Dette er afdelingen, hvor interesserede vil kunne følge og se fotos fra de seneste jagtsafarier - oftest samme aften som personalet returnerer fra bushen. Dermed gives også et godt billede af hvad der kan forventes af en jagtsafari hos Jensen Safaris, især m.h.t. til trofækvalitet og antal stykker vildt nedlagt på det opgivne antal jagtdage.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
På den seneste jagtsafari havde vi en gruppe gengangere på 7 jægere og 4 hustruer, hvor de fleste besøgte Limpopo Tented Camp for ni år siden, men nu vendte tilbage, efter tidligere at have jaget ved hhv. Kalahari og Drakensbjergene/Zululand. De to sønner var blevet en del større - alle havde en halv snes år mere på bagen, men humøret fejlede bestemt ikke noget. Turen kom til at stå lidt i zebraens tegn, da ikke mindre end 3 jægere havde denne art på ønskesedlen, hvor vi den sidste dag kunne sætte kryds ved alle de større arter, selvom det kneb med at få fuldt hus af vortesvin, som efter en koldfront var gået i hullerne og ikke viste sig så meget som vi kunne ønske. Vort super jagthund Lady var på pletten og agerede vaskeægte Totverbeller da den fandt den forendte zebra.
Senior nedlagde denne vortesvine orne ved Limpopo floden og er her foreviget med begge sønnerne, som deltog på vor far/søn kombination.
Endnu et par vortesvine orner blev nedlagt efter mange timer på anstand for de to juniorer - de fik dog heldigvis begge belønning for deres tålmodighed.
Dette medlem af gruppen ønskede to impala bukke, hvilket også lykkedes.
Trods de sidste dages noget snuskede vejrlig lykkedes det også at få nedlagt to kudutyre.
To af jægerne fik også opfyldt ønsket om at nedlægge den lille smukke stenbuk.
Senior fik også en gammel drøm opfyldt - at nedlægge en buskbuk ved Limpopo floden og herunder er det sønnike med en stribet gnu.
Den sidste dag blev freden brudt ved ankomsten af jægernes hustruer - dermed var vi 14 personer til hvert måltid, og Benny og jeg havde lidt småtravlt i det lille feltkøkken! Der var også trængsel om lejrbålet om aftenen, hvor der nydes en Gin&Tonic efter en lang jagtdag der startede hver dag med morgenvækning kl. 05:30 og mange timers intensiv jagt. Så er det rart at slå de trætte fødder op og nyde en drink, mens kødet steger på grillen!
 
 
Vi blander os ikke i det økonomiske, men hvorvidt der her var tale om en far/søn jagt eller søn/far jagt er vi ikke helt på det rene med - til gengæld var det anden gang at de var på besøg på hhv. Highveld, hvor de nedlagde nogle helt nye arter, og så et genbesøg ved Limpopo, hvor begge jægere havde held til at nedlægge en waterbuck.
Drømmen var især at jage springbukke, og det lykkedes da også i den grad, da Snr. nedlagde to styk og Jnr. en enkelt springbuk.
Som en ekstra bonus blev der også tilføjet en hvidhalet gnu.
Jagten på Highvelden er meget anderledes en ved Limpopo og karakteriseret af lange skud på de åbne vidder, hvor netop disse dyrearter har deres biotop. Begge jægere fik efter nogen kamp også nedlagt hver en blisbuk.
Inden afgangen fra Highveld gav jægerne også vor assistent Kristian mulighed for at nedlægge en springbuk, og man kan godt forstå han ser glad ud! Han er jo her på en årstid, hvor vi netop ikke besøger Karoo ørkenen på de traditionelle drivjagter.
Derefter gik turen via vort gæstehus til Limpopo Tented Camp, hvor begge nedlagde fine waterbuck tyre.
Snr. fik også to svin - det ene i miniklassen og den anden en fin orne!
Jnr. snuppede en gratis impala, som ikke så sund ud, og som landejeren blot ønskede fjernet.
 
 
Rasmus har været assistent hos Jensen Safaris de seneste seks måneder og returnerer nu til fædrelandet - forinden nåede vi en jagt ved Limpopo, hvor en norsk kunder skulle jage en enkelt stor impala buk - det lykkedes, men samtidigt fik Rasmus nedlagt en vortesvine orne og meget heldigt også en brun hyæne.
Den nye assistent Kristian er fra Vestjylland og startede ud med at nedlægge en fin impala buk med et velrettet skud.
 
 
I weekenden tog vi den lange tur til Det Østlige Kapland med en norsk kunde, som har været gæst hos os adskillige gange før, og nu ønskede at jage især oribi (herover) og den lille blå dykkerantilope, og det er få steder i Sydafrika, hvor man får tilladelser til disse to arter. Oribien jages i åbent græsland med udsigt til Det Indiske Ocean, og er en vildtart vi sjældent oplever at jage, mens den lille dykkerantilope lever i tæt grat og jages på anstand fra en godt camoufleret skjul inde midt i det tætte krat. I løbet af den første jagtdag havde vi begge arter på tasken, så det var en rigtig god start.
Kunden havde tidligere fravalgt jagt på ørkenlos (caracal), fordi han frygtede strabadserne ved at følge hundekoblet i bjergene, men han var nu let at lokke, da vi fik et telefonopkald fra et af områdets mange hundeteams, at de havde "sat" en los i toppen af en eufobium (kaktus). Jeg fik filmet hele seancen med min nye GoPro, og har lovet mig selv at det bliver den allerførste film jeg producerer på min nyinstallerede redigerings computer! Glæd Jer til en spændende skildring af en helt speciel jagtform! Det er et smukt dyr, men også i høj grad et skadedyr, som især fouragerer på de helt små antiloper, og ønsker man en bestand af de sjældne lokale arter som Kap-gråbuk, oribi og blå dykkerantilope, så er det vigtigt at holde bestanden af los på en lavt niveau.
Man kan ikke undgå at blive grebet af stemningen, når hundekoblet hyler og jamrer sig, når losser er smuttet op i et træ - første del efter skuddet er en kamp mellem hunde og mennesker, så de ikke river lossen helt i stykker, men det vil også fremgå af filmen!!! Vi smutter til Limpopo et par dage i morgen for at kigge efter drømme impalaen!
 
 
Rasmus har været vor assistent i de seneste næsten seks måneder og snart går turen tilbage til de hjemlige jagtmarker, men forinden havde havde han en drøm om at nedlægge en smuk kudutyr, og den gik i opfyldelse her til morgen.
Første dag havde vi blæsevejr og så meget lidt vildt om morgenen, så vi pürschede i timevis i god vind, afvekslet med et drev, hvor vi så mange dyr, men ikke fik en tilstrækkelige god skudchance. Sent på eftermiddagen blev fingeren krummet, men kudu'en nåede at smutte før kuglen! Til gengæld gik det hurtigt her til morgen, hvor Rasmus i fuld spring leverede et pragtskud midt på bladet. Det kneb os dog at finde tyren, endsige nogen form for schweiss, og da Rasmus fandt en gren som var skudt over, troede han først at kuglen havde ekspanderet inden den nåede sit mål, men når man skyder med min gamle 8x57 JS Krupp Mauser, så betyder sådanne smågrene ingenting, og vi fandt kudutyren forendt kun 30 meter fra skudstedet, men i den modsatte retning som vi havde forventet! Ikke nok med at kuglen havde kløvet grenen - den havde endda leveret et gennemskud på kudutyren!!!
 
 
Denne her rejse var en familietur, og så må man jo somme tider gå lidt på kompromis, og indskrænke jagten, så alle får opfyldt deres ønsker. Dermed endte vi på kun 2 dages jagt, men vi kan vist godt konstatere at det blev to intensive jagtdage, hvor vi var i bushen fra tidligt om morgenen til sent om aftenen hver dag. Øverst på ønskesedlen var en god nyala tyr, og det lykkedes da også morgenen efter ankomsten, som traditionen tro blev fejret med serveringen af en lokal hummer - dem tradition fraviger vi ikke, uanset længden!
Det første stykke vildt blev en oryx (gemsbok), og den jagt blev næsten for spændende og endte med et pragtskud, da den anskudte tyr løb over et smalt spor. Glæden var stor, da vi fandt tyren forendt efter kun 20 meter, efter nogle godt sporarbejde fra vor lokale tracker. Det var egentlig nevøen der havde oryx på ønskelisten, men Herrens veje er som bekendt uransagelige, og safarien endte faktisk med at denne jægers ønske nummer to - en rød ko-antilope, blev nedlagt af nevøen den sidste morgen, så det blev altså lige en bytter!
Nevøende havde aldrig nogensinde nedlagt et stykke vildt, og stor var glæden da vi efter en døgn med forgæves pürsch ved floden nedlagde denne flotte zebrahingst på anstand ved et vandhul. Den skal nu hovedmonteret - en skam at ikke flere vælger denne fremgangsmåde, for bagskindet kan stadigvæk benyttes til f.eks. at nedfælde i et lille sofabord med en glasplade over. Det hoved kommer vist til at pynte i lejligheden!
Det er god vildtpleje at nedlægge sjakaler, når de kommer for, og også på denne jagt fik jægeren nedlagt en sortrygget sjakal og gjorde på den måde landejeren og os en god tjeneste - det er i øvrigt gratis at skyde en sjakal. Herunder er nevøen's flotte røde ko-antilope tyr, som blev nedlagt en halv time før jagtens lukketid den sidste morgen! En glad mand efter en spændende pürsch gennem tæt krat. Onklen nedlagde også den sidste morgen en buskbuk, men den har jeg ikke noget billede af endnu.
 
 
I den forløbne uge stod den på far/datter jagt ved Limpopo - det tilbud gælder jo ikke kun for jægere med deres sønner, og en god afveksling for os at jage med så mange smukke blondiner på een gang - og tilmed velskydende efter at have trænet ihærdigt i Danmark inden afrejsen. Det blev fire intensive dage - ønsker var kun det mindre vildt, men store oplevelser, og jeg tror at begge dele blev indfriet til fulde.
Hovedformålet på turen var at alle fire deltagere skulle nedlægge en impala, og det er faktisk slet ikke så let, selvom det er det almindeligste vildt ved Limpopo. Mirakuløst lykkedes det dog allerede efter 1½ døgn - først de to unge piger, og dernæst Snr. og til slut fruen, som vistnok slog dem alle sammen!
Tre blondiner og en gammel gris - de to kvindelige jægere havde ekstremt held med vortesvinene og fik begge nedlagt en pragtfuld orne.
Det er vinter i Sydafrika, og selvom vi midt på dagen nyder temperaturer på omkring 25-26 grader ved Limpopo, så er det nede på mellem 0 og 2 grader om morgenen. Derfor er gæsterne pakket godt ind når vi kører ud fra campen, men når vi først er til fods i bushen kan man heldigvis smide de fleste af kludene igen.
Toptrofæet på denne safari var nok alligevel Snrs flotte 15" buskbuk på pürsch langs med Limpopo floden - et fantastisk flot trofæ, som jægeren forståeligt nok var meget stolt af. Lige nu er der masser af buskbuk ved floden, men ikke nogen selvfølge at rende på et eksemplar i dette kaliber!
Der står et par sjakalfælder ved Limpopo, som bruges til bestandsbegrænsning af både sjakaler og ørkenlos, men det sker at uventede gæster dukker op - i dette tilfælde en civet, og et par dage senere lukkede vi også en plettet gennet kat ud af fælden. Sjakaler lader vi dog ikke gå fri, men de to herunder er nu nedlagt på anstand her til morgen!
I dag lørdag den 26. juli nåede vi en lille duejagt i eftermiddagstimerne - 4 francoliner blev det også til, og der var et par glade lokale, som kunne bringe et par sække duer med hjem!
Sidste fuglejagtsdag blev en far/datter dag, og her er paraden sent søndag eftermiddag.
 
 
Også i denne uge drog vi på far/søn safari ved Limpopo - denne gang var højdepunktet nok nedlæggelsen af en kæmpestor ørkenlos - den vejede ikke mindre end 16 kg, og maveindholdet viste da også at den nyligt havde fourageret på en impala. Den lille stenbuk herunder vejer kun 7-9 kg, og er naturligvis også ofte et bytte for ørkenlossen.
Limpopo distriktet levere også endnu engang et fint vortesvinetrofæ, og Snr. herunder nedlagde en oryx ko - det gør vi på denne årstid, hvor der går gamle såkaldt "tørre" køer, som ikke er drægtige. Trofæet er generelt noget længere end på en tyr, så det giver god mening at jage gamle hundyr på denne årstid.
Både far og søn fik nedlagt en impala buk, og herunder er det en sortrygget sjakal, som man ikke afregner noget for, da farmerne anser dem for at være skadedyr.
En flot vandbuk tyr nedlagt ved solnedgang.
Her til morgen smilte jagtens gudinde, for i de sidste timer inden afgangen om Pretoria og returrejsen til Danmark nedlagde jnr. denne smukke buskbuk ved Limpopo floden.
 
 

VI RETURNERER TIL ZIMBABWE EFTER EN 10 ÅRS PAUSE

Lysten har ikke manglet, men den tumult som har omgivet jagt på privat land i Zimbabwe det seneste tiår fik os til at indstille jagten deroppe på ubestemt tid. Vi har dog besluttet igen at genoptage jagten med vor mangeårige lokale partner, og han leverer stadigvæk varen - i morges nedlagde vor kunde denne pragtfulde elefanttyr, som er en del af landets CITES kvota. Egentlig var der udsolgt indtil 2017, men et stop for import af elefanttrofæer til USA fra hhv. Zimbabwe og Tanzania medførte at der pludseligt var to ledige licenser, og de blev solgt på en uge til hhv. en fransk jæger og vor kunde fra Danmark.

På et tidspunkt drømte jeg selv om at jage en elefant i det daværende Rhodesia, men jeg havde ikke råd. Senere fik jeg vistnok råd, men så var lysten forsvundet, og jeg sendte i stedet vor jagtleder Benny op for at nedlægge en elefant der var til overs på kvotaen!

Her er jægerens egen beretning modtaget i morges:

"Så slap min tålmodighed alligevel op da vi så denne elefanttyr og fulgte efter den. Den var lidt urolig men gav chancen for et 20 m side brain shot - hold da op en oplevelse - den kan man blive afhængig af - vi har set mere end 28 tyre og haft 13 tæt paa til skudhold - de første var maaske en smulle større men oplevelsen var større paa denne!"

Hvis man betvivler værdien af legal jagt på elefanter, så bør man tage et kig på denne simple grafik. I 1975 forbød Kenya al kommerciel jagt på alle vildtarter inkl. elefanter. Dette betød at naturområder der hidtil havde været patruljeret af kommercielle jagtoperatører nu var uden kontrol, samtidigt med at naturforvaltningen ikke længere havde indtægter der kunne dække deres overvågning af nationalparker. Effekten har været katastrofal - fra en bestand på mere end 160.000 elefanter, er antallet nu faldet til 37.000 - Zimbabwe har en årlig kvota på 550 elefanter til legal afskydning, og her er bestanden steget fra 26.000 individer til 100.000 elefanter i samme årsrække.

 

 

I den seneste uge gik turen tilbage til Limpopo Tented Camp for tre dages spændende pürschjagt med to jægere der medbragte ikke mindre end 3 sønner på far/søn safari. Herover er det en buskbuk nedlagt af Snr. på en spændende gåtur langs med Limpopo floden, som stadigvæk er i flod, efter de voldsomme regnskyl tidligere på året.

Begge sønner fik held til at nedlægge impala, men ikke uden sværdslag, for selvom der findes mange impalaer er det ikke per automatik at man får en god skudchance.

Zebra stod højt på ønskesedlen, men da vi den sidste aften stadigvæk ikke havde haft heldet med os, snuppede vi en fin stribet gnutyr i stedet, og så gik der hul på bylden næste morgen, og en flot zebrahingst blev det sidste stykke vildt på turen.

Disse gengangere havde vortesvin på ønskesedlen, og det lykkedes da også at nedlægge nogle stykker af slagsen.

De sidste to dage var afsat til fuglejagt, hvor yderligere to jægere sluttede sig til. De fortsætter i morgen til Limpopo, efter at vi alene i dag søndag brugte et par tusinde haglpatroner!

 

 

Efter en veloverstået drivjagts sæson gik det mod Drakensbjergene/Zululand, hvor vor assistent Rasmus havde besøg af sit fædrene opgav, og fik nogle gode dage på jagt i det krævende terræn. Herover er det to fine blisbukke der er nedlagt på den første jagtdag.

Det her kan man kalde samarbejde - Snr. havde lige nedlagt en smuk nyalatyr, og så trådte endnu to tyre ud af bushen, og en hurtig beslutning førte til at Rasmus fik sig en lidt tidlig fødselsdagsgave!

Øverst på ønskesedlen stod en zebra, men beklageligvis faldt denne her i meget uvejsomt terræn, så det blev ikke blot til en lang pürsch, men også til et gevaldigt job med at få den bjærget og læsset på bilen, så den kunne blive skinnet.

Til slut blev det til en hyggeligt duejagtseftermiddag ved Pretoria - 250 nedlagt af to mand på tre timer, hvilket da nok ikke har været helt kedeligt!

 

 

Efter en jagt- og ferierejse til Peru er vi tilbage på de hjemlige jagtmarker og klar til at smøge ærmerne op! Det gjorde vi sandelig i den forløbne uge, hvor vi med kun tre jægere allerede nedlagde 42 springbukke i to såter den første dag. Vi har nu fået bevist at man faktisk godt kan drive nogle af de lidt mindre såter med færre jægere, hvilket åbner mulighed for at vi også fremover kan tilbyde denne jagtform til mindre hold. Program for 2015 er allerede klar og kan ses på dette link!

En meget dygtig jæger nedlagde egenhændigt ikke mindre end 19 springbukke den første dag - det kræver lidt held, men det kræver også at man er en rutineret jæger der kan afgive hurtige og præcise skud. Da begge jægere tidligere havde nedlagt sorte springbukke gik vi i stedet på jagt efter et par hvide springbukke - det lykkedes at nedlægge to gamle returbukke, hvilket var godt for bestanden, og samtidigt et par dejlige trofæer.

Trofæjagt blev der også lejlighed til - 2 jægere nedlagde steppezebra og herunder er det tv et mankefår og th en hvidhalet gnu.

Derefter gik den lange vej retur til Pretoria for to dage med duejagt i solsikkemarkerne. Trækket har været lidt sent i gang på vort normale område, og morgenerne svigtede pga koldt vejr - dog blev der alligevel leveret 450 duer opsamlet på to eftermiddage, hvilket næppe var helt kedeligt!

 

 

 

Traditionen tro gik turen igen i år til de støvede sletter i Karoo ørkenen for at prøve kræfter med springbukke på drev, kombineret med trofæjagt og fuglejagt. Vi kom ikke til at kede os, da vi allerede i første såt, som blev drevet over en hel jagtdag, fik nedlagt 49 springbukke. Dermed var de tre besøgende jægere faktisk lidt mættet med den jagtform, og vi tilbragte resten af opholdet med blandet jagt og returnerede en dag før tiden til Pretoria for at kunne nyde en dag med fotosafari i Pilanesberg National Park.

Næsten hver eneste telefonpæl er prydet af de kæmpestore reder bygget af sociale væverfugle, og ved ankomsten blev vi budt velkommen af den lokale Jack Russel terrier "Jonty", som er halvbror til Benny's jagthund Lady.

Mandag morgen var vi klar på posten, bevæbnet med skydestok, køletaske og høreværn - med udsigt over de næsten endeløse vidder, afbrudt af smukke bjerglandskaber. Jeg satte mig ved en førstegangsjæger i Afrika, som da vistnok også lige fik en på opleveren, da han allerede den første jagtdag nedlagde 23 springbukke.

Hver eneste springbuk nedlagt skal mærkes inden de læsses på jagtvognen, da vi ellers umuligt kan holde rede i det ved dagens afslutning. Herunder er jægerne foreviget med personalet, som både bruger heste og off-road motorcykler i drevet.

Der skal naturligvis vises respekt overfor det nedlagte vildt med en flot parade, og kl. 16 kunne vi melde 49 styk nedlagt og samtlige opsamlede på vildtvognen.

Vor nuværende assistent Rasmus debutterede i Karoo ørkenen på flotteste vis - nedlagde fem fine springbukke på den første post, og hjalp derefter gæsterne fra Danmark, indtil vi smuttede nordpå, hvorefter han også fik nedlagt hhv. en sort springbuk og en oryx antilope (herunder).

Ind imellem nåede vi også at tage på gåsetræk ved Oranje floden - nilgæssene har endnu ikke nogle høstede afgrøder at trække på, da regnvejret har trykket høsten i langdrag i denne sæson, men vi havde en fin aften og morgen ved en afhøstet bønnemark, hvor de også trak på en lucernemark. Smukke gæs, som er udfordrende at jage.

Næste ønske var at alle tre jægere gerne ville nedlægge gemsbok (oryx antilope), og det gik over al forventning, da vi drev en såt i bjergene og fik nedlagt alle 3 tyre inden frokost.

En enkelt rød koantilope var også på ønskesedlen (øverst), ligesom der blev nedlagt en fin blisbuk af en af jægerne (herunder).

Alle tre jægere ønskede også at tage et zebratrofæ med hjem, og det er lettere sagt end gjort, men de må være født under en heldig stjerne, for en kombination af pürsch, drev og anstand leverede også her 3 hingste inden frokost!

Dermed var der lejlighed til at returnere til Jensen Safaris Guesthouse en dag før hjemrejsen, og tidligt i morges gik turen til Pilanesberg National Park, hvor vi bl.a. blev vidne til impalaernes brunsttid, hvor der udkæmpes brave kampe mellem bukkene.

Vi så også indtil flere individer af parkens bestand at hvide næsehorn, og nyd fuglelivet fra skjulet i kanten af den centrale opdæmmede så i parken.

Til slut blev der tid til et besøg i Sun City og The Lost City med efterfølgende frokost, før vi begav os mod lufthavnen og tog afsked med tre gæve gutter der rejste mod hhv. København og Seattle. Vi håber at møde dem igen ved Limpopo næste sæson!

 

 

Normalt anbefaler vi at man besøger Limpopo terrænet i perioden april-september, hvor forholdene i reglen er optimale, men efter 1½ års normal regnfald i marts måned, må vi nok indrømme at vi gerne havde skubbet den anbefaling lidt fremefter. Alt er grønt og vådt, og det gør jagten besværlig, men også meget spændende. Vi startede ud med en meget flot impala - nok på omkring 25", selvom meget af jagttiden desværre blev anvendt på at eftersøge en anskudt zebra. Vi håber stadigvæk at finde den efter at kunden er rejst.

På tredjedagen stødte familien til - et par friske gutter sammen med hustruen, og de fik sig også nogle på opleveren med jagt på jordegern og perlehøns. Herunder viser vor lille Jack Russel terrier Lady en stor interesse for det nedlagte jordegern.

Til slut fik farmand nedlagt en stenbuk - faktisk et mindre mirakel i det høje græs som præger landskabet ved Limpopo lige nu. "Lady" gjorde et fint job ved eftersøgningen af den lille antilope, og tegner til at blive en fin medhjælper på jagterne. Vi er helt lettede over først at skulle returnere til Limpopo igen i juli måned - indtil da står det på drivjagt i Karoo, vor egen jagttur til Peru, efterfulgt af endnu en drivjagt og en far/søn jagtsafari i Zululand. Til den tid er bushen tør, og jagten meget lettere.

 

 

Faderen på denne far/søn jagt besøgte Limpopo terrænet for 17 år siden - inden teltlejren ved floden blev etableret, så det blev et nostalgisk genbesøg (sidste gang var det faderen der var søn og gratist!) - denne gang med jægerens egne to sønner, som fik en gevaldig en på opleveren. De har endnu ikke jagttegn i Danmark, men fik nogle spændende oplevelser. Herover er det en fin impala buk og herunder en vortesvine orne.

Der blev både hygget og jagtet intensivt - her ved et termitbo og på billedet herunder er der blevet nedlagt en stenbuk.

Lidt fotosafari blev det også til - herover 2 hvide næsehorn - nok den vildtart der p.t. lever livet farligst i Sydafrika. Herunder har Snr. fået en ny vildtart med hjem - en stribet gnutyr.

Den gamle Sako 222 Rem. viste endnu engang hvor akkurat en riffel der er tale om - sønnike nedlagde en nilgås på ganske langt hold!

Ærgerligt nok fandt vi under jagten denne vandbuk, som var blevet dræbt af en anden tyr i slagsmål - det sker ofte her i brunsttiden, og viser hvor territoriale dyrene er. Vi anvendte straks kadaveret på den foderplads hvor vi forsøger at nedlægge årets licens til brun hyæne, men den hyæne er mere snu end os, og smuttede uden at der blev affyret et eneste skud!

 

 

Dette ægtepar var gengangere ved Limpopo og denne gang gjalt det jagt på de sidste to skruehornede antiloper kudu og bushkbuk. Nyala'en blev nedlagt sidste gang, og selvom det fortsat er meget grønt ved Limpopo, lykkedes det at nedlægge begge arter. Desuden blev der gjort et ærligt forsøg på at nedlægge den årligt tilladte brune hyæne, men bortset fra en enkelt kasteskud og billedet herunder fra vildtkameraet, lykkedes den del af projektet altså ikke.

Jagten på den sky buskbuk langs med floden er noget af det bedste jagt der findes. Herunder har Benny foreviget en kamæleon.

Det sker en gang eller to om året at vi nedlægger en ørkenlos på pürsch, men dette her var desværre ren aflivning af et fældefanget eksemplar, men helt sikker stor nok til at kunne nedlægge dyr helt op til impala størrelse.

Stenbukken var også på listen, og det lykkedes også, på trods at det høje græs.

 

 

En af vore tidligere kunder kom på genbesøg, men denne gang med både hustru og 2 svigerinder, så det var en rigtig familietur, og af samme årsag valgte vi at tilbringe den korte jagt i lidt komfortable omgivelser på jagtdistriktet Highveld. Det blev til en steppezebra herover, og en springbuk, og ganske meget socialt samværd derforuden!

 

 

Det er ikke så ofte vi har den kombination, men i denne uge var det en far/datter jagt ved Limpopo Tented Camp, og jeg tror de begge havde nogle herlige dage sammen. Denne morgen var faktisk helliget en impala til datteren, men en stor rød ko-antilope tyr kom i vejen, og så blev impala jagten udsat!

Oryx antiloper er der mange af ved Limpopo, men efter de voldsomme regnskyl i den seneste måned var det svært at love en stenbuk (herunder), men det lykkedes på en pürsch, hvor der pludseligt dukkede en af slagsen op!

Denne gamle elandtyr havde en enorm krop og den flotte manke og mørke pandehår, som en gammel tyr skal have, men typisk nok for en gammel kæmpe havde den også slidt den ene hornspids - sikkert i kamp med andre tyre. Herunder ses Limpopo floden, som den meget sjældent tager sig ud. Der er faldet ca. 600 mm regn i flodens opfangsområde.

Sidste stykke vildt på turen var en sortrygget sjakal, men forinden fik datteren nedlagt en absolut drømme impala.

 

 

Vor nuværende assistent Erik rejser hjem til Danmark i denne uge, og højt på ønskesedlen var en kudutur - et ønske som ikke er så let at indfri - især ikke lige nu, hvor vi har været ramt af en højst usædvanlig regnvejrsperiode. På jagtterrænet ved Bushveld West er der således i de forløbne 4 uger faldet over 500 mm regn, og det er ikke stoppet endnu. Derfor blev det en lidt mudret kudutur her til morgen, men man kan vist roligt kalde det Erik's drømmetrofæ, og nedlagt på en spændende pürsch.

 

 

Vor seneste jagtsafari gik mod Limpopo Tented Camp, og der var endnu engang tale om en far/søn jagt, hvor junior på kun 12 år fik lejlighed til at nedlægge hele 3 stykker vildt. Her er det dog fatter der har fået nedlagt en impala (herover) og en oryx (nederst).

Hele 3 impalaer blev det til på turen, og de sidste to dage tilbragte resten af familien sammen med jægerne i campen, og her havde junior held til at nedlægge en impala og er herunder foreviget med hele familien.

En safari ved Limpopo er jo meget mere end selve jagten - der er slanger og kryb i bushen, og herunder er der kommet to næsehorn ned for at drikke ved vandhullet.

De sortryggede sjakaler måtte holde hårdt for - både junior og fatter havde held til at nedlægge et eksemplar og det er helt gratis, da det er en del af vildtplejen på stedet.

Også vortesvinene deltes de pænt om - lidt svært på denne årstid, hvor det har været meget regnfuldt ved Limpopo og svinene spredt over hele terrænet.

Inden regnen indfandt sig og spændte ben for den sidste jagtdag lykkedes det at nedlægge både en stenbuk (herover) og en steppezebra.

Samværet omkring bålet om aftenen ved Limpopo er for os ligeså vigtige som jagtoplevelserne. Her gennemgås dagens oplevelser, og mon ikke der bliver fortalt en jagthistorie eller to?

 

 

Vor assistent Erik er snart på vej hjem til Danmark efter 6 måneders ophold, men forinden fik han lejlighed til at nedlægge en oryx ved Limpopo Tented Camp.

 

 

Den seneste jagtsafari kan man med rette kalde en "Minisafari", for denne sagesløse jæger får kun tildelt en halv eller allerhøjst en hel jagtdag hver gang familien kommer på ferie i Sydafrika - denne gang var målet en zebra, og det lykkedes da også at nedlægge et smukt eksemplar af slagsen!

Faktisk blev det en meget aktiv dag - og stik imod hustruens instruktioner lykkedes det også at nedlægge både en fin blisbuk og en sortrygget sjakal!

 

 

Årets første fulde 5-dages safari gik til Limpopo Tented Camp med to unge jægere, der trodsede vore advarsler om høje temperaturer, risiko for regn og en meget grøn bush der ikke ligefrem gør det lettere at drive jagt, men det gik alligevel ganske fint og resultatet var flot, selvom der var lidt modgang undervejs. Begge jægere fik nedlagt oryx antiloper - en af de almindeligste arter på vort distrikt deroppe, men ingenlunde lette at nedlægge.

Impalaer er heller ikke lette i denne tid, men snart bliver der flere mørke timer end lyse, og så går brunsttiden automatisk i gang, og det hele bliver lidt lettere!

Begge jægere fik nedlagt stenbukke - en populær vildtart, som det også kræver nogen held at nedlægge på denne årstid, hvor græsset er langt.

Også begge jægere fik nedlagt fine vortesvine orner i løbet af de 5 dage.

Dagens gode gerning i form af en sortrygget sjakal - vi skyder dem hver gang lejligheden byder sig, for de er hårde ved mange af vildtarterne i yngletiden. Herunder er det en meget flot rød ko-antilope som er nedlagt.

Til slut var de de større vildtarter der måtte holde for - begge jægere fik en elandtyr og desuden blev nedlagt en stribet gnu (herunder).

 

 

Det kræver en modig mand at indkludere en jagtsafari på bryllupsrejsen, men det var ikke desto mindre hvad der skete forleden - resultatet var fint på så kort en jagtsafari - en fin impala, og ikke mindst en buskbuk i absolut rekordklasse!

 

 

Jagtåret startede med at vi drog til Drakensbjergene med vor nuværende assistent Erik og tidligere assistent Thomas, som var kommet hertil for at hjælpe lidt til i den meget travle fotosafari sæson. Her har de begge nedlagt flotte blisbukke.

Hovedformålet var dog at reducere bestanden af sjakaler her i vildtets ynglingstid, og det lykkedes faktisk over al forventning, da gutterne i alt fik nedlagt 9 sjakaler!

Farmens køkken havde brug for et par kudukøer til biltong produktionen, og gutterne bidrog da helt frivilligt med at levere det ønskede!

Tidligere rummede området en stor bestand af bjergrørbukke, men desværre har sjakaler og ørkenlos decimineret bestanden betragteligt. Her er en lille flok.

Et ungt vortesvin til kødgryderne - lækkert kød, når de er så unge!

Thomas ville gerne have et zebraskind med hjem, og det lykkedes da også, selvom zebraerne i Drakensbjergene ikke er helt så smukke som dem ved Limpopo.

 

 

HUSK AT BESTILLE VOR NYE DVD "PÅ JAGT KLODEN RUNDT"
- se de første anmeldelser på dette link

 

Indhent tilbud på jagtsafarier fra Jensen Safaris på jensen@icon.co.za