Dette
er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at
få indsigt i kontroversielle
emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand,
inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det
er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager
gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle
oplysninger
vil blive behandlet fortroligt. Tilmelding til nyhedsbrev her |
Jensen
Safaris e-mail Club no. 109 - evt. tilmelding per e-mail til
jensen@icon.co.za |
Dansk udviklingsbistand har udviklet sig til et tag-selv bord for plattenslagere og oversmarte konsulenter, som udnytter det faktum at danskerne i bund og grund er et godgørende folkefærd, som gerne vil hjælpe andre. Derved har useriøse organisationer, firmaer og individuelle fået adgang til offentlige midler, som misbruges på en facon, der aldrig ville blive accepteret på andre poster under den danske finanslov - et misbrug som hvert år koster hver eneste husstand i Danmark ikke mindre end 5.700 kroner. Vi vil i denne rubrik hver måned påvise misbrug og fortælle historier om hvem der står bag misbruget, i håbet om at skærpe bevidstheden i den danske offentlighed, og derved frigøre midler der rettere burde anvendes hjemme i Danmark til velfærd og sundhedspleje for landet egne ældre skatteborgere. |
Danmarks Jægerforbund Rapporten fra Danmarks jægerforbund, som blev forsøgt hemmeligholdt, er indtil nu blevet besøg af 29.541 individuelle besøgende på vor hjemmeside, hvilket er ny rekord for en enkelt sektion. Glædeligt at så mange benyttede lejligheden til at studere korruption og nepotisme i den DANIDA-støttede organisation, og netop i denne tid afgøres det i de enkelte regioner, om de mest uduelige hovedbestyrelsesmedlemmer skal sættes på porten og dermed åbne vejen for en tiltrængt oprydning i forbundet, eller om DJ blot skal fortsætte med at være endnu en forening med hånden dybt nede i statskassen. For dem som endnu ikke har set rapporten - tryk på dette link
Starten har dog været god - der er valgt en uplettet og grangivelig dygtig og kompetent formand, som har meldt ganske klart ud, men det kræver naturligvis at han får en handlekraftig bestyrelse som vil samme vej som han selv, og at han holder de løfter som han gik til valg på. Den siddende bestyrelse måtte inkassere indtil flere "næser" på repræsentantskabsmødet, ikke mindst da den fungerende formand måtte se sig slået med et usædvanligt lavt stemmetal, hvilket også gjaldt den meget vage kandidat fra Aarhus - Karl Willumsen. Størst var overraskelsen dog, da mødet valgte at kassere den fungerende revisor og i stedet besluttede at hvervet skulle gå til netop den organisation som så dygtigt havde kulegravet og blotlagt foreningens egne spegede affærer.
Om igen! Det mest kuriøse resultat af skandalerne i DJ må dog være, at en af de personer som blev allermest omtalt i revisor rapporten, den "aftrådte" redaktør Jens Perto, er dukket op som redaktør af et nyt alternativt jagtblad, udgivet af Aller koncernen. Man undres over at en så anerkendt medieorganisation, som normalt ansætter højt kvalificerede redaktører, vælger at udnævne en person med en så blakket fortid, og de mange DJ-medlemmer som har set deres kontingent anvendt til denne herres privatforbrug og jagtlige eskapader, vil utvivlsomt se med en vis skepsis på netop det initiativ!
Kompliceret pengeombytning i Zimbabwe Med en inflation på omkring 1.000 procent kunne computere og kasseapparater ikke længere følge med, da almindelige dagligvarer løb op i millioner af dollars, og mere varige forbrugsgoder i milliarder! Alligevel blev befolkningen i Zimbabwe taget på sengen med en pludselig pengeombytning, hvor man samtidigt benyttede lejligheden til at fjerne 3 nuller fra pengesedlerne, således at en ZW $ 100.000 check blev til en ZW $ 100 check. I den forløbne uge udløb fristen for pengeombytningen, og mange ludfattige indbyggere måtte se deres opsparede penge blive totalt værdiløse. Kun små beløb kunne veksles i banken, som ikke havde tilstrækkeligt af de nye "bearer cheques" (pengesedler har ikke eksisteret i landet i de seneste år), og frustrationerne over Mugabe's terrorstyre løber højere end nogensinde før. Mugabe kan dog tage det afslappet - ingen af de såkaldt "progressive" danske ulandsorganisationer på venstrefløjen har løftet en finger for at kritisere eller aktionere imod landet eller dets ledelse, hvilket fortæller en hel del om disse falske profeter for den sorte mands velfærd. Her tænkes især på Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og FN-forbundet.
Endnu flere skattekroner ødsles væk til ulandsbistand Væksten i dansk økonomi betyder at regeringen næste år agter at øge ulandsbistanden med 800 millioner kroner, således at den stiger fra 12,8 milliarder kroner til 13,6 milliarder kroner. Diverse konsulenter og fantasifulde plattenslagere kan gnide sig i hænderne, for netop denne automatiske regulering af ulandsbistanden til en fast procentdel af bruttonationalindkomsten er bag det udbredte misbrug og den direkte latterlige anvendelse af midlerne. Hvis man i stedet forestillede sig en situation, hvor ulandsprojekter virkelig skulle evalueres efter de principper som det private erhvervsliv normalt anvender, så ville bistanden givetvis rasle ned, uden at der af den grund ville være nogen borgere i den tredje verden der gik sultne i seng. Dansk Folkeparti har som det eneste politiske parti sat sig imod misbruget af skattemidlerne, mens de øvrige borgerlige partier ikke ønsker at ændre ved den automatiske regulering. De gider ganske enkelt ikke tage kampen op med de mange højrøstede organisationer på venstrefløjen, som er eksperter i at levere billeder af små sultne negerbørn, hver gang der blot bliver foretaget en fornufts-regulering af bistanden. Man har faktisk ligefrem lært at leve med den skandaløse anvendelse af bistandsmidlerne, som man vælger at ignorere i borgfredens hellige navn.
Korruption og ulandsbistand Overfloden af ulandspenge i Danmark har i en årrække medført, at man helt ukritisk tildeler bistand til lande, hvis styreformer og administration er dybt korrupte. Angola er forholdsvis ny på listen, og her vides det med sikkerhed at 12 milliarder US $ fra olieindtægter sporløst fordufter fra statsbudgettet hvert år, men alligevel entrer DANIDA dette dybt korrupte land og smider danske skattekroner til højre og venstre.
Sydafrika er af mærkværdige årsager også med på listen af modtagere, selvom landet har fuldt tilstrækkelige statsmidler til rådighed til at kunne understøtte såvel undervisning, sundhedssektoren og udviklingen af landet - altså forudsat at midlerne blev anvendt på en forsvarlig facon. Det gør de ikke, og hverken Danmark eller andre donorlande har nogen kommentarer, når den Sydafrikanske Rigsrevision selv publicerer den ene stærkt kritiske rapport efter den anden. Ud af 34 statsdepartementer fandt Rigsrevisionen at der var alvorlige mangler med regnskabsføringen i ikke mindre end 27 af disse departementer. Hver eneste uge afslører oppositionen og den sydafrikanske presse hvor galt det står til.
Sundhedsministeren Manto Tshabalala-Msimang brillerede særligt under den nylige AIDS konference i Canada, hvor den sydafrikanske stand udstillede "alternativ" medicin for forebyggelse af AIDS, som bl.a. bestod af ministerens personlige favoritter - rødbeder, hvidløg og afrikanske kartofler, men hvorledes kan man forvente andet i et land, hvor en af de ledende politikere, og potentiel præsidentkandidat, Jacob Zuma, offentlig udtalte at han selv beskyttede sig ved at tage et brusebad efter seancen...! Da sundhedsministeren ankom tilbage i Sydafrika stod i øvrigt en splinterny Mercedes S500 med diverse ekstraudstyr klar til levering - og en faktura på næsten en million kroner, hvilket for størsteparten dækkes af ministerens køretillæg.
Dagen efter
udnævnte den sydafrikanske hær Brigadier-General Ernest Zwane, som leder af
hærens juridiske afdeling. Den kender han også indgående, da han selv er
blevet dømt 5 års betinget fængsel for forfalskning af egne eksamensbeviser,
foruden en bøde på R5000 for ulovlig våbenbesiddelse. Hæren forklarer
udnævnelsen med at de andre kandidater til posten ikke var "repræsentative"
(i sydafrikansk terminologi betyder dette at de andre kandidater ikke var
sorte), og at man derfor ikke havde noget andet valg.
Med venlig hilsen, JENSEN SAFARIS,
Holger Krogsgaard Jensen PS - husk at jeg nu er på Facebook og gerne tilføjer kunder og venner som kontakter - søg blot på mit fulde navn!
Se
Fokus på Afrika no. 118 her Se Fokus på Afrika no. 116 her Se Fokus på Afrika no. 115 her Se Fokus på Afrika no. 114 her Se Fokus på Afrika no. 113 her Se Fokus på Afrika no. 112 her Se Fokus på Afrika no. 111 her Se Fokus på Afrika no. 110 her Se Fokus på Afrika no. 109 her Se Fokus på Afrika no. 108 her Se Fokus på Afrika no. 107 her Se Fokus på Afrika no. 106 her Se Fokus på Afrika no. 105 her Se Fokus på Afrika no. 104 her Se Fokus på Afrika no. 103 her Se Fokus på Afrika no. 102 her Se Fokus på Afrika no. 101 her
Tilmelding til nyhedsbrev på dette link |