En ugæstfri
elefant i Pilanesberg National Park
Det startede faktisk som en ret så uskyldig situation - vi iagttog en
elefanttyr som
fouragerede på en støvet grusvej i Pilanesberg National Park. Vi havde
godt set
at tyren var brunstig - det ser man på den fugtige stribe mellem øjet og
øret, som
er forårsaget at et hormonsstof som frigøres gennem huden (se pilen
herunder!)
Pludseligt - helt uden varsel - vender elefanten
rundt på vejen og angriber os i
fuld fart - og vor stakkels chauffør må bakke for fuld fart omkring 150
meter
før elefanttyren opgav sit forehavende!
Heldigvis var vor assistent Allan "cool" og fik taget nogle billeder, mens
vore
skrækslagne passagerer på bagsædet gik i "coma" og helt glemte at få
foreviget situationen!
Dette "action photo" er ikke så skarpt, men viser hvor stærkt det gik og
hvor
meget støv der blev pisket op af hhv. elefanten og vort køretøj! Bagved
ses
en anden turistbil, som givetvis drømmer om at få århundredets foto!
Angrebet er overstået, men til gengæld vender
elefanten rundt og går imod de
biler der kom fra den anden retning, og nu var det deres tur til at bakke
-
dog ikke så hurtigt som os!
En af dem var uheldig og endte i grøften, og her tilbragte de den følgende
time
med den utilregnelige elefant fouragerende omkring dem. Vi kender ikke
helt enden på den historie, da lokale rangers overtog ansvaret fra os!
Moralen er - ser man
en elefant med "most" løbende ned ad siden
af hovedet, så udvis lidt ekstra forsigtighed.
|