

Se Fokus på Afrika no. 109 her

Se Fokus på Afrika no. 108 her

Se Fokus på Afrika no. 107 her

Se Fokus på Afrika no. 106 her

Se Fokus på Afrika no. 105 her

Se Fokus på Afrika no. 104 her

Se Fokus på Afrika no. 103 her

Se Fokus på Afrika no. 102 her

Se Fokus på Afrika no. 101 her  

 

Tilmelding til nyhedsbrev på dette link