Dette er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at få indsigt i kontroversielle emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand, inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Tilmelding til nyhedsbrev her.

Jensen Safaris e-mail Club no. 143 - evt. tilmelding per e-mail til jensen@icon.co.za

 

DE FAMØSE REGLER FOR REJSER MED BØRN U. 18

Gennem de seneste 4 år har den sydafrikanske turistindustri været underlagt et lovgivnings regime, der har kostet samfundet milliarder i tabte indtægter. Indenrigsminister (nu forhenværende!) Malusi Gigaba er en mand med store ambitioner, og en herre der ikke har for vane at lytte til gode råd. Det behøvede han heller ikke under præsident Zuma, blot han var en villig partner i Zuma's mange korrupte aktiviteter, der mest gik ud over semi-statslige organisationer, hvor Zuma fik indsat venner og bekendte, der skulle sikre den indiske mafia familie Gupta kontrol over vigtige kontrakter med levering af bl.a. kul til elforsyningsselskabet ESCOM og tillige uran til de atomkraftværker, som Zuma havde aftalt med Putin, utvivlsomt mod passende provision. En velplanlagt malkning af alle offfentlige institutioner, uden nogen konsekvenser for de implicerede.

 

I 2014 besluttede Gigaba nemlig at Sydafrika var blevet et internationelt center for smugling af mindreårige børn - der blev nævnt et tal på 30.000 årligt, men ingen kunne supplere nogen form for dokumentation for dette tal, og man kan vel næppe forestille sig at smuglingen foregik igennem vore internationale lufthavne, men rettere over de porøse grænser til nabolandene, hvor man blot skal spadsere 500 meter væk fra grænseposten og træde over det nedbrudte grænsehegn.

 

Pludseligt havde vi nogle drakoniske regler, der krævede at selv børn der rejste med begge forældre skulle have en mængde dokumentation for at kunne rejse til Sydafrika, og værst af alt - hele ansvaret blev pålagt de mange internationale luftfartsselskaber som beflyver Sydafrika, med trussel om en bøde på EURO 10.000 ved hver enkelt overtrædelse af reglerne. Alene dette sidste katastrofale indslag betød at ansvaret nu pludseligt lå hos individuelle check-in personer - mange af dem med et andet modersmål end engelsk, og da reglerne bl.a. omfattede et såkaldt "un-abridged birth certificate" gik der ikke lang tid før de første sproglige misforståelser dukkede op. En familie fra Esbjerg ville spare lidt penge og flyve fra Hamburg, og da Emirates check-in damen så dåbsattesterne fra den danske Folkekirke, blev gæsterne afvist med den begrundelse at hendes Google oversættelse af "un-abridged" nævnte at det skulle være et statsdokument, og vore gæster havde kun et certifikat fra en kirkeorganisation. Som bekendt har Tyskland ikke nogen statskirke, men i Danmark er det jo således at Folkekirken udsteder alle fødselsattester, uanset om man er medlem eller ej, og da jeg havde givet ufuldstændige informationer, følte jeg mig nødsaget til personligt at dække familiens tab, og de måtte returnere til Esbjerg og den følgende dag få stemplet dåbsattesterne på det lokale dommerkontor mod gebyr XXX og samme dag blev forsynet med et nyt sæt flybilletter. Herefter ændrede jeg naturligvis straks instrukserne, og samtlige gæster med børn u. 18 har nu i årevis måttet igennem papirjunglen og offentlig stempling af alle dokumenter. Katastroferne i den forbindelse er for mange til at remse op, og på hver eneste flyafgang til Sydafrika er rejsende blevet afvist, og har fået ødelagt deres familieferie. Jeg gav i oktober måned et interview om sagen til den lokale medie organisation MoneyWeb, som kan læses på dette link:

https://citizen.co.za/business/2023833/gigabas-rules-have-really-hurt-my-business/

 

Først for ganske nyligt afslørede en sort kvindelig radiovært, hvad der i virkeligheden lå bag lovgivningen - nemlig at Gigaba's ekskone uden hans tilladelse havde sendt deres datter på en oversøisk ferie med hendes søster. Ministeren blev så rasende, at han opfandt en lovgivning der ene og alene skulle ramme hans ekskone, og gøre det umuligt for hende at lade deres fælles barn rejse udenfor Sydafrika uden hans skriftlige tilladelse. Turistindustrien var rasende, men under Zuma var han fredet vildt, og vi øjnede først under den nye præsident Ramaphosa en chance for at blive manden kvit. Politik i Afrika involverer ikke altid noget med spidskompetance og god opførsel, men da præsidenten i september måned offentliggjorde en plan der skulle sætte gang i vor svage økonomi vækst, var netop ophævelsen af disse restriktioner en vigtig del af aktionsplanen. Kabinettet offentliggjorde endog en officiel meddelelse, hvor man nævnte at restriktionerne ville bortfalde "i løbet af oktober". Det løfte kom ikke til at holde stik, men efter nye skandaler omkring Gigaba's korrupte aktiviteter, og til en vis grad en video lækket fra hans mobiltelefon, hvor han tilfredsstillede sig selv seksuelt, blev han omsider bedt om at tage bagdøren, selvom det skete med sprællende lemmer.

 

I mellemtiden var det lykkedes Gigaba at overbevise kollegaerne i Namibia og Botswana om lødigheden i disse strengle regler, som begge lande troligt kopierede, og det bliver utvivlsomt en lang og sej kamp at få dem fjernet fra lovbøgerne i disse to regioner, så Gigaba's fodaftryk forsvinder næppe lige med det samme.

Mit fromme juleønske er at denne lede karl bliver totalt blanket af og fængslet for sine korrupte aktiviteter. Hans børn går i samme eksklusive privatskole som Susanne og Benny's søn Nicolaj, og jeg håber at de i stedet får lov til at opleve offentlig skolegang, og de katastrole følger som den del af regeringens inkompetance påfører vort samfund.

 

Tilbage sidder så flere af mine tidligere kollegaer, som gik fallit, da Gigaba besluttede at rejsende fra Kina og Indien pludseligt skulle give personligt møde i hhv. Bejing og New Delhi for at afgive detaljer og fingeraftryk. Han glemte dog at levere det udstyr, som skulle hjælpe personalet i processen, og glemte vist også at almindelige turister næppe ville rejse tusindvis af kilometer for at ansøge om et turistvisum til Sydafrika. Besøgstallet fra begge regioner raslede naturligvis ned (69 pct. fra Indien og 63 pct. fra Kina), og det er først nu 4 år senere at rejsebureauerne igen er begyndt at medtage Sydafrika i deres programmer.

DANSK SVINDLER FANDT BEDST TÆNKELIGE PARTNERE

Den mest omtalte danske "gæst" i Sydafrika det seneste år må være storsvindleren Britta Nielsen og hendes familiemedlemmer, som sørgede for stor mediedækning i Danmark. Svindel med sølle 120 millioner kroner er i småtingsafdelingen, sammenlignet med offentlig svindel i Sydafrika, der menes at have passeret 100 milliarder i det sidste tiår, og det tog da også nogen tid før de lokale medier overhovedet orkede at beskæftige sig med affæren.

 

Heldigvis mødte fru Nielsen de helt rigtige folk i Sydafrika, som næppe stillede ubehagelige spørgsmål. Platuglen Jacob Lyth stiftede jeg bekendtskab med for otte år siden, da han bad om venskab på Facebook, og derefter systematisk begyndte at kontakte mine venner og bekendte omkring et ejendomsprojekt ved byen Phalaborwa, som senere skulle vise sig at være baseret på svindel og humbug, hvor køberne blev lovet guld og grønne skove, med dyrepark, swimmingpool, restaurant og grænse til Kruger nationalparken. Det hele var naturligvis løgn, og jeg fik da også blokeret manden øjeblikkeligt, da jeg ikke ønskede at nogle af mine venner skulle udsættes for tab af deres sparepenge. Prøv at Google Thula Bush Estate, så kommer der artige ting frem!
 

Lyth's daværende partner var en tidligere murermester fra Sjælland Ulrik Hansen, som var praktisk bygmester på nogle af Lyth's projekter. De nåede dog at rage uklar til slut, og Hansen er efter en blakket karrierre som ejendomsmægler i byen Phalaborwa nu ikke blot daglig leder af den danskejede lodge Balule River Lodge, men tillige tilknyttet konservatorfirmaet First Class Trophy som lokalagent. Firmaet sender trofæerne til Ungarn for udstopning med billig østeuropæisk arbejdskraft, og har længe været en torn i øjet på mange dygtige og pålidelige danske konservatorer. Murermester Hansen var i starten tilknyttet en anden danskejet lodge Nyati River Lodge, som blev drevet af familien Nielsen, og her optrådte han også som PH (professionel jæger), men "glemte" desværre at udfylde alle de officielle dokumenter, så myndighederne konsekvent beslaglagde en stribe jagttrofæer fra hans danske kunder. Kun ved en målrettet indsats fra vor egen konservator Trans African Taxidermists cc, lykkedes det til slut at overbevise myndighederne om at trofæerne skulle eksporteres til deres retmæssige ejere, men dette skete med mere end 3 års forsinkelse. Man kan vel sige at First Class Trophy har fundet en yderst velkvalificeret partner i Sydafrika? Ham måtte jeg også blokere på FB, da han tillod sig at kontakte mine kunder omkring trofæbehandling - meget kan man sige om de to, men pli og god opførsel på nettet hører i hvert fald ikke til deres spidskompentencer.

ODIØS MANDELA ORGANISATION OPERERER I DANMARK

For et par måneder siden blev jeg udsat for en dansk forretningsmand i computerbranchen, bosat i Svendborg, som sammen med hans lægehustru bestilte en ret eksklusiv safarirejse, baseret på et "vigtigt besøg" i Sydafrika, og aftale om lokal afregning. Desværre fik kunden nogle personlige problemer, der betød at rejsen med kort varsel blev aflyst, og følgelig stod jeg med et betragteligt tab, som kunden var aldeles uvillig til at afregne med mig. Jeg var nødt til at minde ham om afdelingen "Forbryderalbum" på vor hjemmeside, hvor jeg kvitterer for manglende betaling med passende omtale. Det hjalp, og jeg fik mine penge, men usædvanligt nok fik jeg også en klage fra en lokal "Mandela organisation" der var meget vrede over at den "højt respekterede" danske donor var blevet udsat for en så hårdhændet behandling. Nu er det jo således at der i Sydafrika står en ganske stor respekt omkring personen Mandela, og jeg skrev tilbage og forklarede sagens rette sammenhæng, og foreslog at en undskyldning ville være passende, da jeg ellers ville rette en officiel klage til "The Nelson Mandela Foundation". Den undskyldning kom ikke, men overraskelsen var til gengæld stor, da jeg i den følgende uge fik et venligt svar fra Mandela organisationen, der høftligt gjorde opmærksom på at hverken "The Nelson Mandela Library" eller organisationen "Mandela Bangle" var anerkendt af den officielle Mandela organisation. Da jeg så tilfældigt mødte en af mine kunder, som havde været vært for Mandela Bangle lederen Michael Hougesen, og blev efterladt med en ikke helt god smag i munden, så var det tid at undersøge organisationen lidt nærmere.

Michael Hougesen, som ses herover med Mandela's afdøde ekskone - forbryderen, svindleren og morderen Winnie Mandela, er en mand med en ikke særlig succesfuld forretningsbaggrund. Til gengæld ser det ud til at han har fundet melodien i godhedsindustrien, hvor han egenrådigt kører en større organisation, hvor også den hollandske elskerinde er indsat som direktør. Mange er faldet for charmen - Mandela navnet er omgivet af så stor respekt, at underholdnings industriens spidser på stribe har meldt sig som "Mandela Bangle Ambassadører" - det skader jo så heller ikke karrieren! Moderselskabet er registeret i England under navnet "Participate for Good", men der foreligger ikke noget om aflønningen af ledelsen eller hvor stor en del af de indsamlede midler (omkring 2 millioner kroner til dato iflg. organisationens egne tal) er tilgået Nelson Mandela biblioteket i Sydafrika. På billederne ser det ikke ud som om man svømmer i penge hernede, så mit råd er - lad ikke julegodheden tage overhånd, og før I investerer i armringe eller andre effekter, eller deltager i organisationens fremstød, så bed lige om lidt mere klarhed over hvorledes de indsamlede midler anvendes. Somme tider tror jeg selv at jeg er en lille smule synsk, men jeg lugter en død hund i den organisation!

GODTROENDE TURISTER SERVERES SØDSUPPE HISTORIER!

Også her i Sydafrika bliver der fortalt mange tvivlsomme historier omkring Mandela - adskillige af vore gæster har bekræftet at de er blevet vist rundt på Robben Island af en vaskeægte politisk fange, som havde siddet fængslet sammen med Nelson Mandela på fangeøen, men det undrede dem at guiden blot var omkring 40 år. Regner man så lidt tilbage, og tænker på at Mandela allerede i 1988 forlod fangeøen, og tilbragte de sidste to år i en embedsmandsbolig med swimming-pool i Victor Verster fængslet ved Paarl i vinlandet, så må man konstatere at vedkommende har været fængslet i børneårene, men der falder jo nok lidt ekstra drikkepenge til staklen!

En anden historie, som serveres under hvert besøg i Mandela House i Soweto, hvor vi kommer med mange rejsegrupper og individuelle gæster, er at "politiet forsøgte at brænde huset ned", og det maleriske bevis ses på de afsvedne og sodede vægge i huset. Sidste søndag var der imidlertid en interessant artikel i Sunday Times, skrevet af ingen andre end den ledende anti-apartheid aktivist Biskop Peter Storey, som aldeles pillede denne version fra hinanden. Det var derimod en hævnaktion fra eleverne på en nærliggende skole (lige oppe ad vejen), som havde været plaget af voldtægter og overgreb fra Winnie Mandela's frygtede fodboldklub, og jeg glæder mig lidt til at spørge ind til denne historie, når jeg næste gang betræder de hellige vægge i Mzilikazi Street i Soweto - den eneste gade i verden som har været tilholdssted for hele to Nobel prismodtagere - nemlig Biskop Desmond Tutu og Nelson Mandela, som begge modtog Nobel's fredspris. Mandela fik den dog til deling med den afgående hvide præsident F.W. De Klerk, i anerkendelse af at der var to parter i sagen, som skulle finde et kompromis. Det var også her at jeg selv i 1988 blev udsat for et angreb med stenkast, hvor ærkebiskopinde Leah Tuta leverede en sten mod min bil, som dog kun ramte baghjulet. Hun var kendt for sit had imod hvide turister der blev vist rundt, fordi man ikke ønskede at omverdenen fik kendskab til de ret så mondæne forhold familien levede under, og havde malet en tekst på havemuren "Go home white racists"!

Nelson Mandela boede dog kun kort i huset efter løsladelsen - der var for store sikkerhedsproblemer og for lidt privatliv, så han købte selv en villa i den eksklusive Johannesborg forstad Houghton, hvor han til slut døde i 2013. Winnie derimod opførte en kæmpestor villa bag høje hegn, financieret af bidrag fra bl.a. Fidel Castro, Jane Fonda og Mohammed Kadaffi fra Libyen, og det var her at hun bedrev sine berygtede aktiviteter med diamantsmugling, dokumentfalsk og til slut mordet på Sepie Stompie, som blev foretaget af Winnie Mandela's håndlangere. Hun fik kun betingede straffe i sit liv - Mama Winnie vidste alt for meget om ANC folkene, og var derfor i en position, hvor man ikke havde nogen interesse i at gå for tæt på hendes person.

Det kan godt ske at vi kommer i ekstra julestemning, da det statslige elektrisitets selskab har genindført såkaldt "load-shedding", hvor hele bydele er uden strøm i flere timer dagligt. Det betyder at kontorer og forretninger i tusindvis kommer til stilstand, for ikke at tale om trafikken, og koster naturligvis samfundet milliarder. Blot i dag har vi haft 5 timers planlagt strømafbrydelse i hovedstaden Pretoria, og jeg har måttet lave middag med gasbrænder og lommelygte. Altsammen forårsaget af politisk indblanding og korruption, og indsættelse af inkompetente personer, der som eneste kvalifikation havde familiemæssig eller et politisk tilhørsforhold til regeringspartiet ANC. Den korrupte Gupta familie fik udbetalt en milliard Rand på forskud, for at kunne købe mineselskabet Glencore (som var presset ud af regeringens Black Empowernment regler), men glemte at levere kullene i de aftalte mængder. Det får næppe nogen konsekvenser - de er stukket af til Dubai, sammen med Zuma's søn Duduzane. Jeg tror at milliarderne slår til i deres levetid, selv med det høje prisniveau i United Arab Emirates, hvor jeg betalte over 2.500 kroner for High Tea for 2 personer på Buhr al Arab! Til gengæld lover det godt, når den nye minister for halvstatslige selskaber Pravin Gordhan i dag lagde korterede på bordet, og meddelte hele direktionen for elselskabet at deres juleferie var aflyst, indtil der igen er styr på strømforsyningen i landet!

 

Med venlig hilsen,
JENSEN SAFARIS,

Holger Krogsgaard Jensen

 

PS - husk at jeg også er på Facebook (Holger Krogsgaard Jensen) og Instagram (jensensafaris) og gerne tilføjer kunder og venner som kontakter, hvis I har lyst til at være opdateret om vor dagligdag! Husk også at abonnere på vor YouTube kanal Safari-Jensen, så man får automatisk besked hver gange vi tilføjer en ny film på profilen.

 

DANIDA bladet har også opdaget os....!
Bladet UDVIKLING beskæftiger sig normalt mest med sjældne solstrålehistorier fra udviklingsprojekter i den tredje verden, men de har faktisk også været modige nok til at publicere en artikel om vor kritik af DANIDA

tryk her på link til Udenrigsministeriet

 

Se Fokus på Afrika no. 133 her

Se Fokus på Afrika no. 132 her

Se Fokus på Afrika no. 131 her

Se Fokus på Afrika no. 130 her

 Se Fokus på Afrika no. 129 her

Se Fokus på Afrika no. 128 her

Se Fokus på Afrika no. 127 her

Se Fokus på Afrika no. 126 her

Se Fokus på Afrika no. 125 her

Se Fokus på Afrika no. 124 her

Se Fokus på Afrika no. 123 her

Se Fokus på Afrika no. 122 her

Se Fokus på Afrika no. 121 her

Se Fokus på Afrika no. 118 her
Se Fokus på Afrika no. 117 her

Se Fokus på Afrika no. 116 her

Se Fokus på Afrika no. 115 her

Se Fokus på Afrika no. 114 her

Se Fokus på Afrika no. 113 her

Se Fokus på Afrika no. 112 her

Se Fokus på Afrika no. 111 her

Se Fokus på Afrika no. 110 her

Se Fokus på Afrika no. 109 her

Se Fokus på Afrika no. 108 her

Se Fokus på Afrika no. 107 her

Se Fokus på Afrika no. 106 her

Se Fokus på Afrika no. 105 her

Se Fokus på Afrika no. 104 her

Se Fokus på Afrika no. 103 her

Se Fokus på Afrika no. 102 her

Se Fokus på Afrika no. 101 her 

 

Tilmelding til nyhedsbrev på dette link