Om igen!

Kompliceret pengeombytning i Zimbabwe

Med en inflation på omkring 1.000 procent kunne computere og kasseapparater ikke længere følge med, da almindelige dagligvarer løb op i millioner af dollars, og mere varige forbrugsgoder i milliarder! Alligevel blev befolkningen i Zimbabwe taget på sengen med en pludselig pengeombytning, hvor man samtidigt benyttede lejligheden til at fjerne 3 nuller fra pengesedlerne, således at en ZW $ 100.000 check blev til en ZW $ 100 check. I den forløbne uge udløb fristen for pengeombytningen, og mange ludfattige indbyggere måtte se deres opsparede penge blive totalt værdiløse. Kun små beløb kunne veksles i banken, som ikke havde tilstrækkeligt af de nye "bearer cheques" (pengesedler har ikke eksisteret i landet i de seneste år), og frustrationerne over Mugabe's terrorstyre løber højere end nogensinde før. Mugabe kan dog tage det afslappet - ingen af de såkaldt "progressive" danske ulandsorganisationer på venstrefløjen har løftet en finger for at kritisere eller aktionere imod landet eller dets ledelse, hvilket fortæller en hel del om disse falske profeter for den sorte mands velfærd. Her tænkes især på Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og FN-forbundet.

Endnu flere skattekroner ødsles væk til ulandsbistand

Væksten i dansk økonomi betyder at regeringen næste år agter at øge ulandsbistanden med 800 millioner kroner, således at den stiger fra 12,8 milliarder kroner til 13,6 milliarder kroner. Diverse konsulenter og fantasifulde plattenslagere kan gnide sig i hænderne, for netop denne automatiske regulering af ulandsbistanden til en fast procentdel af bruttonationalindkomsten er bag det udbredte misbrug og den direkte latterlige anvendelse af midlerne. Hvis man i stedet forestillede sig en situation, hvor ulandsprojekter virkelig skulle evalueres efter de principper som det private erhvervsliv normalt anvender, så ville bistanden givetvis rasle ned, uden at der af den grund ville være nogen  borgere i den tredje verden der gik sultne i seng. Dansk Folkeparti har som det eneste politiske parti sat sig imod misbruget af skattemidlerne, mens de øvrige borgerlige partier ikke ønsker at ændre ved den automatiske regulering. De gider ganske enkelt ikke tage kampen op med de mange højrøstede organisationer på venstrefløjen, som er eksperter i at levere billeder af små sultne negerbørn, hver gang der blot bliver foretaget en fornufts-regulering af bistanden. Man har faktisk ligefrem lært at leve med den skandaløse anvendelse af bistandsmidlerne, som man vælger at ignorere i borgfredens hellige navn.

Korruption og ulandsbistand

Overfloden af ulandspenge i Danmark har i en årrække medført, at man helt ukritisk tildeler bistand til lande, hvis styreformer og administration er dybt korrupte. Angola er forholdsvis ny på listen, og her vides det med sikkerhed at 12 milliarder US $ fra olieindtægter sporløst fordufter fra statsbudgettet hvert år, men alligevel entrer DANIDA dette dybt korrupte land og smider danske skattekroner til højre og venstre.

Sydafrika er af mærkværdige årsager også med på listen af modtagere, selvom landet har fuldt tilstrækkelige statsmidler til rådighed til at kunne understøtte såvel undervisning, sundhedssektoren og udviklingen af landet - altså forudsat at midlerne blev anvendt på en forsvarlig facon. Det gør de ikke, og hverken Danmark eller andre donorlande har nogen kommentarer, når den Sydafrikanske Rigsrevision selv publicerer den ene stærkt kritiske rapport efter den anden. Ud af 34 statsdepartementer fandt Rigsrevisionen at der var alvorlige mangler med regnskabsføringen i ikke mindre end 27 af disse departementer. Hver eneste uge afslører oppositionen og den sydafrikanske presse hvor galt det står til.

Sundhedsministeren Manto Tshabalala-Msimang brillerede særligt under den nylige AIDS konference i Canada, hvor den sydafrikanske stand udstillede "alternativ" medicin for forebyggelse af AIDS, som bl.a. bestod af ministerens personlige favoritter - rødbeder, hvidløg og afrikanske kartofler, men hvorledes kan man forvente andet i et land, hvor en af de ledende politikere, og potentiel præsidentkandidat, Jacob Zuma, offentlig udtalte at han selv beskyttede sig ved at tage et brusebad efter seancen...! Da sundhedsministeren ankom tilbage i Sydafrika stod i øvrigt en splinterny Mercedes S500 med diverse ekstraudstyr klar til levering - og en faktura på næsten en million kroner, hvilket for størsteparten dækkes af ministerens køretillæg.

Dagen efter udnævnte den sydafrikanske hær Brigadier-General Ernest Zwane, som leder af hærens juridiske afdeling. Den kender han også indgående, da han selv er blevet dømt 5 års betinget fængsel for forfalskning af egne eksamensbeviser, foruden en bøde på R5000 for ulovlig våbenbesiddelse. Hæren forklarer udnævnelsen med at de andre kandidater til posten ikke var "repræsentative" (i sydafrikansk terminologi betyder dette at de andre kandidater ikke var sorte), og at man derfor ikke havde noget andet valg.

Det falder godt i tråd med en nylig rapport publiceret i Sydafrika, som fastslog at sorte indbyggere er meget større racister end de hvide, men jeg vil nu nok mene at diskriminationen i dag går mere på partiforhold end noget andet, for sorte ikke-ANC medlemmer udsættes konsekvent for chikane, og holdes udenfor den offentlige "fest" - ikke mindst når det gælder tildeling af lukrative kontrakter fra såvel centralregeringen, som provinsregeringerne, for ikke at forglemme det kommunale niveau, hvor korruption og nepotisme har nået helt uanede højder.