Da det DANIDA støttede Danmarks Jægerforbund selv forhindrer fri debat, sørger vi kontinuerligt for at interesserede får adgang til væsentlige hemmeligholdte dokumenter, og det fortrolige notat længere nede på siden fra den nu afskedigede direktør Bent Rasmussen må anses for at være et væsentligt bidrag til debatten. Derfor vil det naturligvis ikke blive fjernet trods det advokattilhold vi netop har modtaget.

 

Se den fortrolige revisor rapport om misbruget her!

Se afskedssalutten fra Kalø lederen her!

Se korrespondance med Danmarks Jægerforbund her!

Se hvorledes en af DJ frontkæmperne faldt på halen her!

 

Skal jægerne være på Ulandsbistand?

Danmarks Jægerforbund har igennem mange år vænnet sig til at deres kontingentbetalende medlemmer aldrig stillede spørgsmål til ledelsens lødighed eller kompetence. Hvis de gjorde det, så fik de altid skudt i skoene at de "skadede sammenholdet blandt jægerne" eller endnu værre "skadede jagtens sag". På den måde overlevede en korrupt ledelse i årevis uden nogen effektiv opposition. Det var først, da en lille kontorpige så mystiske transaktioner og i al fortrolighed videregav dem til et HB-medlem, som hun stolede på - så rullede lavinen, og selvom budbringeren i første omgang blev ekskluderet fra det eksklusive selskab, så endte det med en revisorrapport til et millionbeløb og optrævlingen af det, som må betegnes som det største tillidsbrud nogensinde indenfor en dansk jagtorganisation. De ledende personer, som var betroet og honoreret for at forvalte jagtens sag i Danmark, havde brugt mere energi på at fore deres egne lommer og tilgodese hinanden med finansielle og jagtlige goder i ind- og udland. DJ hævder nu, at de formastelige personer som forrådte forbundets medlemmer, ikke kan forfølges juridisk, men etisk og moralsk befinder de sig alle på det lavest tænkelige niveau.

 

Den historie kender alle læserne af dette brev, men den nye åbenhed, som ledelsen gentagne gange har lovet medlemmerne siden skandalen brød løs, er aldrig blevet ført ud i livet. Tværtimod har den nye formand påtvunget HB-medlemmerne noget, der mest af alt ligner en mundkurv. Selv den kostbare revisorrapport blev forsøgt hemmeligholdt, men allerede dagen efter tilblivelsen i midten af 2006 valgte vi at publicere den i ucensureret form på vor hjemmeside www.jensensafaris.com. Indtil nu er den blevet læst af mere end 40.000 besøgende. Senere valgte et spinkelt flertal i HB at fyre endnu en direktør i rækken af mange, og pådrog sig i den forbindelse en betydelig, men ikke oplyst udgift. Grunden blev igen hemmeligholdt, men vi skaffede os ad omveje et notat fra den fyrede direktør, og sikrede med publiceringen, at medlemmerne fik en tiltrængt orientering. Baggrunden for fyringen er med afgangen af HB-medlem Finn Watson blevet endnu mere odiøs og uforklarlig. For nylig har forbundets advokat da også forsøgt at true os til at fjerne notatet fra hjemmesiden, hvilket vi afviste. Senere offentliggjorde vi den trussel som Kalø-lederen Niels Kanstrup skrev til ledelsen - den blev således tilgængelig for menige DJ-medlemmer, allerede før vedkommende havde sagt op fra sin mangeårige stilling. I dag fungerer www.netnatur.dk og vor egen hjemmeside i vid udstrækning som den eneste reelle informationskilde for de vågne DJ-medlemmer og tillidsmænd, som ønsker forholdene i forbundet ordentligt belyst. I vore nyhedsbreve har vi ligeledes regelmæssigt behandlet DJ-sagen, dens konsekvenser og dens bagmænd, og det er bestemt ikke rar læsning for de knap 4.000 modtagere.

 

Efter publiceringen af rapporten var den naturlige konsekvens at foretage en gennemgribende oprydning i DJ, og dermed forsøge at genetablere tilliden hos såvel medlemmer som samarbejdspartnere. Det ville kræve en revision af aktiviteterne på Kalø og især projekterne i DANIDA regi, som rygterne kædede sammen med endnu alvorligere misbrug og grov nepotisme. Dette skete dog aldrig - modet svigtede de ansvarlige, og officielt hævder man nu, at bistandsprojekterne er medlemmerne uvedkommende, da disse betales af skatteyderne, og forbundet erholder endog et ikke uvæsentligt administrationsgebyr.

 

En sådan arrogance er helt utilfredsstillende, og på græsrodsplan mærker man da også en stigende frustration over en ledelse, der i den grad har mistet jordforbindelsen. Mange med kontakt til Kalø har mærket til de langvarige fravær af nøglemedarbejdere, som har været på orlov eller inspektionsrejser i det mørke Afrika. Alt imens man på den hjemlige jagtbane oplever store problemer med nedgange i bestandene af vigtige vildtarter, og fredninger som gennemføres fordi DJ mangler ordentlig dokumentation i kampen om udformningen af fremtidens jagtlovgivning.

 

Nu er det utvivlsomt en del sjovere at redde storvildtet i Afrika, fremfor at interessere sig for agerhønens og harens fremtid i Danmark. Den slags er givetvis alt for jordnært for de lidt højtflyvende biologer. Sandheden er, at projekterne i Afrika ikke er andet end varm luft. Resultaterne står slet ikke i rimeligt forhold til de millioner, som spenderes - i Sydafrika har mange private landejere gjort en større indsats for vildtet for ganske små midler, og udrettet mere end samtlige DJ/DANIDA projekter tilsammen. Derfor er DJ’s engagement, som de fleste andre DANIDA projekter, misbrug af danskernes oprigtige vilje til at hjælpe fattige samfund rundt omkring i verden. Projekterne kører kun tilfredsstillende, indtil det øjeblik bistandshjælpen ophører, og alle de såkaldte eksperter har returneret til den hjemlige andedam. Vi har selv været engageret i vildtforvaltning og jagt i Afrika i 27 år, uden nogensinde at have modtaget en eneste øre i ulandsbistand, og vi råder i dag over veldrevne jagtområder med en sund og god vildtbestand. Ingen af vore samarbejdspartnere kunne drømme om at tage danske eksperter med på råd, for de mangler simpelthen tilstrækkelige kvalifikationer.

 

Jeg vil indtrængende opfordre Jer til i fremtiden at stille kritiske spørgsmål til ledelsen - især omkring forbundets fortsatte engagement i fjerne verdensdele, og ønsker I fremover at læse ucensurerede nyheder om forholdene i DJ, så besøg regelmæssigt vor hjemmeside www.jensensafaris.com eller tilmeld Jer vort gratis nyhedsbrev på jensen@icon.co.za

 

Ovenstående åbne brev er i løbet af påskeweekenden sendt til mere end 1.000 lokale jagtforeninger og deres tillidsfolk. Reaktionerne har været mange - nogle har været rasende, andre har rost initiativet, men det allerbedste er at mange tillidsfolk har kontaktet os med konstruktive indlæg og bedt om uddybende oplysninger, så de kan tage sagen op. Det var jo netop meningen med brevet. Den eneste officielle reaktion kom fra hovedbestyrelsesmedlem Lars Kolling, men at kalde det konstruktivt, vil nok ikke være helt på sin plads:

 

Til Holger Jensen,

 

Jeg vil på det kraftigste anmode om ikke at modtage mere af dit svineri, tag du dig af dit firma i Afrika så skal vi nok tage os af det her i Danmark. Jeg ved ikke om det er varmen eller noget mere alvorligt der er gået på din hjerne, men noget er der i hvert fald galt. Såfremt du vil noget med det du skriver så flyt hjem til Danmark og vær aktiv medspiller i Forbundet og ikke som nu nogle forkvaklede holdninger som du fremfører når det passer dig velvidende at de mennesker der ved bedre er underlagt almindelig tavshedspligt. Dette er ikke til videre bringelse på din hjemmeside men direkte til dig. Jeg har talt med advokat Karl Villumsen, som også har frabedt sig al information fra dig, såfremt dette ikke ophører over for mig vil jeg undersøge om der findes et skridt til at få det stoppet.

 

Lars Kolling

 

---------- 

 

Kære Lars Kolling,

 

Det er da kun glædeligt hvis Du er tilfreds med forholdene i DJ, og synes at det er fint at medarbejderne lægger arbejdsindsatsen udenfor de hjemlige jagtmarker. Det bliver sikkert mange i ledelsen glade for at høre om, men jeg tror der er flere som mener det modsatte. Jeg er selvfølgelig ked af, hvis det har såret Dig at få tingene at vide som de er, men hvis Du kan finde nogle faktuelle fejl i min skrivelse, hører jeg gerne herom og vil omgående rette dem.

 

M.h.t. Karl Villumsen, så var han da i det mindste ærlig i valgkampen, og gav sin fulde støtte til DANIDA projekterne. Måske skulle Du i den forbindelse checke hans stemmetal, for det vil nok være en god indikation af den generelle stemning blandt foreningens tillidsfolk.

 

Med venlig hilsen,

JENSEN SAFARIS,

 

Holger Jensen

 

--------

 

PS

Lad det være sagt - INGEN kan true os til at hemmeligholde e-mails eller nogen form for fortrolige oplysninger omkring DJ-sagen. Henvender man sig til os, risikerer man at blive stillet til offentlig skue - vi finder det vigtigt at offentligheden får kendskab til kvaliteten af de udgydelser som kommer fra ledende DJ-tillidsfolk.

--------

 

SIDSTE:

Vi modtog 15/03/2007 kl. 20:30 følgende henvendelse:

 

BECH BRUUN
Advokatfirma
 

På vegne af min klient, Danmarks Jægerforbund, retter jeg henvendelse, idet min klient er blevet opmærksom på, at Deres hjemmeside har offentliggjort Danmarks Jægerforbunds tidligere direktør Bent Rasmussens notat "De første 100 dage".

En offentliggørelse heraf er i strid med den mellem min klient og Bent Rasmussen indgåede fratrædelsesaftale. På den baggrund skal jeg for det første anmode Dem om at fjerne notatet fra Deres hjemmeside. Herudover skal jeg anmode om at få nærmere informationer om, hvorledes Jensen Safaris er kommet i besiddelse af notatet, herunder hvem der har offentliggjort notatet på hjemmesiden. Jeg har i den anledning tidligere sendt en e-mail til hjemmesidens administrative kontakt, Peter Erben, men indtil videre uden held.

Jeg håber, I har forståelse for situationen samt at I kan hjælpe mig med de nødvendige informationer.


Med venlig hilsen

 

Jane Rahn Stampe


 
Advokatfuldmægtig

 

jnr@bechbruun.com

 

OG VORT SVAR:

 

Kære Jane Rahn Stampe,

 

Tak for e-mailen. Kilderne til materiale offentliggjort på vor hjemmeside er fortrolige, og vil naturligvis ikke blive oplyst, men jeg kan dog informere om, at hverken revisorrapporten, brevet fra den afskedigede direktør eller afskedssalutten fra lederen på Kalø er suppleret af forfatterne selv. De er kommet os i hænde fra anonyme kilder, og hvor de har dem fra, skal jeg ikke kunne udtale mig om.

 

Da vi imidlertid føler at materialet er af stor almen interesse for forbundets betalende medlemmer, vil dokumenterne naturligvis heller ikke blive fjernet fra vor hjemmeside. Tværtimod vil vi også fremover sørge for at de dokumenter som er relevante for medlemmerne af Danmarks Jægerforbund, herunder vidnesbyrd om misbrug af DANIDA bistand og brud på medlemmernes tillid generelt, vil blive offentliggjort i ucensureret form på www.jensensafaris.com

 

Havde ledelsen i Danmarks Jægerforbund selv sørget for at informere medlemmerne ordentligt, og fra starten udvist åbenhed omkring misbruget af foreningens medlemsmidler, ville denne type offentliggørelse slet ikke have været nødvendig. Jeg vil derfor anbefale at Deres klient i stedet for at angribe budbringeren, sørger for at rette de fejl og mangler som giver anledning til berettiget kritik, herunder at omlægge forbundets drift, så den i højere grad tilgodeser foreningens formålsparagraf. Jeg er sikker på at De som forbundets juridiske kontakt kan give forbundets ledelse nogle gode råd herom.

 

En kopi af vor korrespondance vil blive offentliggjort på vor hjemmeside.

 

Med venlig hilsen,

JENSEN SAFARIS,

 

Holger Krogsgaard Jensen

 

EFTERSKRIFT:

 

Lad det dog være sagt at vor interesse i DJ sagen først og fremmest går på at bringe de personer til ansvar, som i årevis har misbrugt foreningens midler, og specifikt at få sat en stopper for organisationens tåbelige DANIDA projekter i Afrika, som gør grin med danske skatteydere.

 

Det forekommer utroligt at ingen i den nye DJ-ledelse har taget initiativ til at kulegrave foreningens DANIDA projekter, trods det faktum at revisor rapporten fandt talrige grove eksempler på misbrug af foreningens egne midler, og der skal næppe megen fantasi til at forestille sig hvor lemfældigt de dejlige DANIDA kroner er blevet anvendt!

 

Publiceringen af fortrolige dokumenter til belysning af forholdene i DJ har afstedkommet kritik på nylige regionsmøder i Danmarks Jægerforbund. Vi har fundet det betimeligt at forklare baggrunden for publiceringen og korrespondancen herom kan interesserede finde her

 

DEN FORBUDTE SKRIVELSE:

Især den nederste del "samarbejde med formanden" er interessant! 

 

Til Danmarks Jægerforbund                                                          Kbh. d. 2. januar 2007

Att. Hovedbestyrelsen

 

   

 

Bidrag til evaluering af mine første 4 måneder som direktør i Danmarks Jægerforbund, og mine overvejelser vedr. det fortsatte forløb.

 

De første 100 dage

 

Det er altid en stor udfordring, at komme udefra til en ny og ukendt virksomhed. Danmarks Jægerforbund er ingen undtagelse. Dette er yderligere forstærket ved de dybtliggende eftervirkninger fra Forbundssagen, virkninger som ikke umiddelbart er synlige, men som kommer til overfladen når organisationen bliver mødt med krav om effektivisering.

 

Mine langsigtede mål med de første 100 dage har været:

 

  • at, skabe mig et strategisk overblik over organisationen set i relation til de opgaver den skal kunne løse.

 

  • At, påbegynde iværksættelsen af de nødvendige forandringsprocesser i administrationen for at udvikle DJ til en effektivt og professionelt fungerende jagtpolitisk interesseorganisation.          

 

Min tilgang var umiddelbart efter min ansættelse at starte en gennemgribende organisationsanalyse, med det formål at kortlægge organisationens stærke og svage sider. Det arbejde bygger på en interviewundersøgelse af 1/3 af alle medarbejdere samt formanden, hvis udsagn er grundlaget for en 65 siders rapport der i detaljer redegør for 10 strategiske fokusområder for det videre arbejde. Rapporten lå færdig i starten af november måned. [1]

 

Et afgørende element i moderniseringen af den administrative del af organisationen har været etablering af en professionel mødestruktur for ledergruppen, ikke mindst for at skabe bedre sammenhæng mellem DJ-Kalø og DJ-Rødovre. Derfor blev der hurtigt fastlagt en mødestruktur, der balancerer behovet for møder med de ressourcer der er til rådighed.

 

Mødestrukturen medfører, at der afholdes lokale ledermøder i lige uger og samlede ledermøder for alle ledere i ulige uger. Denne mødestruktur er nødvendig for at tilvejebringe en tæt koordinering af opgaveløsning såvel af problemstillinger i de enkelte afdelinger, som sparring, implementering og fælles løsning af mere komplekse opgaver, der går på tværs af afdelingerne.

 

De samlede ledermøder med 14 dages interval er desuden blevet brugt til at tage forskellige temaer op af ledelsesmæssig karakter, fx implementering af teamstrukturen på DJ-Kalø, det videre arbejde med indførelse af en tidssvarende IT-teknologi og forberedelse af de tiltag der er nødvendige for lovliggørelse af de fysiske arbejdsforhold på Kalø.

 

DJ har ikke haft tradition for inddragelse af medarbejderne i beslutningsprocesserne, hvilket bl.a. afspejler sig i fraværet af et samarbejdsudvalg. Et velfungerende samarbejdsudvalg bidrager bl.a. til bred forståelse og forankring af organisationens mål og virkemidler og er dermed af afgørende betydning for skabelsen af den holdånd, der er af afgørende betydning for enhver organisations succes. Derfor er der nu etableret 2 små samarbejdsudvalg i henholdsvis Rødovre og Kalø. De 2 udvalg udgør samlet DJ’s hovedsamarbejdsudvalg.

 

Ud over arbejdet med analyse og påbegyndt modernisering af den administrative struktur, har opstartsfasen været præget af ganske mange interne møder i HB og ØU. Indholdsmæssigt var disse møder stærkt præget af Forbundssagen og undersøgelsesrapporterne. Denne del af arbejdet blev betydeligt vanskeliggjort som følge af den manglende organisationskonsulent/direktionssekretær, der først er kommet på plads medio november.

 

En stor del af forbundets historik var forsvundet med den tidligere direktionssekretær, og den assistance der normalt er til rådighed til mødeforberedelse, var således ikke til stede. Det betød, at forberedelsen til de første møder efter min opfattelse ikke altid rummede tilstrækkelig kvalitet som beslutningsgrundlag. 

 

Også eksternt har den indledende periode været brugt til en række afklarende møder og kontakter til administrationens samarbejdspartnere, fx Bech-Bruun advokaterne, forsikringsmægleren, Jyske Bank, revisionsfirmaet KPMG, politi, SKAT, Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen mfl.

 

Særligt omkring Skov- og Naturstyrelsen er det på kort tid lykkes at genskabe det tillidsfulde samarbejde. Det kom til udtryk i forbindelse med udbetalingen af tilskud til udokumenterede aktiviteter på ca. 1,4 mio. kr. umiddelbart før jul. En sådan udbetaling sker normalt kun efter forudgående dokumentation, men det har styrelsen i dette tilfælde ikke fundet nødvendigt.

 

Endelig har dele af kontorfaciliteterne på Højnæsvej båret præg af nedslidning, hvorfor der er gennemført en mindre renovering af 1. sal samt etablering af tidssvarende mødefaciliteter i

kælderen.

 

Det videre arbejde med organisationsudvikling.

 

Organisationsanalysen blev fulgt op af et møde med deltagelse af alle ansatte d. 14. december. På det møde blev analysens resultater præsenteret og gjort til genstand for gruppedrøftelser. Ud af den proces kom der en prioritering af de 10 fokusområder, som fremgår af organisationsanalysen.

 

Det betyder, at jeg og den øvrige ledergruppe fik et klart billede af, hvor medarbejderne ser de største udfordringer, hvilket kan bruges i det videre arbejde. 

 

Helt entydigt pegede medarbejderne på at ledelsen skal forbedres. Det bidrag er helt i overensstemmelse med mit billede af administrationen, hvor jeg ser mangelfuld ledelse som en af de afgørende årsager til Forbundssagen.

 

Derfor har jeg iværksat nye initiativer på den front, som betyder, at de ledelsesmæssige initiativer der er sket i ledergruppen følges op af fokus på ledernes kompetencer som ledere. Derfor mødes lederne til et 2-dages seminar 24. – 25. januar, hvor der vil være fokus på den enkeltes stærke og svage sider som leder. Desuden er lederne blevet opfordret til at gennemføre et formelt uddannelsesforløb for at sikre fælles kompetencer inden for personlig ledelse, ledelse af medarbejdere og ledelse af en organisation. Det er en stor udfordring for lederne, men vil kunne medføre det kompetenceløft, som skal til for få administrationen til at virke som en helhed på længere sigt.

 

Et andet højt prioriteret fokusområde er ”Brug af faglighed i den politiske beslutningsproces”. Det står klart, at der i DJ findes et meget højt niveau af faglighed, men fagligheden bruges ikke tilstrækkeligt i det politiske arbejde. Den måde fagligheden kommer frem på i dag har derimod nærmest tilfældighedens karakter. Derfor har jeg iværksat en procedure fra årsskiftet, der skal sikre at fagligheden formuleres og kommer frem i systemet efter fastlagte rammer. Systemet bygger på de principper for sagsfremstilling som kendes fra andre politisk ledede organisationer, og vil betyde, at sager kommer gennemarbejdet frem til politisk beslutning.

 

Organisationsanalysen giver yderligere en lang række bud på strategiske indsatsområder. Områder der i 2007 og frem vil være klare mål for den fremtidige organisationsudvikling.

 

Samarbejdet med formanden

 

Det var min forventning, at samarbejdet med formanden skulle bygge på gensidig tillid, og at vi sammen skulle udgøre et centralt omdrejningspunkt for ledelsen af DJ. Forud for min underskrivelse af ansættelseskontrakten blev der afholdt et afklarende møde mellem formanden, Jørgen Bækgaard og jeg. Formålet med mødet var en afklaring af rollefordelingen mellem formanden og direktøren. Mødet kom i stand på min foranledning, hvilket skete fordi jeg havde en fornemmelse af, at vi ikke havde en samstemmende opfattelse af rollefordelingen. Jeg havde en opfattelse af, at hovedbestyrelsen ønskede et Jægerforbund med en delt ledelse, henholdsvis en politisk leder der er valgt af Repræsentantskabet og en direktør med det fulde ansvar for administrationen, hvorefter de to i forening i et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde skulle være garant for en professionel ledelse af forbundet. Den opfattelse blev delt af Jørgen Bækgaard og det var min opfattelse, at formanden accepterede rollefordelingen.

 

Desværre stod det meget hurtigt klart, at formanden ikke ønskede et samarbejde som beskrevet ovenfor.

 

Helt fra starten har jeg gentagende gange efterspurgt et formaliseret samarbejde med formanden. Det har fx været mit ønske, at vi en fast ugedag skulle koordinere den politiske og administrative indsats. Formålet med sådanne koordineringsmøder, som i øvrigt er en helt elementær del af enhver politisk ledet organisation, er at sikre god mødeforberedelse, fælles viden om politiske og administrative udfordringer og ikke mindst tillidsopbygning mellem formand og direktør. Det ønske har formanden afvist.

 

Ligeledes har jeg efterspurgt indsigt i formandens kalender. En sådan indsigt giver bl.a. mulighed for et overblik over hvilke politiske mødeaktiviteter der tænkes afholdt, for ad den vej at sikre forberedelse. Kalenderindsigten har været særligt vigtig i dette tilfælde fordi formanden kun lejlighedsvis er til stede på Højnæsvej. Det ønske har formanden afvist.

 

Et eksempel på ukoordineret mødeafholdelse er det netop afholdte møde med ministeren. Formanden har ikke fundet det nødvendigt at koordinere, endsige orientere om mødetidspunkt og dagsorden for mødet. Efter min opfattelse burde et så vigtigt møde havde været genstand for grundig forberedelse med inddragelse af både politikere og administration. Der er tale om en unik mulighed for at varetage Jægerforbundets tarv på allerøverste politiske niveau – det ses ikke at være udnyttet fuldt ud ved denne lejlighed.

 

Hvor jeg som beskrevet har søgt det stærke og frugtbare samarbejde, har jeg i stedet for en imødekommelse, oplevet en formand der har benyttet enhver lejlighed til at trumfe direktøren og markere en anden arbejdsdeling end den forventelige. Fx har jeg oplevet formanden iværksætte betydelige opgaver i administrationen, koordinere med ledende medarbejdere og aktivt gå ind i personalesager uden direktørens medvirken. Desuden har det været magtpåliggende for formanden at fastholde direktøren i en direkte reference til formanden. Jeg anerkender naturligvis, at direktøren har den daglige kontakt med Hovedbestyrelsen via formanden, men hvor formanden – som han selv udtrykker det – ser direktøren som sin højre hånd - har jeg mere set min loyalitet omfatte Hovedbestyrelsen som helhed.

 

Tilbage står indtrykket af en formand der på alle fronter ønsker at køre Jægerforbundet selv, og som ikke på noget tidspunkt har vist vilje til samarbejde med direktøren. Det kan jo synes helt uforståeligt, men kan måske forklares med formandens første bemærkning, den første gang vi var på tomandshånd efter min ansættelse:

 

”Ja, jeg ville jo have valgt den anden kandidat!”

 

Optakt til HB-mødet d. 5. – 6. januar

 

Jeg har i hele min ansættelsesperiode søgt efter en formålstjenlig samarbejdsform mellem formand og direktør, uden at det er lykkedes. Tværtimod synes optakten til det forestående HB-møde at vise, at der fra formandens side ikke er vilje til samarbejde.

Det har været mit indtryk, at hovedbestyrelsen ønskede et par dage i enrum uden deltagelse fra administrationen. Det ønske respekterer jeg, selv om det efter min opfattelse er helt naturligt at direktøren deltager i strategi- og visionsdrøftelser. Men da jeg erfarer, at der skal afholdes et ordinært HB-møde med 4 dagsordenspunkter, har direktøren både ret og pligt til at deltage. Det meddeler jeg formanden både mundtligt og skriftligt, men bliver afvist uden forudgående drøftelse eller forklaring.. En henvisning til min kontraktlige ret og pligt til deltagelse bliver ligeledes afvist. At formanden i en situation hvor han bliver gjort bekendt med et kontraktligt forhold mellem Jægerforbundet og direktøren, alligevel tilsidesætter den kontraktlige forpligtigelse, finder jeg særdeles betænkeligt og helt uværdigt for en formand i Danmarks Jægerforbund.

 

Evaluering af mit hidtidige virke som direktør

 

Som bekendt er der i min kontrakt indlagt en gensidig prøvetid på 6 måneder, der udløber med udgangen af februar 2007. Som det sent i optakten til det forestående HB-møde pludselig fremgår, er en evaluering af direktøren et punkt på dagsordnen. I den forbindelse bliver jeg d. 22. december tilfældigt gjort bekendt med, at der i al hemmelighed er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt lederne med henblik på at evaluere direktørens første 3½ måned. Spørgeskemaundersøgelsen afløses for lederne i Rødovre af en plenumdrøftelse af direktørens virke mellem formanden og lederne.

Jeg forholder mig stærkt kritisk til den beskrevne fremgangsmåde. Det forekommer mig ikke hensigtsmæssigt, at formanden egenhændigt inddrager den personalegruppe hvortil der nok stilles de største krav om forandring – krav som forventeligt møder en vis modstand.

Hvor formanden skulle være den første til at signalere opbakning til de svære med nødvendige krav om forandring, åbner han med evalueringen for direkte angreb på direktørens tiltag, og det på et tidspunkt hvor resultaterne af nye samarbejdsformer og krav til udvikling af lederne helt naturligt endnu ikke har fået tid til at vise deres værdi, og moderniseringsplanerne derfor kan give anledning til den forudsigelige skepsis der ofte møder ændringer i bestående tilstande.

 

For hovedbestyrelsen vil det efter min opfattelse være vanskeligt at evaluere min indsats som direktør uden at have haft en dialog, også med mig, om de eventuelle kritikpunkter, formanden eller andre måtte finde anledning til at fremføre. En lødig evaluering af mit hidtidige virke som direktør vil efter min mening forudsætte, at hovedbestyrelsen får mulighed for at drøfte det hidtidige forløb, også med mig, og stille spørgsmål på basis af en skriftlig redegørelse for det hidtidige forløb, således som jeg har lagt op til i mit julebrev til hovedbestyrelsen. Jeg havde forventet, at jeg på HB-mødet d. 2. februar ville få lejlighed til at give hovedbestyrelsen en sådan indgående orientering om status for de første 5 måneder som grundlag for en vurdering af direktørens hidtidige indsat og fortsatte virke. Når hovedbestyrelsen, efter en sådan orientering og drøftelse eventuelt skal diskutere min person har jeg selvfølgelig fuld forståelse for, at hovedbestyrelsen finder det hensigtsmæssigt at jeg ikke er til stede i lokalet.

 

Mit eventuelle videre virke i DJ.

 

Det hidtidige forløb af min ansættelse i DJ har givet mig anledning til alvorlige overvejelser omkring fortsættelsen af mit virke i organisationen.

 

Min interesse for jagtsagen og mit ønske om at yde bidrag til DJ's arbejde er usvækket, og jeg mener de iværksatte analyser og de startede og planlagte tilpasninger af organisationens administrative opbygning giver gode muligheder for at tilvejebringe en velfungerende organisation, som jeg gerne fortsat vil yde en indsats for i direktørjobbet.

 

Til gengæld finder jeg det overordentlig betænkeligt, at det ikke, trods store anstrengelser fra min side, hidtil har været muligt at tilvejebringe et nært og tillidsfuldt samarbejde mellem formanden og mig som direktør, og at det heller ikke har været muligt at tilvejebringe en klar definition af, hvilke opgaver henhører under den administrative ledelse (direktøren), og hvilke under den politiske ledelse (hovedbestyrelsen, repræsenteret af formanden). Jeg har dog forståelse for, at formandens hidtidige arbejde som borgmester i tiden op til den store strukturreform har udløst et stort arbejdspres, og dermed kan være en medvirkende årsag til, at vort samarbejde ikke rigtig har kunnet få lejlighed til at finde en rimelig form.

 

Jeg har fuld tillid til hovedbestyrelsens evaluering af det hidtidige forløb, og til at hovedbestyrelsen vil medvirke til, at der findes en tilfredsstillende samarbejdsform mellem den politiske og den administrative ledelse, og jeg ser frem til, loyalt at medvirke til implementeringen af en fornuftig løsning på dette problem.

 

Såfremt der mod forventning ikke kan findes en sådan fornuftig løsning på mine arbejdsvilkår, vil det imidlertid være vanskeligt for mig at se, hvordan jeg kan medvirke til at opfylde hovedbestyrelsens og medlemmernes berettigede forventninger til DJ's administrative ledelse.

 

 

Bent Rasmussen

     Direktør


 


[1] Det bemærkes, at rapporten ikke er købt som konsulentarbejde. Det har derimod været muligt at udarbejde den som et studieprojekt, hvor administrationschef Karen Bue Bitch (DTU) og jeg, sammen har udarbejdet den med et omkostningsniveau på mindre end 12.000 kr. Omkostningerne er sammensat af mit studiegebyr og rejseomkostninger til Karen Bue Bitch i forbindelse med interviews på DJ-Kalø. Hvis rapporten skulle havde været udarbejdet som en ekstern konsulentopgave, ville omkostningen have været i størrelsesordnen 100.000 – 150.000 kr. Mit arbejdsmæssige bidrag til rapporten har været placeret uden for alm. arbejdstid.

 

VIDERE TIL FØLGENDE AFSNIT AF FØLJETONEN HER!