Jensen Safaris Home Page

Dette er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at få indsigt i kontroversielle emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand, inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt.

TRYK HER FOR TILMELDING TIL E-MAIL CLUB

Jensen Safaris e-mail Club no. 128 - evt. tilmelding per e-mail til jensen@icon.co.za

Dansk udviklingsbistand har udviklet sig til et tag-selv bord for plattenslagere og oversmarte konsulenter, som udnytter det faktum at danskerne i bund og grund er et godgørende folkefærd, som gerne vil hjælpe andre. Derved har useriøse organisationer, firmaer og individuelle fået adgang til offentlige midler, som misbruges på en facon, der aldrig ville blive accepteret på andre poster under den danske finanslov - et misbrug som hvert år koster hver eneste husstand i Danmark ikke mindre end 6.200 kroner. Vi vil i denne rubrik kontinuerligt påvise misbrug og fortælle historier om hvem der står bag misbruget, i håbet om at skærpe bevidstheden i den danske offentlighed, og derved frigøre midler der rettere burde anvendes hjemme i Danmark til velfærd og sundhedspleje for landet egne ældre skatteborgere. Vi vil endvidere behandle en række emner med relation til vor jagtafdeling.

KOMMUNISTER PÅ FØRSTE KLASSE

Udover at begge personer herover er sorte sydafrikanere, har de ikke meget tilfælles. Paul Motloung (tv) er en ludfattig minearbejder fra firmaet Aurora Empowerment Systems, som overtog den tidligere så givtige Grootvlei mine i en såkaldt BEE transaktion (Black Economic Empowerment) og ejes af præsident Jacob Zuma's nevø Khulubuse Zuma (th) og Nelson Mandela's barnebarn Zondwa Mandela. Begge de to sidstnævnte tilhører den lille eksklusive elite af sorte sydafrikanske forretningsfolk, som takket været deres nære politiske forbindelser vælter sig i penge. Arbejderne på minen har ikke fået løn i to år, og myndighederne efterforsker ejerne for at have tyvstjålet minens arbejdskapital og strippet den for alle værdier, men Khulubuse møder aldrig op til de retslige undersøgelser, fordi han lider af overvægt og et dårligt hjerte. Han er dog ikke mere syg, end at han jævnligt holder hof på luksushotellet The Oyster Box***** ved Umhlanga Rocks og Cigar Loungen Cubána i Durban, hvor han mindst to gange om ugen drikker Louis XIII de Remy Martin cognac til R1.000 per genstand og inhalerer importerede Cubanske cigarer. Firmaet skylder minearbejderne R4,5 millioner i udestående lønninger, og mange af arbejderne er nu subsistensløse og har ikke set deres familier i Lesotho og Swaziland i mere end to år. De overlever udelukkende på nødhjælp fra private velgørende organisationer. Khulubuse har netop for et millionbeløb indkøbt en Masarati sportsvogn til hans forlovede, og lever ligesom mange andre ANC topfolk et liv i sus og dus - ofte på skatteydernes regning via oppustede kontrakter og leverancer til det offentlige. Limpopo Provinsen er i den grad blevet malket af bl.a. den detroniserede ANC ungdomsleder Julius Malema, som køber skræddersyede jakkesæt til R40.000 og bærer et Breithling ur til en kvart million Rand (trods en påstået månedsløn på R20.000), og provinsen er nu omsider blevet sat under administration af landsregeringen, efter et milliardstort budgetunderskud. Rigsrevisionen anslår at Sydafrika alene i det forløbne regnskabsår tabte 25 milliarder Rand til korruption og nepotisme i den offentlige sektor, men får politikerne magt som agt, så vil vi fremover ikke længere få adgang til at læse om disse uhyrligheder i medierne, da en ny informations lovgivning har til hensigt at gøre sådanne beretninger til statshemmeligheder. I deres iver for at lovgive og i deres angst for at miste privilegierne, har de nu også planer om at forbyde private vejrudsigter, så alle vil være afhængige af informationer fra det statslige (og korrupte!) officielle vejrbureau. Og så undrer politikerne sig over hvorfor udlandet ikke står i kø for at investere i Sydafrika....!

DEBAT OM TROFÆJAGT I BERLINGSKE TIDENDE

Berlingske tidende bragte for nogen tid siden en meget subjektiv betragtning af jagten i Sydafrika som ikke bør stå uimodsagt, selvom avisen bortcensurerede mit svar på dette meget enøjede angreb på trofæjagt i Afrika:

STORVILDTJAGT & MORAL

Koncerndirektør Jens Munch-Hansen’s indlæg om jagten i Sydafrika kan simpelthen ikke stå helt uimodsagt. Ikke fordi den kun rummer unøjagtigheder – jeg tror at jagten på de såkaldte ”dåseløver” i Sydafrika er ligeså forhadt af seriøse jægere, som den er af ikke-jægere og dyreværnsfolk. Det er en helt utilstedelig form for afskydning, som ikke har det fjerneste at gøre med jagt, og allerede i september måned d.å. publicerede jeg personligt en svada mod denne jagtform og afslørede i vort nyhedsbrev ”Fokus på Afrika” hvilke bureauer som markedsfører den i Danmark, og hvilke såkaldte ”jægere” der driver denne nedskydning. Sydafrika’s myndigheder har da også forsøgt at lovgive imod jagt på tamme opdrættede løver, men beklageligvis fik de pengestærke løvefarmere underkendt lovgivningen ved Højesteret i Bloemfontein, og vi venter nu på et stærkere lovgivnings initiativ, som forhåbentlig en gang for alle kan sætte en stopper denne fremgangsmåde.

Her hører al logik i Munch-Hansen’s indlæg dog desværre også op. Vedkommende har ganske enkelt ikke sat sig ordentligt ind i forholdene omkring vildtplejen i Sydafrika, og den betydning som trofæjagten har haft for redningen af talrige sjældne vildtarter i landet, og sågar visse eksotiske arter, som i dag findes i større antal i Sydafrika end i deres oprindelseslande. Her tænker jeg især på sabeloryx (Scimitar-horned oryx) og ørkenkuduen (Addax), som er næsten udryddede i deres hjemland Tshad. Ikke af trofæjægere, men af krybskytter, som bl.a. har kunnet florere, fordi der ikke har været drevet legal jagt i mange år, og dermed heller ikke har været nogen midler eller incentiver til vildtpleje.

Kronikøren skyder helt forbi, når han blamerer trofæjagten for at true vildtbestanden i Afrika, og jeg vil da tilføje at hverken WWF, CITES (Washington konventionen) eller Sydafrikanske naturbeskyttelsesforeninger deler vedkommendes opfattelse af tingene. Tværtimod er der en generel erkendelse af, at trofæjagt indgår som en vigtig del af naturplejen, og at fototurisme ikke alene kan finansiere fremtidens vildtbestande i Afrika. I begyndelsen af 1900-tallet var vildtet næsten udryddet af boerne og kolonialisterne, herunder sågar den ærværdige Dr. David Livingstone, som ernærede sig ved elefantjagt. En fremsynet naturpleje fik dog vendt denne udvikling, og Krugerparkens elefantbestand er eksempelvis fordoblet siden jeg selv startede fotosafarier i Sydafrika i 1980. Det er dog et faktum, at forbedringerne først tog rigtig fart da ejerskabet af vildtbestanden udenfor nationalparkerne i 60’erne blev overdraget til de private landejere. Nu fik vildtet en kontant værdi, og gennem vildtpleje og genudsætning er en stribe vildtarter i dag i vækst og på ny jagtbare – her bør især nævnes arter som bontebuk, hvidhalet gnu, sabelantilope, hesteantilope (roan) og sidst, men bestemt ikke mindst, det hvide næsehorn, som i Sydafrika er vokset fra en bestand på under 30 eksemplarer til en bestand på mere end 15.000 individer. Her har trofæjagten spillet en vigtig rolle, idet næsehornet med tiden er blevet værdifulde jagtobjekter, og landejere kan foruden den æstetiske værdi, også tilføje kolde kontanter til vildtplejen, ved nedlæggelsen af gamle overskydende handyr. Den største trussel i dag er krybskytteri af næsehorn, men den drives på ingen måde af jægere, men oftest af velorganiserede kinesiske eller vietnamesiske karteller.

Til slut skal nævnes at Munch-Hansen er helt galt på den med henvisningen til den udsatte bestand af asiatiske tigre i Sydafrika. Denne bestand har overhovedet ingen jagtlig betydning, men er startet af meget idealistiske naturbeskyttelsesfolk, som ønsker at bevare en gen-pool udenfor Asien, således at man i værste fald vil kunne genetablere en tigerbestand, såfremt arten udryddes i sit oprindelige udbredelsesområde. Det er en international anerkendt metode, og Sydafrika har bl.a. skabt en tilsvarende gen-pool for sorte næsehorn i Texas, USA, delvis finansieret af amerikanske jægere, som overhovedet ikke interesser sig for at jage disse næsehorn, men ønsker at medvirke til sikringen af en ret så truet vildtart.

ULANDSBISTAND TIL SYDAFRIKA STOPPES

Efter en stribe meget offentlige fadæser og håbløse såkaldte BTB (Business to Business) projekter, som i gennemsnit har kostet danske skatteborgere en million kroner i ulandsbistand for hvert midlertidigt job (nok til at brødføde en hel negerlandsby i et årti!), har man nu kastet håndklædet i ringen og principielt stoppet for ulandsbistand til Sydafrika. Det forekommer også at være en overordentlig fornuftig beslutning, men min teori er at bistanden i stedet skal koncentreres i de områder, hvor der ikke findes ret mange danskere i liberalt erhverv, som kan sladre om, og kritisere fadæserne offentligt. I f.eks. Uganda kan man føle sig mere trygge - her lever 90 pct. af de lokale danskere af ulandsbistand, og der er ikke nær så stor en risiko for afsløringer, da branchen traditionelt ikke kritiserer hinanden, uanset hvor håbløse projekterne ellers måtte forekomme. Vore kollegaer i bl.a. Albatros Travel har gennem årene modtaget millioner i ulandsbistand til at lave rejser til Sydafrika (!!!), for ikke at forglemme den kontroversielle skønhedsdronning Heidi Sommer, som også havde snablen dybt nede i ulandskassen under etableringen af en skønhedsklinik i Durban. Platuglerne har haft kronede dage i Sydafrika, og vær forvisset om at ingen sorte borgere vil gå sultne i seng fordi dansk ulandsbistand ophører til Sydafrika.

HVORNÅR ER EN JAGT EGENTLIG "BILLIG"?

For nogen tid siden efterlyste en ung jæger "knaldtilbud på jagtrejser" på en jagtrelateret hjemmeside, og det fik mig til at sende følgende svar:

Der er ingen tvivl om at det i denne tid vælter ud med diverse "tilbud" på jagtarrangementer over hele verden. Den danske jagtrejsebranche har i mange år lidt af volumesyge - ligesom charterbranchen, der år efter år har kæmpet for at få flest mulige kunder, og i processen har taget livet af mere end halvdelen af branchen.

Jeg vil venligst gøre Dig opmærksom på, at det ikke er prisen alene der afgør hvorvidt en jagt er billig eller ej. En "billig" jagt kan sagtens blive meget dyr, hvis man ofrer både ferie og flybillet på et arrangement der slet ikke lever op til forventningerne, eller betyder at man ender med en regning på forsendelse og klarering af trofæerne, som langt overstiger selve rejsens pris.

Vi har i 32 år levet af at sælge jagtrejser på det danske marked, men vi har aldrig nogensinde markedsført et eneste knaldtilbud. Vi har et personale der skal aflønnes og nogle køretøjer der jævnligt skal udskiftes, så tingene fungerer optimalt, når jægerne rejser den lange vej til Sydafrika for at gå på jagt. Vi skal ikke spilde kostbar jagttid på gamle faldefærdige Landrovere der for længst burde være kørt ud over en skrænt, og vort personale skal heller ikke stå og kigge ned i kundernes lommer for at fiske efter drikkepenge, for vi har allerede sørget for at de har en rimelig aflønning. Vi skal også have råd til at tilkøbe jagtkoncessioner der rummer nogle ordentlige trofæer, så jægerne kan få et tilfredsstillende jagtresultat for deres penge. Og når det hele er slut, skal der også være en rimelig avance for den indsats, både arbejdsmæssigt og økonomisk, som vi selv har lagt i arrangementet.

Discount bølgen har været dræbende for jagtrejsebranchen i Danmark. Diana konkursen mærkes endnu, med forhøjede gebyrer til Rejsegarantifonden, og på det seneste også forsikringer imod naturkatastrofer som askeskyer og gemene flyforsinkelser. Pakkerejseloven pålægger os nu i visse tilfælde at godtgøre for flyforsinkelser, uanset om luftfartsselskabet har sørget for 3 måltider om dagen + overnatning under forsinkelsen. Vi har netop udbetalt godt 35.000 kroner i erstatning til en enkelt rejsegruppe, som heldigvis dækkes af den forsikring som vor GSA tegner imod den slags tilfælde.

Det er måske sjovt på kort sigt at kunne købe nogle billige rejsearrangementer, men pris og kvalitet har nu altid hørt sammen, og man skal tænke mere på hvad der evt. kommer af udgifter bagefter, som ikke lige var nævnt i det pågældende knaldtilbud, og så skal man spørge sig selv, om man virkelig ønsker at bruge surt tjente feriedage på noget som godt nok ser billigt ud, men som måske ikke er så fantastisk endda, og som vil give ærgrelser bagefter, i stedet for minder om en dejlig jagttur.

Langsigtet er situationen dog ikke til gavn for jægerne, for det er ikke i nogens interesse at jagtrejsebranchen fortsat skal sælge rejsearrangementer uden en anstændig avance, eller i mange tilfælde sågar med tab. Der er naturligvis nogle bureauer som har blæst sig selv lidt for stort op, og har etableret en salgsorganisation, som slet ikke svarer til omsætningen, og dem har jeg ikke så ondt af, men fornuftige bureauer som giver god service og nøjes med at leve af almindelig provision, og i virkeligheden sælger varen til samme pris som jægeren selv ville kunne opnå ved direkte køb i udlandet, hvorved man under alle omstændigheder frasiger sig enhver klagemulighed/kompensation ved forsinkelser eller i det tilfælde at rejsen ikke lever op til forventningerne, bør kunne overleve og være i stand til at give god service.

SVERIGE VISER ET GODT EKSEMPEL!

Den svenske udviklingsminister Gunilla Carlsson har besluttet at stoppe udstedelsen af blanco checks til diverse modtagere af ulandsbistand. Direkte støtte til statskasser i udviklingslande, hvorved man ikke længere har kontrol over hvad midlerne anvendes til, skal stoppes hurtigst muligt. P.t. modtager Tanzania, Mali, Burkina Faso og Mozambique tilsammen en milliard svenske kroner direkte ned i statskassen - lande som bevisligt er dybt korrupte og ude af stand til at anvende egne indtægter til befolkningens ve og vel. Gunilla Carlsson vil fjerne budgetstøtten, fordi det er svært at følge med i og dokumentere, hvad donorpengene går til, når de bliver blandet sammen med bistandslandenes øvrige kassebeholdning.

Den danske politik går direkte i den modsatte retning - en del af den "carte blance" som bistandsindustrien p.t. midlertidigt nyder under rød blok, men som forhåbentlig kun varer i 3½ år endnu, og så må vi bare bede til at den næste regering vil have politisk mod til at sætte et stopper for misbruget af ulandsbistanden.

I oktober sidste år udtalte den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R) nemlig til Jyllands-Posten, at han ville ændre den danske ulandsbistand fra støtte til projekter til en slags bloktilskud, som myndighederne i modtagerlandene selv måtte bestemme, hvad skal bruges til. ”Da briterne for nogle år siden forsøgte sig med budgetstøtte til Zambia, brugte man de første penge på at udstyre alle ministre med en ny Mercedes. Det gav en voldsom kritik. Men hvis der har været en demokratisk proces og en åben diskussion, skal vi ikke sidde i Danmark og beslutte, om de skal købe nye Mercedes-biler,” fastslog Christian Friis Bach i Jyllands-Posten.

FORMANDSVALG I DANMARKS JÆGERFORBUND

Læsere af denne side er løbende blevet orienteret om misbrug af medlemsmidler og ulandsbistand i Danmarks Jægerforbund - ikke mindst gennem publiceringen af den hemmeligholdte medlemsfinansierede revisor rapport, som vi valgte at offentliggøre, fordi den i den grad har offentlighedens interesse. Manden som præsterede at "lægge låg" på sagen ved at give banditterne kollektiv tilgivelse, Ole Roed Jacobsen, er nu på valg, men har for første gang fået en modkandidat af en nævneværdig kapacitet, nemlig Vejle jægeren Claus Lind Christensen, som markedsfører sig selv som jægernes mand, og lover nye tider i det skandaleplagede forbund. Nu er der desværre ikke direkte medlemsvalg af formanden i DJ, men derimod en kompliceret valgstruktur af tillidsmænd, som ikke just er kendte for at lave nogen revolutioner. Tværtimod har de blindt genvalgt den ene uduelige ledelse efter den anden, og i takt med forbundets degenerering har jægerne tabt betydeligt terræn på det naturpolitiske område, og trods statsstøtte og stærkt stigende kontingenter er medlemmerne i dag dårligere repræsenteret i interesseorganisationer end nogensinde før, og medlemsbladet JÆGER simpelthen under al kritik.

Vi har løbende påpeget hvorledes svindelstregerne i DJ har fortsat under den nye ledelse, hvor formanden i lighed med den detroniserede leder Kristian Raunkjær, har omgivet sig med venner og bekendte i administrationen - jobs som ikke tildeles på baggrund af kvalifikationer, men derimod som følge af sympatier med bestemte folk i ledelsen. For at cementere dette pavelignende hierarki ønsker Roed Jacobsen nu at spendere millioner på et nyt hovedkvarter, som vil koste medlemmerne et formue på et tidspunkt, hvor det er langt vigtigere at modernisere og fokusere DJ's interne struktur og daglige arbejde, så jægerne i stedet får noget for deres mange millioner.

Det er svært at sige hvorvidt Claus Lind Christensen har det der skal til for at rydde op i denne sammenspiste rotterede, men positivt er det, at der for første gang bliver rodet op i de skandaler, som i alt for lang tid har været fejet ind under tæppet. Enevælden sluttede som bekendt i forrige århundrede, men som en del af valgkampen har Roed Jacobsen, som har en kommunal fortid, nyligt med sin egen afgørende stemme sikret, at kun ham selv modtager tilskud fra DJ til valgkampen. Internettet har dog igen vist sin berettigelse, for det vælter frem på nettet med tilkendegivelser fra utilfredse DJ-medlemmer, og repræsentantskabet vil for første gang samles med en markant større bevidsthed om at det måske, på trods af den gode spise og snapsene der bliver stillet foran dem, alligevel ikke står helt godt til i det gamle forbund. Hvorvidt dette udmønter sig i nogen holdningsændring, er svært at forudsige, for der har altid været tradition for at kritikere under disse sammenkomster er blevet udstødte og som et minimum betragtet som landsforrædere, der ønsker at skade "sammenholdet og jagtens sag", som man så smukt udtrykker det. Hvorvidt denne frase fortsat kan dæmpe kritikerne vil vi først vide efter den 16. juni, 2012, men jeg gætter på at der forinden vil blive udstillet meget smuds i det offentlige rum, og folk med noget på hjerte skal være mere end velkomne til at kontakte os på jensen@icon.co.za så vi i det mindste bagefter kan sige, at det ikke var på grund af uvidenhed at repræsentantskabet fejlede i sin fornyelse af forbundet.

Måske skulle man i den forbindelse også bede ledelsen redegøre for det jagtarrangement i Skotland, som DJ's ledelse indkøbte fra firmaet Scotsport, hvor klappere og hundeførere fik forbud imod at fortælle hvem der deltog på jagten? Hvorledes mon dette arrangement er blevet forført i administrationen? Jeg gætter på "konsulentbistand" - en fremgangsmåde som man også anvendte til de mange private jagtaftaler der blev truffet under den tidligere administration. Kun fantasien sætter grænser, og hvorfor skulle de også frygte noget - de andre svindlere sidder jo alle med deres fede pensioner og griner i skægget. Medlemmerne er i den grad blev ført bag lyset og bliver det endnu.

Min egen anskuelse er at det med den nuværende valgstruktur i DJ næppe nytter meget for menige medlemmer af DJ at forsøge at påvirke formandsvalget eller den facon hvorpå Danmarks Jægerforbund bliver drevet og forvaltet. Hvis jeg var DJ-medlem ville jeg i stedet smide girokortet væk og hente min inspiration og oplysninger fra de mange interessante jagtsider på internettet og diverse kommercielle jagtudgivelser, eller endnu bedre – melde mig ind i den alternative jagtorganisation Dansk Land- og Strandjagt, hvis seneste jagtblad kan ses på dette link. Der findes altså alternativer – og her taler vi om folk der virkelig brænder for jagtens sag, og ikke jagter fede kødben i naturforvaltningen eller kors og bånd og stjerner. Det er svært for den mindre forening at få indflydelse på naturforvaltningen, da DJ af gode grunde er politiske "darlings", fordi de er så uduelige og føjelige, men det er nødvendigt at få skabt en sund konkurrence mellem de organisationer der repræsenterer jægerne i Danmark, så de kan profilere sig mere markant overfor deres modstandere. Det nuværende enevælde er blevet en bekvem sovepude, som ingen kan være tjent med.

SYDAFRIKA GIVER ULANDSBISTAND TIL CUBA

Alle ved at det kommunistiske Cuba er et fallitbo, takket været forfejlet politik og undertrykkelse af befolkningen, men ANC-regeringen nyder fremragende relationer til landets ledere, og eftergav i finansåret 2010 to lån på over R1 milliard, som man venligt havde stillet til rådighed. Cuba er bestemt ikke nogen vigtig samhandelspartner - faktisk udgjorde det kun sølle R73 millioner i det forløbne år, men ANC føler en stor veneration overfor landets ledelse, som siges at have "hjulpet" ANC, mens organisationen drev terror mod deres politiske modstandere i Sydafrika. Nu har man "lånt" Cuba yderligere R210 millioner og foræret landet R54 millioner i "solidaritetsydelser". Man skal se disse ting i lyset af det faktum, at der ikke er tilstrækkelige midler i Sydafrika at sikre ordentlige hospitaler eller skoler til vor egen sorte befolkning, men det tæller ikke så meget i det storpolitiske spil. Sydafrika har lagt sig klart i solidaritet med en stribe regimer, der har det tilfælles, at de konsekvent er fjendtligt stillede overfor den vestlige verden, uagtet at vi i den grad er afhængige af, og støttet af selvsamme lande. Senest har vi set det under konflikten i Libyen, hvor Sydafrika til det sidste holdt hånden over despoten Muammar Gadaffi, som i den grad havde korrumperet diverse sorte politikere overalt i Afrika, i håbet om at blive præsident for det såkaldte "Afrikanske Parlament".

BØRN PÅ FLUGT I AFRIKA

Den seneste velgørenhedsindsamling i Danmark markedsførte sig selv som støtte til "Børn på flugt i Afrika" og fik held til at lokke hele 87 millioner kroner ud af godgørende, og måske skulle man tilføje "godtroende danskere" - godt hjulpet på vej af den stribe af halvglemte kunstnere, som ynder at promovere sig selv ved at udstille sig som værende bedre mennesker end gennemsnitsdanskeren. Bag indsamlingen var et par agtværdige formål, men resten af puljen bliver opslugt af det halehæng af venstredrejede organisationer, som i forvejen har snablen dybt nede i den danske bistandskasse. Et minimumskrav til denne type indsamlinger burde være at man det følgende år, inden at hatten kommer frem igen, nøje redegjorde for hvad de indsamlede midler i mellemtiden var blevet anvendt til - gerne med et udførligt regnskab, så det også kunne godtgøres hvor stor en del af pengene rent faktisk er gået til afrikanske børn, og hvor stor en del er gået til administrationen hos diverse medlemmer af velgørenheds cirkusset. Hvis det blev et krav, ville der næppe komme 87 millioner i kassen næste år, men hvem tør stå op og kritisere noget, der i hvert fald officielt har til formål at hjælpe uskyldige og trængende børn? De involverede fortjener en medalje for markedsføring, men derudover bør de blive genstand for en sund portion skepsis. Vi har endnu i erindringen hvorledes der ikke komme ret mange geder ud af Folkekirkens Nødhjælp's berømte "Giv en ged til Afrika", hvor 71 pct. af de indsamlede midler gik op i hat og briller, og kun 29 pct. rent faktisk blev anvendt til formålet. Bibelselskabet samlede som bekendt også ind til "Bibler til Afrika", men glemte så lige at sende nogle bibler derned bagefter.

JENSEN SAFARIS PÅ YOUTUBE

YouTube kanalen SafariJensen nærmer sig nu 20.000 visninger af vore film, og samtidigt er vi aktive på sociale medier og har udsendt mere end 30.000 DVD det seneste år. Kontoret har da undertiden også været ved at koge lidt over, men vi forsøger at besvare henvendelser om tilbudsgivning så hurtigt som muligt.

HUSK AT BESTILLE EN JENSEN SAFARIS DVD!

Vor nye DVD "På jagt kloden rundt med Jensen Safaris" er allerede modtaget af mere end 20.000 jægere i Danmark - og ligger altså i mere end hvert 10de jægerhjem. Fotosafari DVD'en er lidt sværere at distribuere, og den er foreløbig kun sendt til 12.500 fotosafari kunder på vor egen database, men begge DVD'er tilsendes gratis til enhver med seriøs interesse for emnet - husk at indikere hvorvidt det er jagt- eller fotosafari DVD'en der ønskes tilsendt, eller evt. dem begge. Leveringstid ca. 8-10 dage med luftpost fra Sydafrika - haster det rigtigt meget fremsender vi dem dagen efter fra Samson Travel A/S. Man er meget velkommen til at tilmelde venner og bekendte til nyhedsbrevet og bede om tilsendelse af ekstra kopier af begge DVD'er.

Med venlig hilsen,
JENSEN SAFARIS,

Holger Krogsgaard Jensen

PS - husk at jeg nu er på Facebook og gerne tilføjer kunder og venner som kontakter - søg blot på mit fulde navn! Husk også at besøge vor ny YouTube kanal SafariJensen!

DANIDA bladet har også opdaget os....!
Bladet UDVIKLING beskæftiger sig normalt mest med sjældne solstrålehistorier fra udviklingsprojekter i den tredje verden, men de har faktisk også været modige nok til at publicere en artikel om vor kritik af DANIDA

tryk her på link til Udenrigsministeriet

Se Fokus på Afrika no. 127 her

Se Fokus på Afrika no. 126 her

Se Fokus på Afrika no. 125 her

Se Fokus på Afrika no. 124 her

Se Fokus på Afrika no. 123 her

Se Fokus på Afrika no. 122 her

Se Fokus på Afrika no. 121 her

Se Fokus på Afrika no. 120 her

Se Fokus på Afrika no. 119 her

Se Fokus på Afrika no. 118 her
Se Fokus på Afrika no. 117 her

Se Fokus på Afrika no. 116 her