Jensen Safaris Guesthouse er vort ansigt udadtil, og vi gør meget ud af at holde omgivelserne i perfekt stand, og at skabe den subtropiske atmosfære, som vi har stillet gæsterne i udsigt. Vi anvender især gæstehuset til nyankomne gæster fra Danmark, som trænger til at slappe lidt af ovenpå flyveturen, og de første par dage tager på spændende sightseeing ture i Pretoria og omegn. Så er man nemlig klar til de store oplevelser ude i bushen!

I oktober og november er det jacaranda tid, og det må nok tilstås, at de smukke træer, som jo også på det nærmeste er vartegnet for hovedstaden Pretoria, i særlig grad hjælper til med at udsmykke haven, selvom havemanden måske bander over det svineri de forårsager! TH et bed med blå Hortensia blomster.

Strelitzia (på dansk kaldet papegøjenæb!) er ligeledes en integreret del af haven, men de er aller smukkest i vinterhalvåret, hvor de blomstrer uafbrudt. Vi har 4 forskellige slags i haven - fra venstre den almindelige Strelitzia Regina - dernæst den usædvanlige guldfarvede mutation "Mandela Gold", som hidrører fra Kirstenbosch Botaniske Have i Cape Town, og dernæstden usædvanlige Strelitzia Juncea, som har rør i stedet for blade, men ellers den samme blomst som den almindelige Strelitzia. Til slut den meget store Strelitzia Nicolai, som bliver op til 8-10 meter høj.

Clivia kender man normalt som organgerøde blomster, men også af denne blomstersort har vi etableret et bed med en mutation med gule blomster. De er usædvanligt smukke, og er samlet sammen igennem flere år.

Også i Sydafrika varsles foråret af påskeliljer (hvis man ellers husker at få sat løgene i marts måned!) og af blomstrende azaleaer (herunder). Desuden har vi en række "sommer" blomster i vinterhalvåret - mellem påskeliljerne er det blomstrende primulaer i forskellige farver. Nederst vor lille vagthund Spottie - den har selskab at 3 labrador retrievere (gul/brun/sort) og en Rhodesisk løvehund, som alle passer på vore gæster!

 

Vi har 10 forskellige slags palmetræer i haven, hvilket bidrager til at skabe den rigtige stemning omkring poolen og gæstehuset. Kokken henter blomster fra tallerkensmækkerne og andre planter for at dekorere tallerknerne hver aften, når middag skal serveres i The Manor House, som er husets centrale del.

 

Billedet TV viser indkørslen i Melk Street til vort kontor, med de smukke "golden showers" slyngplanter. Hegnet ved swimming poolen er camoufleret med forskellige palmer og slyngplanter, som en gruppe cycad-palmer. Herunder endnu et par planter som pryder haven - den til venstre er typisk for Afrika - en Brunfelsia - også kaldet "Yesterday-Today-Tomorrow"!

 

Besøg "Referencer" for at se hvad andre mente om Jensen Safaris Guesthouse!