Foråret i Sydafrika er en skøn tid, hvor alt for få gæster besøger landet, og mange af vore stamkunder har aldrig oplevet at se Sydafrika når altid springer ud - især efter vinterregnen i det vestlige Kapland, hvor ørkenen forvandles til et blomsterhav uden sidestykke nogetsteds i verden. Efter to succesfulde grupperejser vil vi nu åbne denne mulighed for vore kør-selv gæster, og på vanlig vis lægger vi ruten, supplerer lejevogn med GPS og detaljerede rejseplaner. Også på denne rejse er der mulighed for at variere hotelstandarden, så den passer lige nøjagtigt til kundernes personlige smag og budget. Afrejse fra starten af august til begyndelsen af september. Kontant jensen@icon.co.za for et konkret tilbud baseret på antal deltagere og hotelstandard ønsket.

Ankomst tidspunktet afhænger af luftfartsselskabet anvendt, men en del gæster ankommer først om aftenen på KLM dagsfly fra Aalborg, Billund eller København Kastrup - andre ankommer i løbet af dagen med selskaber som lander fra tidlig morgen til midt-eftermiddag. Gæster får udleveret lejevogn fra AVIS/Budget rent-a-car og nyder de rolige omgivelser på Jensen Safaris Guesthouse i Pretoria.

Den følgende dag besøger gæster den smukke park ved Union Buildings med Mandela Statuen og den flotte udsigt over byen. Også haven omkring gæstehuset vil være interessant for botanisk interesserede, og der er selvfølgelig mulighed for at udvide dette ophold til ekstra dage med aktiviteter som dagsture til Soweto, Horseback Africa, Pilanesberg National Park og The Craddle of Mankind. Vi praler med at have den største busk af den sjældne strelitzia Mandela Gold, og desuden de tre andre strelitzia arter der forekommer naturligt i Sydafrika - strelitzia regina (den almindelige orange/blå blomst), strelitzia juncea (har rør i stedet for blade) og den allerstørste strelitzia nicolai!

I forårsperioden vil vore azaleaer og clivia i forskellige farvevarianter også være i fuld blomst.

Første stop på vej mod Namaqualand er ved diamantminebyen Kimberley, hvor gæster naturligvis skal besøge BIG HOLE - verdens største menneskeskabte krater, og desuden Kampfer Dam i udkanten af byen, hvor tusinder er flamingoer holder til. Overnatning Flamingo Town Lodge*** eller bedre.

Den følgende dag går turen mod Augrabies Falls National Park, men skulle man ønske at splitte den 500 kilometer lange køretur, så foreslår vi et stop-over ved René's Guesthouse i byen Douglas, hvor man samtidigt vil kunne opleve sammenløbet af Sydafrikas to største floder - Vaal og Oranjefloden. Derefter næste morgen mod nationalparken, hvor vi forelår et 2-dages ophold, således at man på ankomstdagen kan opleve en gåtur ved solnedgang på Moon Rock og besøge faldene, som er 5 minutters gang fra campen. Den følgende dag udforskes dyrelivet i parken, som har tilpasset sig de særligt barske vilkår - det er især oryx antiloper, springbukke, klipspringere og de sjældne Hartmanns zebraer, for ikke at forglemme de små klippegrævlinge, som spænder rundt på stenene omkring faldet.

Gæster forlader Augrabies Falls og kører nu vestpå mod Namaqualand. Landskabet er tørt, men når man nærmer sig byen Springbok viser de første forårsblomster sig i vejkanten, ofte farverige succulenter. Før indkvartering på Springbok Hotel*** eller bedre, gøres stop ved Goegap Nature Reserve, hvor der i år mod god nedbør er mange spændende vækster - bl.a. den særprægede "halfmens" (halvmenneske) kaktus.

Indtag morgenmaden i ro og mag, da blomsterne først skal have en del sol, før de folder sig ud, for denne dag går turen sydpå mod Namaqualand National Park - et af højdepunkterne på turen ned gennem det vestlige Kapland. Blomsterhavet er mest præget af store flader med orange og gule marguriter, så variationen er ikke så stor - det er mest indtrykket af de store åbne vidder fyldt med farverige blomster. Til slut indkvartering på Vanrhyn Guesthouse i Vanrhynsdorp.

Efter morgenmaden besøges den fantastiske succulent planteskole i Vanrhynsdorp, og derefter går det over bjergpasset på en dagstur mod byen Nieuwoudtsville, som er berømt for sit blomsterhav. Spørg de lokale til råds om de bedste blomstersteder lige nu, men allerede inde i byen er der et blomsterhav uden sidestykke, og området er berømt for sine løgvækster, og variationen er dermed meget stor.

På vejen tilbage mod Vanrhynsdorp besøg den fantastiske agaveskov, som gror på en nordvendt skrænt i det mest tørre landskab, som man næsten kan forestille sig. Nogle af disse vækster er ældgamle, og får næppe tilført regn hvert år, trods dagstemperaturer der om sommeren ofte passerer 40 grader Celcius. Sidste middag og overnatning på Van Rhyn's Guesthouse.

Efter morgenmaden går turen mod Atlanterhavskysten med første stop ved sulekolonien ved Lambert's Bay. Der er tusinder at disse spændende fugle, foruden naturligvis skarver, måger og afrikanske pingviner.

Nu går køreturen ned gennem det smukke blomsterland mod West Coast National Park, som er sidste stop i blomsterlandet. Den berømte Posberg afdeling i parken svigter aldrig - selv i tørre år giver fugten fra Atlanterhavet kraft til udviklingen af blomsterne, og variationen er stor. Det er muligt at overnatte i parken, men da man kun er en times tid fra Cape Town, vil de fleste nok vælge at køre igennem til byen, hvis da ikke der skal laves stop i Ceres bjergene, for dem som ønsker at udforske hulemalerier og nye spændende plantevækster. Bliver man en ekstra dag, foreslås det at gæster kører via byen Darling mod Kapstaden, da denne del også indeholder en mængde blomster - bl.a. vilde kalaer langs med vejkanterne.

Lad os arrangere overnatning ved Victoria & Alfred Waterfront eller i vinlandet, og herfra arrangere et sightseeing program. Ingen tvivl om at mange blomsterinteresesrede vil inkludere et besøg i den verdensberømte Kirstenbosch Botaniske Have, og et dagstur omkring Kap det Gode Håb med søløver, pingviner og hvaler på denne årstid, vil være et valg for de fleste.