I 2003 tog jeg turen til Polen for at jage kronhjort i brunst. Turen var arrangseret af et dansk rejsebureau. At vi "kun" fik een hjort, kan vi vist ikke just klandre bureauet for!! Jeg havde første sagt nej tak til denne hjort som langsomt i brunsten kom op imod os med fem hinder. Min polske jagtfører havde bedømt hjorten til 5 kg. og hvisket "schissen - schissen" adskillige gange. Men da jeg havde sat næsen op efter en 7 kgs hjort, var det min beslutning at lade den gå. Efterhånden som hjorten kom nærmere blev den imidlertid større efter polakkens bedømmelse. Da hjorten til sidst stod og brølede på 40 m. og den nu var "vokset" et kg. ( nu 6 kg! ) og de to andre jægere som jeg var sammen med stadig ikke havde haft chancen til en hjort, på den anden jagtdag ude af de fire vi havde til rådighed, bestemte jeg mig for at nedlægge den. Det  var en fantastisk situation, hjorten stod og brølede lige ret foran os, da den fik kuglen. Den gav et spring frem, og gik brat i jorden. Det viste sig at den vejede 5,7 kg. ved vejningen ved afrejsen.

Vi gik frem til hjorten som "duftede" af brunst ! Vi nød synet og tog nogle billeder inden det begyndte at blive mørkt.

Efter vi havde foreviget hjorten, brækkede vi den, jeg er glad for at det ikke er mig som skulle havde den serveret - mit gæt ville være at den ville være bedst anvendt i en spegepølse!

Derefter havde jeg et par dage til at hygge mig med lidt bukkejagt, hvor jeg fik to seksendere, hvilket blev turens samlede resultat.

Bukken slæbes tilbage til bilen. Vi kørte op til den nærliggende "købmand" for at få hjorten vejet, hvor vi endte på 5,5 kg. som skulle afregnes. Jeg tror polakkerne var lidt skuffede over at vi kun fik den ene hjort.