Dette er afdelingen, hvor interesserede ofte vil kunne se fotos fra de seneste jagtsafarier - oftest samme aften som personalet returnerer fra bushen. Dermed gives også et godt billede af hvad der kan forventes af en jagtsafari hos Jensen Safaris, især m.h.t. til trofækvalitet og antal stykker vildt nedlagt på det opgivne antal jagtdage.

Årets sidste jagtsafari havde vi med vilje henlagt til Drakensbjergene, fordi det er alt for vamt at gå på jagt ved Limpopo i december måned. Det blev dog en del koldere og mere regnfuldt end vi havde regnet med, så vi måtte kæmpe lidt for at finde vildtet. Vi startede med at nedlægge 2 fine røde ko-antiloper, men det kneb mere med at opspore bladæderne, som tilbragte hele dagen i den tætte bush i dybe bjergkløfter, pga det dårlige vejr.

En enkelt impala blev det også til - ikke helt samme størrelse som ved Limpopo, men en fin pürsch, og når man er novice i  Afrika betyder det ikke så meget - oplevelsen tæller mere!

Højdepunktet for hele familien var måske da 9-årige Tobias nedlagde en fin blisbuk - i Sydafrika skal man ikke have jagttegn for at gå på jagt - lidt skydetræning er alt hvad der skal til, og husk vort specialtilbud på far/søn/datter jagtsafarier!

 

I begyndelsen af december besøg vi Kroatien for at jage mufflon i bjergene på en ø i Adriaterhavet. Det blev en fin oplevelse - vi fik først nedlagt vædderen på den tredje jagtdag - se flere billeder på dette link.

 

 

Det her kan man med rette kalde en MINI-MINI SAFARI, da det unge lægepar var på seriøst arbejde på Johannesburg Hospital, men på afrejsedagen lige fandt til en hurtig jagt på impala. Det lykkedes vi havde da gerne haft lidt mere tid!

 

Denne familie var senest på besøg for et par år siden, men denne gang skulle vi forsøge at jage nogle andre arter, og valgte derfor at fordele safarien på to forskellige distrikter, som muliggjorde både de arter som lever i det åbne landskab (blisbuk/springbuk etc.), men også en tur til bushvelden for "rigtig" pürschjagt. Jægeren herover blev som barn handicappet i en ulykke og kan ikke erhverve jagttegn i Danmark, men har nu nedlagt vildt på to jagtsafarier i Sydafrika. Sidste gang var det ene impala, og denne gang en blisbuk. Jeg ved næsten ikke om vi har nogen kunder der har større glæde af en sådan oplevelse, end netop denne jæger, og det er faktisk en berigelse at dele dem med ham. Når det nu var familietur handlede det også om hyggeligt samvær, og herunder et par billeder som viser et par af de stærkeste traditioner hos os - en "rock lobster" serveret ved den første frokost og en 500 gr. T-bone steak serveret ved den første middag på safarien.

Såvel familiefaderen som barnebarnet fik nedlagt fine highveld springbukke - ikke så store som Kalahari springbukkene, men i begge tilfælde gamle bukke med bagoverbøjede horn, så glæden var stor - især da jnr. nedlagde den ene på 170 meters afstand efter en spændende pürsch med Benny.

Til slut gik det med bushen ved Bushveld East, og her er vi på vej ind til udsigtspunktet, som giver mulighed for et godt overblik over landskabet.

Sønnen nedlagde en impala lige som mørket sænkede sig, og det var ikke muligt at følge sporet samme aften. Desværre havde sjakalerne holdt festmåltid i mellemtiden (som det fremgår af billedet herover), men en skalmontering blev dog reddet. Herunder er det safariens sidste stykke vildt - en steppezebra med smukke aftegn.

Efter jagtens afslutning blev der lejlighed til et besøg ved Trans African Taxidermists cc, hvor deltagerne bl.a. kunne betragte hvorledes skindene garves i et delikat håndarbejde.

 

Jens Karl er en gammel assistent fra Jensen Safaris, og efter at have været på bryllupsrejse for nogle år tilbage, kom han denne gang med hans to børn og kone, og fik tid til en minisafari på Bushveld West, hvor der blev nedlagt den første zebra fra en bestand der blev etableret for 6 år siden, og siden har været i konstant vækst. Der blev også nedlagt en kudu på afrejsedagen - foto følger!

 

Også denne safari ved Limpopo Tented Camp var med en skattet genganger, som har tradition for at tage børnebørnene med på en jagtsafari efter konfirmationen, og i det her tilfælde var det tre generationer på far/søn jagt, idet svigersønnen også var med som jæger. Sponsoren havde ikke tidligere haft held til at nedlægge en kudutyr, så det var dejligt at det lykkedes denne gang.

Også junior havde i den grad heldet med sig, og fik som sit første stykke vildt nogensinde nedlagt en vortesvine orne på en spændende pürsch ind imod et vandhul. Senere blev det endnu vildere, da han nedlagde en oryx antilope - her foreviget sammen med en synlig stolt morfar! Den knægt bliver vist ikke let at imponere fremover!

Svigersøn fik en pæn impala buk - ikke så let en opgave på denne tid af året og herunder er der nærkontakt med et hvidt næsehorn et sted i bushen.

Solopgang ved Limpopo Tented Camp - en jagt deroppe er ikke bare det at nedlægge vildt, men derimod en totaloplevelse med natur og hyggeligt samvær.

 

 

Hvorvidt man virkelig kan kalde denne 2-dages jagt for en MINI-SAFARI vil jeg lade op til læserne, men man kan roligt sige at vi havde heldet med os, selvom det var varmt sommervejr. Denne her smukke nyalatyr var vist ikke planlagt, men sådan går det jo somme tider, når man pludseligt støder på et virkeligt godt trofæ. Det var kuduen der stod øverst på ønskesedlen, men det er svært at finde en god tyr på en så kort jagt. At det så lykkedes til slut, er en helt anden historie. Den lille Jack russel terrier Lady er efterhånden fast bestanddel på alle jagtsafarierne, og vi håber at det bliver en rigtig "trackerhund"!

Traditionen tro startede safarien med servering af hummer - vi har lige fået fat på "rock lobsters" fra den nye sæson - i Sydafrika fanger man hummere i alle måneder der indeholder bogstavet "R" og med den kvalitet skyndte jeg mig tilbage til butikken og købte yderligere 35 hummere, så vi lige nøjagtig har nok til resten af jagtsæsonen.

Både svigerfar og svigersøn fik nedlagt impala - ikke så let en art, når man ikke har mere tid til rådighed, og det her var juniors allerførste stykke vildt efter at have erhvervet jagttegn, så man må nok sige at det var en fin start på den jagtlige karriere.

Der bliver altid tid til lidt fotosafari ind imellem - herover er det en leguan, som har søgt tilflugt fra "Lady" i et passende træ, men hunden gøede ivrigt, og nederst er det en fin bøffeltyr fra den bøffelflok som findes på området.

Heldet ville at vi alligevel fik ram på kuduen den sidste eftermiddag - i sandhed en vellykket jagt for disse to førstegangsjægere i Afrika.

 

 

Første jagt efter Benny's ferie i Danmark gik tilbage til Limpopo, hvor hovedformålet var at nedlægge en nyalatyr, og det lykkedes til fulde på andendagen - til gengæld drillede buskbukkene, trods det faktum at der blev set mange gode bukke.

Når nu ikke busbukkene ville leje med valgte jægeren at gå på pürsch lidt længere oppe i bushen og nedlagde den sidste dag en stenbuk og en meget smuk impala buk.

 

 

I resten af august måned holder vi en pause fra jagtsafarier, men inden Benny og familien smuttede til Danmark for at holde ferie, nåede vi en lille jagt- og oplevelsestur på øen Mauritius, som faktisk var en rigtig god overraskelse, og kun bekvemme 3½ times flyvning fra Johannesburg. Se flere billeder og informationer på dette link!

 

 

Vi nåede lige en sidste MiniSafari i slutningen af juli, før vi holder en lille ferie, hvor vi bl.a. agter os på en brunstjagt efter rusa hjort på Mauritius. Denne jæger var på familieferie, men fik fri i to dage til at smage på jagtens eventyr i Sydafrika. Han lagde ud med at nedlægge denne smukke gamle springbuk med tilbagebøjede hornspidser.

Jagten på Highvelden er præget af store åbne vidder og lange skudafstande, men med et godt fast anlæg går det endda, og herunder er der nedlagt en blisbuk, hvoraf der på området findes en særdeles stærk bestand.

 

 

er selv at vi er ret hurtige til at få billederne på hjemmesiden, men denne gang overgår vi os selv, da denne safari kun er halvvejs færdig. Kunden havde to store ønsker på denne jagttur - hhv. buskbuk (herunder) og nyala'en overfor, og det må siges at være lykkedes, idet vi allerede på første pürsch langs med floden fik buskbukken og efter en spændende og meget taktisk jagt i går eftermiddags fik en gevaldig flot nyalatyr. Vi havde set den fra jagtbilen, men da vi pürschede tilbage var den forsvundet ud i den blå luft - eller rettere ind i noget meget tæt krat, så landejeren gik på foden, mens jeg skulle anbringe jægeren på et strategisk godt punkt bagved buskadset, men forinden så vi tyren igen på lang afstand, og fik den nedlagt efter en kort pürsch. Nu har Benny overtaget denne jagt, og flere billeder følger forhåbentlig på mandag!

Allerede mens vi byttede rundt og Benny overtog jagten fik jægeren held til at nedlægge den tredje antilopeart på ønskelisten - nemlig vandbukken.

Sidste vildtart på ønskesedlen var en stor hanbavian - han havde tidligere nedlagt et eksemplar i Zambia, men fik ødelagt trofæet - det sker ikke denne gang!

Dermed var der lagt op til lidt pjat, og herover er det en flok perlehøns som er foreviget, og nedenfor har jægeren nedlagt en nilgår (Egyptian goose) nede ved Limpopo floden.

Safarien er afsluttet og trofæerne er kogt af og klar til aflevering hos konservatoren. Vi har kun en enkelt safari tilbage ved Highveld før vi slutter aflevering til den forsendelse der skal afgå til Danmark i slutningen af oktober, så det bliver hurtig levering for de mange gæster som har jaget med os de seneste par måneder.

 

 

I den forløbne dage har vi været ved Limpopo Tented Camp med en enkelt jæger fra Danmark, som gæstede os for tredje gang - denne gang med forældre og familie, som dog forblev ved vort gæstehuset under jagtdagene og fornøjede sig med sightseeing aktiviteter.

Hovedformålet for turen var buskbukken, og det må man sige lykkedes særdeles godt. Allerede på den første eftermiddagspürsch lykkedes det at nedlægge en buk, men da en bedre buk dukkede op den sidste morgen, blev jægeren fristet til at nedlægge endnu et eksemplar, og returnerer således med to flotte buskbuk trofæer.

En aften fik vi igen besøg af en "Bush baby" under middagen i campen - en lille væver halvabe, som i lynende fart springer mellem grenene i tusmørket.

Her er den flotte elandtyr som det lykkedes at nedlægge, og vor nye jagthund "Lady" studerer byttet - når man er Jack Russel terrier frygter man ingen dyr - uanset størrelsen!

En fin nyalatyr gemmer sig i buskadset - den må hellere gemme sig godt, for i de følgende dage skal vi netop jage denne art med et norsk ægtepar ved Limpopo!

 

 

Den forløbne uge bød på endnu en far/søn jagt - dog også med datteren som ikke-jagende gæst. Begge fik nedlagt en oryxtyr, og boede på Limpopo Tented Camp.

Den sortryggede sjakal nedlægges oftest på anstandsjagt ved solnedgang - kommer lige i mørkningen, hvor artsfællerne kalder til samling - en af de smukkeste lyde i bushvelden!

Gad vide om sønnike ved hvor heldig han har været - hans første vortesvin! Herunder ses campen tidligt om morgenen, når de første solstråler rammer campen fra Botswana - den nordvendte camp får sol lige fra morgen til aften.

 

 

Det er ikke så ofte vi begiver os til det østlige Kapland, men i denne uge havde vi en genganger på besøg, som havde nogle helt specifikke ønsker om arter der kun findes i denne del af landet - især uldrørbukken (Vaal rhebok), som det efter kun en times pürsch lykkedes at nedlægge. Så er det rart at have en "bærer" med, da man er langt fra alfarvej!

Denne vildtart jages helt oppe på toppen af bjergene, og kræver god kondi og en vis portion jagtheld, selvom der findes en god bestand i denne del af landet.

Den lille oribi var også på ønskesedlen, og selvom turen var præget af et noget skiftende vejrlig med dårligt vejr, lykkedes det også at få denne vildtart på tasken.

Kuduen i denne del af landet er en mindre underart af de kuduer som vi normalt jager ved Limpopo - både af krop og af horn, men der blev nedlagt et ganske repræsentativt eksemplar, som det fremgår af dette billede lige inden solnedgang.

Til slut gik det retur mod Pretoria for en (måske!) allersidste duejagt i sæsonen 2013, og det var en dejlig dag, som resulterede i to meget trætte Labrador hunde og en blå skulder!

 

SE BILLEDER FRA MAJ-JUNI 2013 JAGTSAFARIER på dette link

 

HUSK AT BESTILLE VOR NYE DVD "PÅ JAGT KLODEN RUNDT"
- se de første anmeldelser på dette link

 

Indhent tilbud på jagtsafarier fra Jensen Safaris på jensen@icon.co.za