![]() |
I de gode gamle dage fløj praktisk taget alle vore gæster hertil med South African Airways - selskabet leverer klart den bedste kvalitet, og billige tillægsfly både indenrigs og regionalt, var et vigtigt salgs argument. I de senere år har vi dog været tvunget til at følge markedskræfterne, da salg af flybilletter udviklede sig til en regulær krigszone, hvor vi var nødsaget til at skaffe vore gæster de billigste forbindelser - mest i erkendelsen af at kun de færreste af vore kunder var villige til at betale for kvalitet. Lige nu har vi dog en situation, hvor næste alle selskaber smider billige priser på markedet, så vi har slettet prislisterne og indhenter nu tilbud i hvert enkelt tilfælde.
NOGET OM AT BESTILLE PÅ NETTET |
![]() |
|
HVORDAN FÅR MAN DE ALLER BILLIGSTE FLYBILLETTER? |
Ønsker man at sikre flypladser lang tid i forvejen, og særligt i ferieperioder, skal man ikke normalt regne med at kunne få fat i disse knaldtilbud. De udbydes ofte med relativ kort varsel, og skal sædvanligvis udstedes i løbet af 2 eller 3 døgn. Derefter er der som oftest overhovedet ingen mulighed for refundering ved afbestilling. Billige priser kan ofte hænge sammen med dårlige forbindelser, hvor man udsættes for lange ventetider, eller i nogle tilfælde skal flyve med dagsfly, med efterfølgende sen ankomst til Johannesburg O.R. Tambo International Airport eller Cape Town. Det kan igen medføre ekstra udgifter til transfers etc., da det i reglen vil være utilrådeligt for oversøiske gæster selv at køre efter mørkets frembrud. Almindelige økonomiklasse billetter sælges til mange forskellige prisklasser, og generelt gælder det også her, at man skal være ude i rigtig god tid for at få den billigste version. Vi assisterer gerne med at finde de billigst mulige flybilletter, selvom vi hellere ville nøjes med at sælge nogle gode flybilletter, men lad være med at rette henvendelse til os, hvis det kun drejer sig om at sammenligne priser på reservationer, som man allerede har foretaget andetsteds. Dertil har vi ganske enkelt for travlt, og vi sælger ikke hverken flybilletter eller rejsearrangementer på offentlig licitation. |
|
HVORDAN FÅR MAN STØRST MULIG KONFORT TIL DE BILLIGST MULIGE PRISER? |
På
trods af priskrig er South African Airways stadigvæk vor foretrukne
partner, især når det drejer sig om langtidsplanlægning, hvor vi
drager fordel af at billetter først skal udstedes 1 måned før afrejsen,
og derefter stadigvæk vil kunne refunderes ved lægedokumenteret sygdom
hos den rejsende eller dennes nærmeste familie. Selskabet har en
flåde af moderne fly med særdeles god service og komfortable flysæder
på Economy Class, for ikke at tale om Business Class, som hører til
blandt de bedste i verden med komfortable flat-beds. Skal De virkelig
spolere dem selv, så overvej evt. den billettype der hedder Business
PEX, hvor man kun flyver Business Class på den internationale del. På South African Airways nyder man
desuden gavn af prisbillige forbindelsesfly, såvel regionalt som
indenrigs, og her kan der være store besparelser for de gæster som
skal flyve lidt rundt i regionen under opholdet. Vi indhenter gerne
priser på billigere selskaber, men nedenstående priser kan garanteres
året rundt. I visse perioder har også SAA nogle "specials" på markedet,
som dog oftest kræver næsten øjeblikkelig betaling og udstedelse af
billetterne. |
|
FORKÆL DEM SELV PÅ SAA BUSINESS CLASS....! |
![]() |
| INDHENT TILBUD PÅ ALLE BILLETTYPER FRA JENSEN SAFARIS PÅ jensen@icon.co.za |
|
VIGTIGT:
FOR AT KUNNE LAVE EN FLYRESERVATION SKAL VI HAVE FØLGENDE OPLYSNINGER: FULDE NAVNE PÅ SAMTLIGE PASSAGERER (NØJAGTIGT SOM OPGIVET I PAS!) FØDSELSDATO FOR BØRN U. 12 ÅR PRIVAT ADRESSE PÅ ALLE PASSAGERER |
![]() |