Vort motto er "Jagten er ikke slut før trofæet hænger på væggen" og 9/3/22 kunne vi omsider trække en streg under 2021 jagtsæsonen, da den samlede forsendelse til Danmark var klar til udlevering til vore spændte jagtgæster, der endnu engang har nydt gavn af vor leveringsgaranti til fast pris for forsendelse, klarering og fortoldning. Tryk på billedet for link til konservatorsiden!

Jagtsæsonen 2022 blev afsluttet med et kort besøg ved de sydlige Drakensbjerge i Zululand, hvor vi fik indviet endnu en ung jæger med nedlæggelsen af en flot blisbuk - det hele var som det skulle være - en meget lang travetur med små korte chancer der ikke blev til noget, og så til slut nedlæggelse af en meget stor blisbuk med en perfekt bladkugle. Så bliver det ikke bedre, men første anstand efter penselsvin var resultatløs, selvom kameraet havde vist stor interesse for foderpladsen, og den følgende dag blev vi så meget forudsigeligt ramt af en voldsom tordenbyge. Det er jo netop grunden til at vi ikke går på jagt i sommermånederne - at der er alt for stor risiko for at få ødelagt en eller flere jagtdage med nedbør, og nu holder vi en pause indtil jagtsæsonen 2023. Vi kommer tilbage med en far/søn jagt i Drakensbjergene i april 2023, hvor regntiden er overstået og betingelserne for jagtudøvelse igen optimale. Husk at man både ved Limpopo og i Drakensbjergene kan medtage en søn/datter gratis på jagt - vedkommende betaler kun for trofæafgifter, mens ophold og jagt er gratis, når man er sammen med en fuldt betalende jæger.

I den forløbne uge var vi på en sidste MINI-SAFARI på Highvelden inden sæsonen slutter. Dette sted har sammen med Drakensbjergene den fordel at klimaet ikke er slet så varmt og bushen ikke så tæt, og egner sig derfor til korttidsjagter på lidt varmere årstider. Vor nye Bayerske bjergschweisshund var igen sammen med Harald II på jagten, og tegner fortsat godt, selvom ikke der blev brug for deres assistance denne gang. Det historiske var at det var en dansk jæger der nedlagde de to stykker vildt, med en dansk PH fra en dansk Viper Flex skydestok med et skud afgivet fra en dansk Schultz&Larsen riffel monteret med en dansk lyddæmper Nielsen Sonic og tilmed ladet med danske Sonic Ballistic blyfri patroner - så kan det da ikke blive mere dansk?

Jagtsæsonen 2022's sidste springbuk og bagefter var det tid til 4 dages dejlig sightseeing i Drakensbjergene.

MINI-SAFARI'er på Highvelden er populær hos de gæster der kun vil afsætte en dag eller to til jagt under deres besøg i Sydafrika. Her kan man med rimelig sikkerhed få nedlagt nogle antiloper på kort tid og ikke-jægerne kan få nogle gode oplevelser, hvor de ser meget vildt i det forholdsvis åbne landskab, og desuden har mulighed for at prøve kræfter med ørrederne i de mange fiskesøer. Den seneste tur var speciel, fordi det vi netop havde importeret en lille tævehund af racen Bayersk Bjergschweisshund ved navn Amarula, som skal være partner til vor bestående hanhund Harald II. Det var en ilddåb for den lille hund, som oplevede hvorledes Harald indfangede en svært anskudt blisbuk og gav standhals. Det var en fin træning for og store oplevelser for den lille dame.

Vi har efterhånden også fået opbygget en virkelig god bestand af springbukke på området, og nedlagde endnu en dejlig buk med smukke bagoverbøjede horn, som tilkendegiver at der er tale om et gammelt handyr. Springbukken har en hudfold på ryggen, som den kan rejse og signalere til de andre i flugten - ofte kommer man ud for at denne hudfold åbner sig når en springbuk forender, og det skete også i dette tilfælde, som det fremgår herunder. Fra folden udskilles en moskusagtig duft - man siger at springbukken "pronker", og det er et smukt syn både på de levende og døde springbukke.

Vor tyske jagtgruppe forsømte heller ikke det kulinariske - billedet til venstre viser velkomstmiddagen i The Manor House på Jensen Safaris Guesthouse, og til højre ses den traditionelle velkomstfrokost i campen på jagtområdet. Vinderen på turen var dog helt klart Amarula, som blev spoleret med godt selskab, T-bone steaks og megen kærlighed og spændende jagtoplevelser. Til venstre ses Kasper, som var kommet hertil fra NielsenSonic - producent af fantastiske lyddæmpere, og han hjalp til på tre jagtsafarier i den forløbne måned. Han fik sig også en på opleveren oppe ved Limpopo, men de billeder kommer herunder.

Her er turens sidste to blisbukke, og to af trofæerne skulle hovedmonteres, mens de andre på god tysk facon skulle afkoges og bleges til skalmontering, men vi nåede lige akkurat at få de to udstopninger med i 2022 juleforsendelsen, som ellers officielt har en deadline der hedder 1/9 - nu kan de glæde sig over at kunne hænge trofæerne op om kun 3 måneder.

Temperaturerne er steget væsentligt og bushen begynder så småt at blive grøn igen, og vi kan forvente regnbyger inden længe, så det var tid at sige farvel til Limpopo i 2022 sæsonen med en forlænget weekend jagt for en lokal gruppe - med 13 personer til hvert måltid var der nok at se til for kokken, men det var hyggeligt og der blev endda tid til fiskeri efter maller og andre spændende ferskvandsfisk i den grågrønne grumsede Limpopo flod! Kasper fik omsider den enhornede sabelantilope, som landerejeren ønskede fjernet (den slags dyr kan være meget aggressive og effektive overfor andre artsfæller!) - den havde snydt os hele den foregående uge, men denne gang var det os der trak det længste strå.

Harald II og hans søn Scottie har et til tider lidt anstrengt forhold til hinanden - ikke let når to så store egoer ramler ind i hinanden, men stort set går det fint, og her har vi nedlagt en vandbuk - vi fik også en zebrahingst, som kundens hustru havde ønsket sig, og ovenikøbet opnåede at få i fødselsdagsgave. Dertil en sortrygget sjakal og en oryx tyr nedlagt af en ung nyjæger, og slutteligt en ung kuduko til kød, således at alle fik deres ønsker opfyldt.

Det var ikke først gang at denne genganger prøvede kræfter med bushens grå spøgelse - kuduen, men denne gang  skulle det lykkes, og glæden var stor. En fint kudutyr med et flot udlæg og lige den sidste krumud udad, som gør kuduen til et virkeligt godt trofædyr og afskydningsmæssig korrekt. Nedlagt med min Schultz&Larsen 30:06, monteret med den fantastiske lyddæmper fra NielsenSonic og så naturligvis fra Viper-Flex skydestokken af en jæger fra Jylland - så bliver det ikke mere dansk!

Vor hjælper på turen Kasper havde også god grund til at finde det store smil frem, da han på en pürsch langs med floden fik denne flotte buskbuk - det er en fantastisk jagt. Kunden stod naturligvis ikke tilbage, og fik buskbukken herunder - ligeledes ved floden!

Udover det var det en dejlig uge med rigtig drengehygge med god mad - hummer med hjemmeavlede asparges til velkomstfrokosten og naturligvis det obligatoriske besøg ved Benny's mindebænk!

Det lykkedes også begge jægere at nedlægge en oryx tyr og minsandten også den lille stenbuk - de har været svære at få fat på i denne jagtsæson, hvor græsset har stået højt det meste af året, men nu dukker de pludseligt op igen!

Slutteligt fik begge jægere nedlagt impala bukke, og vi kunne returnere til basen efter en fin jagtuge - Kasper fik set NielsenSonic produktet i aktion i felten og begge fik nogle dejlige trofæer med hjem. Det bliver sikkert et gensyn med dem begge!

Vi var på en korttidsjagt ved Limpopo, hvor ønskerne ikke var helt så ambitiøse som normalt - det gik mere på at have en hyggelig familietur, hvor alle der ønskede det fik nedlagt vildt, og især impalaen stod højt på ønskelisten. I tre dage blev der hygget i Limpopo Tented Camp med grillmiddage omkring lejrbålet hver aften, og sidste aften stod den på mørbrader og lever fra det nedlagte vildt, efterfulgt af pandekager med vaniljeis!

Som jæger ved vi alle at der er noget særligt over at nedlægge det første stykke vildt, og jeg tror vi fik tændt flammen hos denne nybagte jæger, som måtte igennem hele traditionen med blod i hovedet. Det vigtigste var at dette stykke vildt blev nedlagt til fods på en spændende pürsch - en værdig start på hans jagtlige løbebane. Som det sig hører og bør, deltog jægeren også i bjergningen af vildtet - ofte jager vi i uvejsomt terræn, hvor det kan være nødvendigt at bære dyret en ganske lang vej mod køretøjet.

Senior blev så vild med impala jagten at han nedlagde hele to fine bukke på pürsch langs med Limpopo floden.

Junior tilføjede en stenbuk til samlingen - Emil var assistent hos Jensen Safaris under starten af pandemien og tilbragte mere end to måneder i karantæne ved Limpopo sammen med Harald II, så de nåede at blive rigtigt gode venner!

Dagen før vi smuttede til Limpopo blev det til en sidste fuglejagtsdag i solsikkemarkerne, som nu er ved at være afhøstede. Det gav en blandet parade med lidt perlehøns, en enkelt francolin og en masse duer og tomme patrolhylstre, som vi naturligvis samler op, og efterlader naturen så uberørt som muligt. Derfor er vi velkomne hos mange landejere, der sætter pris på jægermæssig opførsel.

I går havde jeg en dejlig jagtdag med Nicolaj, som er søn af vor afdødede jagtleder Benny Bjerg. Da han fyldte 14 år gav jeg ham i fødselsdagsgave en kudujagt efter en helt speciel abnorm kudu, som vi havde iagttaget på vort jagtområde Bushveld Vest, men skæbnen ville at den første jagt i marts 2020 var resultatløs, selvom vi på et tidspunkt fik et hurtigt glimt af tyren. I mellemtiden kom både efter efterskoleophold i Danmark og COVID-19 i vejen, men igår var Diana med os, da det lige før solnedgang lykkedes Nicolaj at nedlægge tyren med en perfekt bladkugle.

Da vi tidligere har nedlagt uregelmæssige og deforme tyre på området, antager vi at årsagen til abnormiteten er genetisk, og da vi i dag afleverede trofæet til konservatoren, viste det sig overraskende at det deforme horn var det længste, med et mål på 51 ½", mens det mere "normale" højre horn (altid set fra dyret) målte 49 ½". Nu får Nicolaj en pedestal montering af pandeskallen, som et minde om en helt special jagt på en endnu mere speciel kudutyr.

Om formiddagen var vi på et duetræk og fik nedlagt et halvt hundrede duer på 3 timer - ikke helt dårligt, og med lidt mere rutine er jeg sikker på at han bliver ligeså dygtigt med en haglbøsse, som hans far var i hans velmagtsdage.

Det er jo ikke kun i Afrika vi arrangerer jagt - i den forløbne uge har nogle af vore stamkunder været på en spændende jagttur i Arnhemland dybt inde i North West Territory i det nordlige Australine. De beretter om det helt store eventyr med masser af vandbøfler og svin - 5 trofætyre og en afskydningsko blev det til.

Familiens to drenge, som kom hertil som helt unge, nedlagde nogle af bøflerne, fiskede og doublere begge på vildsvin!

Igen i denne sæson gik turen på bøffeljagt i Kalahari ørkenen, men vejret var lidt koldt og blæsende og først den sidste dag lykkedes det at nedlægge en smuk tyr fra Viper Flex skydestokken, og vi kunne tage et klassisk bøffelbillede med hele tre generationer af samme familie på jagt. Det er fantastisk som familie at kunne dele sådanne oplevelser, og den smukke natur og de gode faciliteter med en-suite badeværelser og et femstjernet køkken. Det er et af de få jagtområder, hvor vi ikke selv står for forplejningen.

Yngste generation fik en jagtdebut ud over det sædvanlige med nedlæggelse af hele 9 forskellige antiloper - her det en en almindelig springbuk og den sorte mutation af springbuk, og nedenfor er det tilsvarende en almindelig impala og den sorte impala. Sidstnævnte når ikke helt samme trofæstørrelse som ved Limpopo pga den lidt svagere bonitet - det gælder også kudu antiloperne, som vi næsten altid helt undlader at jage i Kalahari ørkenen.

Den unge jæger ser naturligt nok lidt overrasket ud da schweisshunden Odin tager et spring over den netop nedlagte vandbuk!

Sabeloryxen er endnu en attraktiv art fra Kalahari ørkenen - i dyrets oprindelige biotop nordpå i Afrika er de næsten uddøde, trods en stor indsats for at beskytte og genudsætte dem, men i dag findes de fleste individer mærkeligt nok i Texas og Sydafrika!

Tidligere var også den røde hesteantilope (roan) talrig i Kalahari ørkenen, men blev skudt helt væk i 1800-tallet og først nu er bestanden ved genudsætning og beskyttelse blevet så stor, at den tillader afskydning af ældre handyr - vort område har et af landets største bestande og toptrofæer.

Også for sabelantilopen lykkedes det at nedlægge et absolut toptrofæ.

Zebraen stod højt på juniors ønskeliste, og her er det en smuk Hartmann's zebra nedlagt, og jægeren ser tilfreds ud!

På samme eftermiddags pürsch nedlagde den unge jæger også en rød ko-antilope.

Både faderen, som var vært på turen og bedstefaderen fik nedlagt meget fine mankefår, med sjældent sete smukke manker, som straks sig helt ned til fødderne. Vi laver en såkaldt "halvmontering" på dem begge, og det bliver bare flot! De er meget sky dyr, og formiddagsjagten var resultatløs, men ved solnedgang går det en smule lettere.

Turens allersidste trofæ blev en oryxtyr til junior, og dermed i alt for hans vedkommende ni arter nedlagt og leveret - det må siges at være en brandstart for en sådan ung jæger, og noget som giver en masse erfaring.

Denne jagt startede med et par dages fuglejagt i nærheden af Pretoria - en jagtform som vi dog ikke tilbyder separat, men i stedet som et supplement til trofæjagt, og vi havde en dejlig "mixed-bag" med nilgås, perlehøns, francoliner og en masse duer! Hundene nyder en sådan dag ude i felten og jeg tror det samme gælder for jægersmændene! Bagefter gik turen til Limpopo, men den ene jæger har været på jagt deroppe 10 gange før, så den stod mest på vortesvin, hvoraf fire orner blev nedlagt og desuden en vandbukke tyr, som vi desværre først lokaliserede et par dage efter safariens afslutning, men den er leveret til konservatoren og et hovedskind skaffet fra vort lille "reservedelslager" hos konservatoren.

En stor giraftyr var hovedformålet på denne safari med en far og to sønner ved Limpopo. Mens girafbestanden i resten af Afrika er stærkt truet, rummer det sydlige Afrika en stærk bestand af giraffer, og dem som har plads til et giraftrofæ, skal ikke føle sig skyldige over at nedlægge et af de gamle overskudsdyr, som sikrer landejerne indtægter fra en velplejet girafbestand.

Vi kæmpede meget for at finde den rigtige tyr, og det blev næsten mørkt får den blev nedlagt. At partere og skinne en 1.200 kg giraftyr i mørket er ikke nogen spøg, så det blev sent inden vi kom frem til campen, efter at have slagtet i lommeløgtens skær!

Snr. havde et ønske om at nedlægge en sabelantilope, og det lykkedes da også, endda godt og vel, da vi endte med hele to tyre, men det er en lang historie og når enden er god er alting jo godt!

På en af vore pürscher langs med Limpopo floden var vi heldige at nedlægge en virkelig god impalatyr, og ligeledes fik vi den smukke lille stenbuk, som senere skulle få følgeskab af en grå dykkerantilope!

Jagten på buskbukken langs Limpopo floden er svær - især i år hvor der har været så kraftigt regnfald deroppe.

Før vi tog videre til næste område gæstede vi et område med mere åbent landskab for at nedlægge den gnutyr, som havde snydt os ved Limpopo. Det blev en lang travetur for den gamle, men her ligger det konkrete resultat af en spændende jagt.

Herfra gik turen mod det mere åbne landskab på Highvelden, og her lykkedes det at nedlægge en gammel vandbukke tyr, som i årets løb havde snydt mig adskillige gange. En spændende pürsch gav han os.

Derudover var det jagt på de mere gængse Highveld arter som stod på programmet og en af gæsterne nedlagde en blisbuk, og det gjorde også vor assistent Marius som afskedsgave, for han har bidraget til restaureringen af vore Rolls-Royce limousiner med hans mekaniske snilde, og han fortjente den flotte gamle springbuk med bagoverbøjede horn.

Blisbukke er der mange af på Highvelden og i reglen giver de en meget spændende jagt i det åbne landskab - her har vi nedlagt både den almindelige blisbuk og den hvide blisbuk (herunder).

Når vi jager på Highvelden er der ind imellem mulighed for at fiske ørreder i områdets mange fiskesøer.

Lige i skumringen lykkedes det at nedlægge en grå dykkerantilope - det ser ud som om jægeren er ved at kvæle hunden - det er der nu ingen grund til, da den lige har afsluttet et stykke vældigt godt sporingsarbejde!

Turen sluttede af med en spændende jagt i åbent landskab efter en uldrørbuk (Vaal rhebok), som er et vanskeligt dyr at jage.

I den forløbne uge var vi igen tilbage ved Limpopo Tented Camp for en far/søn jagt, der kulminerede på femte jagtdag med nedlæggelsen af denne flotte kudutyr. Et perfekt halsskud i meget tæt krat, og vi kunne blæse jagt forbi!

Selvom vilkårene var lidt barske efter et pludseligt regnfald i jagtområdet ved Limpopo, lykkedes det alligevel begge jægerne at nedlægge en vortesvine orne.

Det lykkedes for både far og søn at nedlægge en impala buk - lige nu er det brunsttid, og vi havde en spændende pürsch på dem begge, mens bushen gav genlyd af deres særprægede brunstbrøl, som minder lidt om dåhjortens.

Oryx eller den lokale betegnelse gemsbok er vanskelige at jage i den grønne bush efter regnsæsonen 2022, men efter et par mislykkede forsøg kom vi ganske tæt på en flok lige før solnedgang, og jægeren nedlagde et smukt eksemplar med en perfekt bladkugle, og den kom faren lige forbi os på få meters afstand. Det blev mørkt før vi fik ledt et køretøj ind til stedet og fik læsset oryx'en og på vejen hjem stødte vi på hornuglen til højre.

Denne nyala tyr havde længe snydt mig, men en spændende morgenpürsch gennem dugvådt langt græs gav jægeren en chance for et frontalt skud på godt 100 meters afstand, og kun 30 meter fra skudstedet fandt jeg tyren forendt. Et meget smukt trofæ og med sønnikes succes med kudutyren den følgende dag, blev der lejlighed til at returnere en dag før tid til Pretoria og et besøg ved Trans African Taxidermists cc fredag eftermiddag. Her kunne vi følge udstopningen af de trofæer der blev nedlagt på en Kalaharijagt i oktober 2021, og trofæerne fra vor jagt i Congo's regnskov i oktober 2020 - bl.a. Jens's dværgskovbøffel og min egen bongo. Disse trofæer afgår med Qatar Airways i næste måned, da vi havde en fuldt udstoppet hanløve fra Zimbabwe, som måtte stå tilbage fra sidste forsendelse, da Turkish Airways ikke længere kunne klare at flyve den store kasse det sidste stykke ved til Kastrup. De øvrige trofæer fra 2022 sæsonen afgår i slutningen af året.

For et par år siden gav jeg i et øjebliks vanvid en kær gammel kunde lov til at medbringe buen, da han sammen med et kammerat ønskede at nedlægge eland - Afrika's største antilope. Desværre måtte kammeraten udsætte turen pga Covid-19, men vi fik elanden sidste år, og nu var turen til at indfri mit løfte for det som med garanti bliver vor sidste buejagt. Jeg bryder mig ikke om jagtformen, og ej heller at skyde på så store dyr med bue og pil. Det er svært nok med moderne rifler, så det stopper altså her. Der er masser af kollegaer som specialiserer i denne type jagt - flere steder ved Limpopo, hvor de afspærrer alle vandstederne med presenninger og så fjerner hindringen ved de vandhuller, hvor de næste morgen anbringer buejægerne på anstand. Ikke min kom te, men der skal jo være noget til os alle sammen.

Elanden er nedlagt og jægeren ser gladere ud end hunden, men en dejlig mand, som også kom til en vis selverkendelse omkring buejagtens begrænsninger, og heldigvis udskiftede buen med en særdeles effektiv riffel ved vor ankomst til Limpopo.

Turens allerførste stykke vildt - en smuk zebrahingst nedlagt på en kort, men spændende pürsch.

De to mindste vildtarter på Highvelden blev også nedlagt på pürsch med riffel.

Vort sidste stykke vildt nedlagt med bue - nogensinde!

Ved ankomsten til Limpopo lagde vi hårdt ud med en særdeles god oryx tyr, efterfulgt af en fin impala, som var så optaget af at kæmpe med en rival her i brunsttiden at han slet ikke ænsede os!

Trods intensiv jagt tog vi os bestemt også tid til at nyde områdets meget varierede dyreliv, herunder denne smukke gamle giraftyr.

Godt nok i småtingsafdelingen, men stenbukken er et af de smukkeste dyr i den afrikanske bush - findes i de fleste områder.

Bestandsfremgangen for sabelantilopen er et af succeshistorierne i Sydafrika's jagtlige historie - nu tilgængelig over næsten hele Sydafrika til langt lavere priser end tidligere.

Hvad gør man lige når et vortesvin er havnet midt i en mudderpøl - man slår naturligvis kræfterne sammen!

Turens sidste stykke vildt blev en højst usædvanlig nyala tyr med et kæmpe udlæg - en værdig afslutning - efter 12 arter sagde jægeren at det skulle være "Jagt forbi", er det var såre forståeligt. Læs hans smukke takkebrev under "Referencer"!

Helt slut var det dog ikke - vor assistent Marius forblev et døgn ved Limpopo og havde helt til både at nedlægge en fin gnutyr og et kæmpemæssigt vortesvin - heldig mand!

I denne uge gjalt det en spændende far/søn safari i det østlige Kapland, nær Det Indiske Ocean. Vi jager der kun med de gæster som ønsker at nedlægge de særlige arter der findes netop i dette område, men denne gange var målet også for første gang at afskyde to bøffeltyre fra terrænets voksende bestand.

Det lykkedes i den grad, men ikke uden dramatik, for det er meget skudstærke dyr, og jægerne fik i høj grad valuta for pengene og to dejlige gamle kafferbøfler med en hård sammengroet base. På samme tid havde vi også to svenske jægere på jagt ved vor samarbejdspartner i Zimbabwe, og de fik også et par hårrejsende oplevelser, og desværre er den ene bøffel i skrivende stund endnu ikke fundet, selvom den formodes at være forendt.

Der var også på denne jagtsafari tale om gengangere - ja, selv bedstefaderen jagede med os i starten af firserne, men nu var den nye generation og vi skulle finde på ting der ikke allerede var i samlingen derhjemme. Jeg er modstander af den kunstige fremavl af diverse farvevarianter, men de gyldne gnuer stammer faktisk fra en naturlig mutation i Tuli-blokken i Botswana, men blev bragt til Sydafrika og formeret i tusindvis, således at deres værdi i dag er faldet drastisk, og ofte bliver nedlagt blot for kød. Om de er kønne eller ej er diskutabelt, men kunden fik sin vilje, og nedlagde den med et særdeles flot skud. Sønnike fik lov til at prøve kræfter med den sorte impala, og fik en virkelig god jagt ud af den udflugt, og så er de smukke, når de er færdigt monterede som "wall pedestal"!

Af de mindre arter lykkedes det at nedlægge grå dykkerantilope (øverst TV) og bjergrørbuk (TH) og herunder den lille blå dykkerantilope, som er Sydafrika's mindste antilopeart, og denne gang blev nedlagt på drivjagt med hunde.

Det lykkedes også at nedlægge et ganske hæderligt eksemplarer at den lokale version af kuduen, som ikke helt når op til størrelsen ved Limpopo, men alligevel udgør et smukt trofæ og en underart på listen, for dem som er seriøse samlere.

En spændende anstandsjagt resulterede i denne flotte penselsvine orne - kræver tålmodighed og udholdenhed!

Af andre større antiloper nedlagde jægerne den røde sumpantilope og den hvidhalede nu - endda et meget flot eksemplar, og også en vandbuk, som faldt i meget uvejsomt terræn og gav os en større bjærgningsopgave!

Til slut lykkedes et at få såvel en blisbuk som dens mere sjældne fætter bontebukken, og derved kunne vi tage et sjældent trofæbillede af disse to arter sammen, med Det Indiske Ocean i baggrunden! Dermed var det "Jagt forbi" i det østlige Kapland.

Nu gik det tilbage til Highveld for at jage det mere åbne lands dyreliv. Det betyder dog også at det er svært at komme ind på skudhold, da det åbne terræn godt nok ikke skjuler dyrene, men ej heller jægerne! Her er det en hvidhalet gnu som er nedlagt. Indkvarteringen på Highveld området er meget idyllisk, med glimrende ørredfiskeri til ikke-jægerne og dette gør området særligt velegnet til familieferier, med kun et par dage til rådighed for jagten.

Den røde koantilope har lidt hårdt under tørken i mange områder, men på Highvelden har bestanden klaret sig godt igennem og er i enestående vækst. Her har vi nedlagt en flot tyr og Harald II poserer med den dygtige jæger.

Zebraer er sky dyr, men for mig som guide er udfordringen især at udpege en hingst, da vi nødigt nedlægger en drægtig hoppe og endnu mindre en hoppe med et føl, så det er altid spændende, men dejligt når det skudstærke dyr får en velplaceret kugle.

En dejlig gammel springbuk med bagoverbøjede horn - lige som det skal være!

Egentlig var der blæst jagt forbi, men da vi sidste på eftermiddagen så en smuk rørbuk, besluttede jægeren at vor assistent Marius skulle have den som gave, og det blev han forståeligt nok meget overrasket over, og glad for at få dette smukke trofæ med hjem!

Ugen efter var vi tilbage ved Limpopo floden med endnu en dejlig familie fra Danmark - i denne uge havde vi gavn af lidt mere tørvejr og aktivitet ved vandhullerne, og det lykkedes jægeren at nedlægge alle tre skruehornede antiloper ved Limpopo - buskbuk, kudu og på et hængende hår den sidste dag også en nyala tyr!

Atter var det på et af de meget få åbne områder langs med floden at vi fik øje på en buskbuk, der blev nedlagt med en perfekt bladkugle fra min 30:06 Schultz & Larsen, monteret med Nielsen Sonic lyddæmper og naturligvis fra Viper-Flex skydestokken - mere dansk kan det næsten ikke bliver og vor assistent Marius hjalp med at bjærge bukken op til en nærliggende vej.

Med impalaerne var vi heldige - både farmand og de to børn fik hver et smukt impala trofæ med hjem fra turen.

Kudu tyren var vi heldige at spotte fra jagtvognen, og jeg sprang af sammen med jægeren og pürschede tilbage, hvor den præsenterede sig i den sene eftermiddags sol med hele bredsiden til - et fantastisk syn, som jeg aldrig tror jægeren vil glemme.

Ikke mærkeligt at jægeren ser glad ud, da det på den allersidste rundtur på terrænet lykkedes at nedlægge denne nyala tyr - så var trilogien fuldendt, og den glade familie kunne fortsætte på deres fotosafari rundtur, som også tog dem ned til St. Lucia ved Det Indiske Ocean.

Vor assistent Marius blev ved Limpopo en ekstra dag og nedlagde en meget flot oxyx (gemsbuk), som uforståeligt nok havde undviget os hele ugen. Det er ellers et meget almindeligt dyr ved Limpopo, men hver gang vi var på skudhold skete der et eller andet som gjorde at vi ikke kunne afgive skud. Der er tale om en meget gammel ko, som vi nedlægger på denne her årstid. Om en måneds tid er vi nødt til kun at jage tyre, da køerne kan have kalve i bushen, og så er det jo underordnet om de har smukke lange horn!

Efter nogle intensive uger med jagt i mere åbne landskaber kunne vi påbegynde sæsonen oppe ved den grågrønne grumsende Limpopo flod, og på ankomsdagen ventede der en spændende iagttagelse, da en flodhest for første gang var gået på land lige nedenfor Limpopo Tented Camp. Harald II undrede sig også over det store dyr, mens gæsterne nød udsigten!

Denne heldige jæger fik en nyala tyr i absolut rekordklasse, men det var ikke let at jage de skruehornede bladædere efter den usædvanlige rejnsæsonen, hvor Limpopo området er mere grøn end i de seneste 25 år. Samtidigt var det vådt overalt, og dyrene var meget lidt i bevægelse til vandhuller eller for at fouragere, så vi måtte arbejde hårdt for hvert dyr nedlagt. Bedre blev det ikke af at 3 af jægerne tidligere havde været på jagt i området, og derfor havde en ret begrænset ønskeseddel.

Den unge jæger havde buskbuk på ønskesedlen, og det er en af de allversværeste arter, nu hvor bushen er så grøn, men det lykkedes da til slut, og vi kunne forevige bukken ved floden - netop på det sted hvor vor afdøede jagtleder Benny Bjerg's aske er spredt, og da det også var hans dødsdag, benyttede vi lejligheden til at lægge blomster på hans mindemænd. Flere af deltagerne havde faktisk jaget i dette område med Benny og var enig med mig i at jeg havde fundet det smukkeste sted til ham.

Alle 4 jægere nedlagde et fint eksemplar af stribet gnu, og et par sortryggede sjakaler blev det også til inden turen gik videre på en spændende fotosafari i Drakensbjergene, Sabie Sands og Kapstaden.

Den allersidste morgen lykkedes det os at nedlægge en grå dykkerantilope - vi får kun nogle få stykker af denne vildtart hvert år ved Limpopo, selvom de er ganske talrige.

I denne uge havde vi besøg af endnu en dansk familie, som på en turisttur havde afsat to døgn til en familiejagt på Highvelden. Det blev et par spændende dage, hvor de to unge gutter på 8 og 12 år fik nedlagt springbuk og blisbukke. Her er det ældste søn med en nedlagt springbuk her i morges. Vi benytter altid de fantastiske Viper-Flex skydestokke, som let lader sig justere til den rigtige højde for vore yngre jægere, og forbedrer træfsikkerheden væsentligt.

Der er en kæmpe bestand af blisbukke på dette jagtområde, og man ser meget vildt, fordi Highveld landskabet er relativt åbent, men det gør også at det er en vanskelige opgave at pürsche sig tæt nok på vildtet, og kun ved hjælp at små bevoksninger og det bakkede landskab lykkedes det for begge knægtene at nedlægge blisbukke.

Farmand fik også et trofæ med hjem til samlingen i form af en fin sabeltyr.

Samværet på en sådan familiejagt er noget deltagerne næppe nogensinde vil glemme og næste jul modtager jægerne de mere håndfaste minder om et rigtigt eventyr i den afrikanske bush.

Mange af vore jagtgæster benytter sig af vort far/søn eller sågar mor/datter tilbud, hvor et barn (uanset alder!) kan jage gratis med en fuldt betalende forælder - afregner kun trofæafgifter, og i denne uge var vi på en ganske krævende jagt i Drakensbjergene med en lille gut på kun 7 år, men yderst velskydende og gæv lille gut, som ikke var nem at køre træt på pürchjagter eller sene anstandsjagter. Penselsvinet herover og hulepindsvinet på billedet nedenfor, kræver netop timelange anstandsjagter, men heldigvis har vi assistance fra moderne hjælpemidler i form af vildkameraer, som sender billeder til mobilen hjemme i campen. Disse to arter er nemlig meget ustadige - den ene dag kommer den kl. 19:30 og den følgende dag kl. 03:30, men penselsvinet gjorde sin entré kl. 01:30 og vi ruskede den unge mand ud af sengen og fik nedlagt en virkelig god orne.

Det relativt åbne terræn rummer en række af de arter som hører til højsletter med græs - især den almindelige rørbuk, hvor vi nedlagde to bukke, og blisbukken herunder.

Herover ses netop blisbukke med vor nationalfugl - den blå trane - i forgrunden. Vi så også adskillige krontraner under opholdet i bjergene, og vi nød både synet og lyden af disse smukke fuglearter.

Jagtområdet har ikke færre end 62 søer og damme, og her mødte vi en gigantisk leguan på vor vej!

Den unge jæger var på en pürch i langt græs efter zebra - den meget våde regnsæson har skabt meterhøj vegetation, og med ViperFlex skydestokken sat på allerlaveste niveau, var det svært at få en skudchance over grænset. Jeg valgte af støde zebraflokken og var heldig at de stoppede på en lille forhøjning på en bjergside, så junior kunne få et rent skud til zebraen, som forendte på stedet med en perfekt kugle fra min Schultz&Larsen 30:06, som er monteret med en Nielsen Sonic lyddæmper, så selv helt unge børn kan skyde med den uden at skulle frygte hverken store brag eller rekyle.

Kunden ønskede ikke at jage den smukke nyala, og det benyttede vor assistent Marius sig af og fik en flot tyr i tæt vegetation.

Marius fik også lejlighed til at drive lidt kødjagt for farmeren og nedlagde ikke mindre end to vortesvine orner.

Et fint blisbuk trofæ blev det også til før turen gik tilbage mod vor base i Pretoria.

Hos Jensen Safaris er alder ingen hindring - jeg havde godt nok medtaget et par klapstole til anstandsjagt, men 80-årige Erling klarede fint en pürsch efter denne springbuk og nedlagde den med en velrettet kugle. I det åbne Highveld landskab skal man udnytte de små bevoksninger til at komme på skudhold af det åbne lands vildt. Springbukkene opnår ikke samme størrelse som i Kalahari, men med smukke tilbagesvungne horn, er der ingen tvivl om at Senior også fik nedlagt en senior buk - hans første stykke vildt i Afrika!

Det var i høj grad en familiejagt, med 3 generationer på jagt, og endnu engang viste både Viper-Flex skydestokken og min Schultz&Larsen riffel monteret med Nielsen Sonic lyddæmper, at godt udstyr hjælper til gode jagtresultater. I dette tilfælde var det et langt skud, efter en iflg. jægeren selv, en alt for lang pürsch! Kuglen ramte lidt bag bladet, og utroligt nok tog det en eftersøgning på mere end en kilometer at finde den forendte blisbuk. Harald II, vor Bayerske bjergschweisshund, gjorde et virkeligt flot stykke arbejde og fik megen ros og en T-bone steak til aftensmad den dag!

Også Snr. fik nedlagt en blisbuk, efter endnu en pürsh i ly af en lille gruppe træer, og dermed var hans ønsker for turen blevet opfyldt til fulde, med to smukke trofæer til jagtstuen derhjemme. Vi var med rette lidt stolte af hans indsats.

Med fuldt hus på antilope fronten, besluttede vi at anvende andendagen til jagt på zebraer. Det er lidt af en opgave i det åbne landskab - ikke blot fordi zebraerne er vagtsomme, men ofte sættes de i gang af de årvågne blisbukke og springbukke, som kan øjne en jæger på kilometers afstand. Det blev faktisk til to vildt spændende pürscher, også for mig, som skulle sikre at vi skød hingste, som er lidt for talrige på området. Zebraer er meget krigeriske dyr, som bider hinanden, men zebraerne bliver først kønsmodne i 2-3 års alderen, og vi skyder derfor helst yngre hingste for at undgå at forstyrre den delikate balance i rudlerne. Det kan nemlig føre til flere år uden afkom.

Med høj sol og blæst, kunne man ikke forestille sig en bedre dag til duetræk på en feedlot i nærheden af Pretoria, hvor duerne går et stort indhug i det foder, som er tiltænkt fedekvæget. Vi gjorde en indsats for at begrænse skaderne, og patronforbruget var ret spektakulært, lad os bare indrømme det, men både jægere og hunde havde en pragtfuld dag.

Harald II er jo slet ikke en apportør - en Bayersk bjergschweisshund er en sporhund, men da han forrige år så al den ros der tilkom Labberne, når de bragte en due tilbage, besluttede han prompte at han også skulle være apportør, og nu har vore to Labrador's Thor III og Coco deres sag for, når Harald II går i aktion.

Med nedlæggelsen af denne smukke kudutyr som det første stykke vildt i 2022 kan man ikke sige andet end at sæsonen er startet på et højt niveau. Efter en lidt sløv morgen begyndte vildtet at myldre frem efter frokost, og vi så i løbet af ganske kort tid 11 kudutyre og ganske mange hundyr. Da vi spottede denne tyr var vi ikke længere i tvivl, og selvom den stod meget skråt med hovedet væk fra os, fik den efter instrukser en kugle bagfra lige hvor ribbenskassen ophører, og selvom mange tvivler på denne skudvinkel, så er den ofte mere effektiv end en ren bladkugle og tyren forendte efter kun 50 meter.

Efter bjergningen af kudutyren var der lige tid til en sidste pürsch inden solnedgang, og minsandten om ikke lykken stod os bi, og en fin impala blev nedlagt på et ret langt skud. Der var ingen schweiss, men det var ingen hindring for vor Bayerske vildtsporhund Harald II, som fandt dyret forendt 75 meter inde i bushen.

Indhent tilbud på jagtsafarier fra Jensen Safaris på jensen@icon.co.za