Jensen Safaris Home Page


Dette er afdelingen for de videbegærlige, som ikke er bange for at få indsigt i kontroversielle emner i Afrikas dagligdag, især omkring misbrug af dansk ulandsbistand, inkompetence, nepotisme og magtmisbrug i afrikanske lande. Det er groft sagt beretninger fra hverdagen i Afrika, og vi modtager gerne forslag til emner, som bør behandles her, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Tilmelding til nyhedsbrev her
Jensen Safaris e-mail Club no. 121 - evt. tilmelding per e-mail til jensen@icon.co.za
Dansk udviklingsbistand har udviklet sig til et tag-selv bord for plattenslagere og oversmarte konsulenter, som udnytter det faktum at danskerne i bund og grund er et godgørende folkefærd, som gerne vil hjælpe andre. Derved har useriøse organisationer, firmaer og individuelle fået adgang til offentlige midler, som misbruges på en facon, der aldrig ville blive accepteret på andre poster under den danske finanslov - et misbrug som hvert år koster hver eneste husstand i Danmark ikke mindre end 6.200 kroner. Vi vil i denne rubrik hver måned påvise misbrug og fortælle historier om hvem der står bag misbruget, i håbet om at skærpe bevidstheden i den danske offentlighed, og derved frigøre midler der rettere burde anvendes hjemme i Danmark til velfærd og sundhedspleje for landet egne ældre skatteborgere.

ZIMBABWE - et meget unormalt normalt land!
Nytårsaften 2009 bliver lidt vemodig for os, da vi for første gang ikke skal fejre nytåret om bord på The Southern Belle på Karibasøen mellem Zimbabwe og Zambia. Efter turen med 43 gæster i nytåret 2008 tog vi den tunge beslutning, at vi ikke længere kunne forsvare at bringe så store arrangementer til Zimbabwe, og siden har vi indskrænket vor forretning i Zimbabwe til kun at omfatte små grupper og individuelle gæster, som udelukkende besøger Victoria Falls. Selvom vi i vor chartrede DC4 fly medbragte store mængder luksus fødevarer fra Sydafrika, kneb det med tilberedningen og præsentationen - ganske enkelt fordi det velkvalificerede køkkenpersonale som tidligere fandtes i Kariba, for længst er flygtet til Sydafrika. Kun de dårligst uddannede Zimbabweanere er tilbage i landet, og effekten er mærkbar overalt, ligesom manglende vedligehold af bådmotorer og andet udstyr sætter sit præg på funktionaliteten på en sådan rejse. Den sidste forhindring var toldvæsenet, som forsinkede os i to timer i lufthavnen, pga manglende brændstof til deres bil, og jeg måtte nødvendigvis komme til den konklusion, at vi trods vor ihærdige indsats ikke længere kunne holde en tilfredsstillende kvalitet på denne destination. Nogle bureauer hævder at alt nu er normalt i Zimbabwe, men jeg vil nok påstå at Zimbabwe i givet fald er det mest unormale normale land i verden! Jagt i Zimbabwe indstillede vi for snart en halv snes år siden, hvilket også var en god beslutning. Når man skal på en intensiv jagtsafari i Afrika skal tingene fungere - udstyret skal være i orden og biler være af nyere dato med tilstrækkeligt brændstof til rådighed. Bagefter skal infrastrukturen for eksport at jagttrofæer ligeledes være på plads, og her kniber det gevaldigt, og vi har talrige konkrete eksempler på at også danske jægere er returneret fra en jagtsafari i Zimbabwe uden nogensinde at have modtaget trofæerne. Den slags ønsker vi ikke at udsætte vore gæster for, og med krybskytteri og ulovlig jagt - i flere tilfælde begået af professionelle jægere fra Sydafrika og deres korrupte partnere i Zimbabwe, er der lange udsigter til en normalisering af dette område. Det grundlæggende problem i Zimbabwe er naturligvis især forsynings situationen, selvom den del har ændret sig ret væsentligt efter afskaffelsen af den lokale valuta. Nu kan man købe de fleste ting, oftest importeret fra Sydafrika, hvis man altså er i besiddelse af US Dollar kontanter. Langt den største del af den sorte befolkning har naturligvis ikke adgang til fremmed valuta, og flere millioner indbyggere lever i dag de facto af fødevarehjælp fra omverdenen. Selv nødhjælpsorganisationerne har det langt fra let - Mugabe forsøger til stadigvæk at hindre at sorte med tilknytning til den tvungne regeringspartner MDC får del i hjælpen, ligesom monetær bistand fra udlandet via et sindrigt system ofte "konfiskeres" af den berygtede nationalbankdirektør Gideon Gono, som igen kanaliserer størstedelen af valutaen til Mugabe og hans partikammerater. Mugabe's hovedindtægt menes dog at hidrøre fra diamantminerne i landets østlige del, hvor man med hjælp fra hæren raner landets værdifulde naturressourcer. Der er dog ingen tvivl om at Mugabe og hans kumpaner er ved at miste jerngrebet om Zimbabwe, og loyaliteten fra hæren og politiet, som er så vigtig for ZANU-PF partiet, er langsomt ved at smuldre. Ledelsen af politi, hær og nationalbank ligger dog stadigvæk centralt placeret hos Mugabe og hans nærmeste, og det er en af de mest afgørende hindringer for en positiv udvikling i landet. Hjælpen ser helt uventet ud til denne gang at komme fra Sydafrika, hvor præsident Zuma stille og roligt har gjort op med Mbeki's såkaldte "stille diplomati" overfor Mugabe, og bag kulisserne øges det politiske pres imod Mugabe, da Sydafrika selv er under stærkt økonomisk pres, og ikke længere har råd eller lyst til at finansiere nabolandets udskejelser. Mugabe er klar over situationens alvor, og måtte på en nylig partikongres indrømme, at han ikke længere havde fuld kontrol over sine egne partikammerater. De er også selv klar over at spillet nu er ved at være kørt, men de står med deres blodige hænder og lommerne fyldte af deres tilranede midler og klamrer sig til magten, fordi de er bange for det eventuelle opgør der kan forventes, når/hvis Mugabe mister jerngrebet om økonomien og sikkerheds apparatet. Det bliver et spændende år for Zimbabwe, og ingen kan garantere at afslutningen ikke vil se blodsudgydelser, men faktum er at næsten hele den almindelige uddannede befolkning allerede har forladt landet - de mest heldige er havnet i England og andre vestlige lande, mens millioner er endt op i Sydafrika, hvor de oftest lever i armod eller lever en minimum eksistens i dårligt betalte jobs, og derfor i stor grad må ernære sig ved kriminalitet og tiggeri. Sydafrika har betalt en høj pris for at holde hånden over Mugabe i årevis, men heldigvis tyder udviklingen på at præsident Zuma har besluttet at lukke kassen og tvinge Mugabe til at overholde betingelserne i den samarbejdsaftale han underskrev med det triumferende oppositionsparti. SENESTE Mugabe's kontor har netop meddelt at præsidenten er ankommet til København tirsdag morgen med en delegation på 59 personer, herunder utvivlsomt hans berygtede hustru Grace, som bare vil elske at gå på juleindkøbstur i de mest eksklusive københavnske butikker. Ægteparret har stadigvæk indrejseforbud i næsten alle vestlige lande, men det er ikke muligt at håndhæve dette forbehold, når der er tale om internationale konferencer i FN-regi. Blot i november måned har Mugabe og hans kumpaner brugt 28 millioner USD på rejser til udlandet, samtidigt med at der ikke er penge på statsbudgettet til de mest elementære ydelser i sundheds- og skolevæsenet. Premierminister Morgan Tswangarai har derimod af sparehensyn besluttet ikke at deltage i klimatopmødet i København. Generelt er politikerne nok forargede over Mugabe's besøg i Danmark, men man skal huske på at det historisk set var de danske socialdemokrater og venstrefløjen, som gav ZANU-PF partiet den økonomiske og politiske opbakning, som gjorde det muligt for Mugabe at komme til magten, så den del af Folketinget bør nok beherske deres indsats i hylekoret mod Mugabe's ugerninger, og deres håndlangere i Mellemfolkeligt Samvirke, DANIDA og Folkekirkens Nødhjælp har da også været påfaldende tavse og passive om den katastrofale udvikling i Zimbabwe. Tilmeld Jer Facebook gruppen "Mugabe skrid hjem!" på denne adresse: http://www.facebook.com/home.php?ref=logo#/group.php?gid=201494149669&ref=mf (kræver at man er tilmeldt Facebook) EFTERSKRIFT Man kan næppe sige at Mugabe fik en varm modtagelse i København. Han var utilfreds med det tildelte hotel, men kammeraterne fra Tvind kom til redning og sørgede for indlogering i en privat villa sammen med en del af følget. Forsøgte også uden held at booke et bord på Divan 2 i Tivoli, men fik at vide at han ikke var velkommen i den gamle have overhovedet. Gallamiddagens bordplan var jongleret således at man undgik at placere Mugabe i nærheden af regentparret, og den brasilianske præsident mandsopdækkede ham under middagen og sikrede at han trods to forsøg ikke fik lejlighed til at tale med dronningen. AIR ZIMBABWE Robert Mugabe ankom med et af de få fly fra Air Zimbabwe, som stadigvæk er i luften. Detaljerne er endnu ikke kendte, men hvis det er gået som det plejer, så har præsidenten omdirigeret et rutefly på vej til London Heathrow, og smidt snesevis af sagesløse passagerer med længe bekræftede billetter af flyet. Det er en helt normal fremgangsmåde for Mugabe, som benytter samme metode, når han og familien skal på privat ferie til deres yndlingsdestinationer Malaysia og Kina, hvilket da også har medført at Air Zimbabwe kører med et helt katastrofalt underskud. Selskabet ejer kun to langdistance fly (Boeing 767), foruden et par stærkt forældede Boeing 737 og så naturligvis de berømte/berygtede 3 kinesiske MA60 passagerfly, hvoraf den ene permanent anvendes til reservedele. Dem tør Mugabe dog ikke selv anvende! Alle udenlandske selskaber på vej til/fra Sydafrika undgår p.t. Zimbabwe's luftrum, da man ikke længere har ordentligt udstyr til overvågning af vejrfænomener og lufttrafik. SENESTE: MERE "FORNEMME" BESØG PÅ KLIMA KONFERENCE
I dagens Pretoria News fremgår det at også Pretoria's kvindelige borgmester Dr Gwen Ramokgopa er rejst til København med en delegation for at deltage i Klima-konferencen. Uden at fortælle oppositionen om det, som der ellers er tradition for. Hvert år ser vi denne type delegationer pludseligt rejse oversøisk på "inspektioner" eller til "konferencer" op til jul, og det er nok ikke skudt helt ved siden af, at et større antal familiemedlemmer og venner er med på denne camouflerede jule indkøbstur. Sidste år var det vor daværende udenrigsminister Nkosazana Dlamini-Zuma der med en hær af familiemedlemmer tog på juleindkøb i Dubai med charterfly på det offentliges regning - en tur der senere blev forklaret som en rejse for at "studere byggeprojekter i Dubai".
SENESTE: SYDAFRIKAS TIDLIGERE SUNDHEDSMINISTER DØD
Sydafrikas sundhedsminister fra 1999 - 2008 - den notoriske Dr. Manto Tshabalala-Msimang er død i Johannesburg. Hun fik tilnavnet "Dr. Beetroot", da hun ved flere lejligheder offentligt hævdede at indtagelse af bl.a. rødbeder og hvidløg ville kurere AIDS, og påstod sammen med præsident Mbeki at HIV-smitten ikke nødvendigvis var årsagen til AIDS, men derimod skyldtes socioøkonomiske faktorer. Ministeren blev efter en offentlig skandale på en FN-konference om AIDS i Canada ikke længere anvendt til offentlige møder, da hun troppede op med tasken fyldt med rødbeder og hvidløg og i fuld alvor udstillede disse produkter som Sydafrikas svar på AIDS epidemien. Dr. Tshabalala-Msimang var også kendt alkoholiker, og nyhedsmedierne berettede at hun efter en lever transplantation i 2007, hvor hun fik ny lever før en venteliste på mere end 200 patienter, indtog 80 pct. Stroh rom under en flyvetur til Durban. Senere kom det frem at hun havde været udelukket fra at rejse til Botswana i en lang årrække, da hun havde stjålet et kostbart ur fra en patient under narkose, da hun arbejdede som oversygeplejerske på et hospital i hovedstaden Gaberone. Senere fandt politiet også adskillige andre effekter stjålet fra hospitalet i hendes lejlighed. Trods disse alvorlige slagsider, fik hun gennem alle årene fuld opbakning fra præsident Mbeki, som hun efter sigende havde haft intim omgang med, og trods pressens afsløringer forblev hun fredet. Den nye præsident Zuma fandt dog ikke anledning til at inkludere Dr. Manto i hans nye cabinet sidste år. Det menes at Sydafrikas fejlslagne AIDS politik under Mbeki og Dr. Manto har været skyld mindst 300.000 dødsfald og en alvorlig stigning i antallet af HIV smittede - nu mere end 5 millioner indbyggere.

EN USÆDVANLIG JAGT OG KULTUREL OPLEVELSE
I slutningen af november måned havde vi den ære at være værter for Hans Kongelige Højhed Prins Alwaleed Bin Talal Bin Abdulaziz af Saudi Arabien, som havde valgt os til operatør på en ultrakort jagtsafari i Kalahari ørkenen. Det blev en eftermiddag som vi sent vil glemme, og selvom vi tidligere har håndteret jagtgæster fra Saudi Arabien, ventede der os et kulturchok af uforudsigelige dimensioner. De etiske principper vi selv hylder, og respekten for vildtet, som er så indgroet hos vestlige jægere, findes slet ikke hos vore arabiske kollegaer, som netop havde valgt den dag under den muslimske højtid Eid ul-Adha under pilgrimstiden Hajj, hvor man traditionelt foretager dyreofringer. Den tradition blev med nogen iver ført ud i livet, skulle jeg hilse og sige!

HKH ankom allerede 2 døgn før Eid ul-Adha med sin private Boeing 747 til Cape Town, medbringende et følge på 34 familiemedlemmer, bodyguards, læger og personlige assistenter, og lagde dermed beslag på en stor del af The Table Bay Hotel****** ved Victoria & Alfred Waterfront i Cape Town. Flyet er indrettet ekstremt luksuriøst, men det skal tilføjes at HKH i mellemtiden har bestilt et nyt privatfly - en Airbus 380 dobbeltdækker, som p.t. udrustes med en garage i flyets bug, således at HKH fremover vil kunne køre direkte om bord i sin Rolls-Royce (en model af det nye privatfly er vist herunder!). I Cape Town lufthavn var der arrangeret VIP transfer med Limousine direkte fra flyets trappe, og vi blev belært om at våbenimport ikke er helt så firkantet og kompliceret, når man er kongelig og en af verdens rigeste mennesker!


Vi har igennem årenes løb chartret mange fly, men de to 20-sæders Jetstreams som vi anvendte til flyvningen fra Cape Town til diamantminebyen Lime Acres i Kalahari ørkenen, var alligevel den største enkeltordre vi nogensinde har placeret ved et charterselskab. De to blonde stewardesser om bord havde deres hyr med at styre tropperne, som hverken lyttede til sikkerhedsråd eller anmodninger om at slukke for mobiltelefonerne. Når man er vant til at flyve verden rundt i en privat Boeing 747, vænner man sig åbenbart af med sådanne frihedsberøvende restriktioner. Ankomsttiden til lufthavnen i Kalahari var kl. 15:45, og da køretiden til jagtområdet var omkring 30 minutter, gjaldt det om at komme af sted så hurtigt som muligt, og indbyggerne i den lille by må have undret sig over synet af kortegen af biler, som med vild fart kørte over diverse fartbumps og forbi adskillige stopskilte på vej mod jagtområdet. Lufthavnen benyttes normalt kun af små fragtfly, som fjerner de udvundne diamanter fra den nærliggende De Beers Mine - altid tre fly ad gangen, og altid tre sikkerhedsbokse, hvoraf kun den ene indeholder diamanterne! Det var derfor det lidt af en sensation for lufthavnens brandstation, at der pludseligt dukkede så store fly op midt i Kalahari ørkenen, og mange af byens borgere havde da også taget opstilling for at følge dette højst usædvanlige besøg.

På jagtterrænet stod vi klar med et serveringsbord med krystalglas og en stor selektion af alkoholfrie drikkevarer, med seks firehjulstrukne køretøjer parkeret i en halvmåne, men efter en kort ventetid på våbnene, som det ikke var lykkedes mig at fravriste HKH's bodyguards efter landingen, gik det over stok og sten, skarpt forfulgt at et halehæng af firehjulstrækkere med bodyguards og familiemedlemmer, som udtrykte deres begejstring med høje tilråb og klapsalver, hver gang det lykkedes Hans Kongelige Højhed at nedlægge et nyt bytte. De benyttede også lejligheden til at befri sig for tomme dåser og krystalglas, så der bagefter jagten forestod et større oprydningsarbejde, og jeg har efterhånden mistet troen på at vi får al servicen i hus...!

Det var ikke ofte at deltagerne forlod jagtvognen for overhovedet at betragte det nedlagte vildt, men den meget flotte roan tyr (rød hesteantilope) øverst tv. blev dog nogenlunde behørigt afbilledet af det medbragte filmhold. På billedet foroven th forender en kafferbøffel, men inden jeg overhovedet havde fået givet supplerende informationer, havde HKH nedlagt endnu en bøffeltyr i flokken. En ret effektiv jagtudøvelse må man sige, så efter den første halvanden times jagt havde vi nedlagt 1 lechwe (sumpantilope), 2 roan antiloper, 1 sabelantilope og 2 kafferbøfler!

Eftermiddagens næstsidste stykke vildt var den meget smukke sorte farvevariant af impalaer, som er yderst sjælden og som vi aldrig har nedlagt før med vore gæster. Jeg havde håbet på et smukt opstillet billede, men HKH fandt ikke anledning til at dvæle ved denne oplevelse, og bad os fortsætte, så læserne må nøjes med et fotografi af et levende eksemplar. Fotografiet viser dog en lidt yngre buk, som indgår i landejerens avlsprogram, hvor han sætter sorte handyr sammen med almindeligt farvede impalaer, og derefter hvert år fjerner alle øvrige handyr efter ynglesæsonen. Gør man det i tre sæsoner i træk, skulle man få udelukkende sort afkom fra og med tredje generation, og så bliver trofæet mere almindeligt, og mere tilgængeligt for jægere med en lidt tyndere pengepung!

At medbringe 34 ikke-jagende gæster på en jagtsafari er langt fra ukompliceret, og jeg tror aldrig at menneskelige elementer har modarbejdet mig så meget på en enkelt eftermiddag. Kulminationen kom dog særdeles uventet, da Hendes Kgl. Højhed prinsessen skulle nedlægge en nyalatyr. Dette skulle absolut foregå med HKH's medbragte 375 HH Magnum, som er stor nok til at sætte skræk i selv velvoksne mænd. Resultatet udeblev da heller ikke, for prinsessen blev i skuddet nedlagt med et brag, og endte på ryggen med blodet fossende fra ansigtet, forårsaget af den voldsomme rekyl, hvor sigtekikkerten havde ramt Hendes Kongelige Højhed lige midt i panden. Nyalaen fik en fin bladkugle, men de følgende minutters panik var noget som jeg sent skal glemme. Læger og bodyguards sprang om bord på jagtvognen, og for at gøre seancen fuldendt, fik de også selskab af filmholdet, som åbenbart følte sig forpligtet til at forevige den prekære situation. Skæbnen ville at vi på det tidspunkt var kommet ganske tæt på lodgen, og at det 22-mands orkester som vi havde engageret til lejligheden, opfattede skudafgivelsen som et signal til at engagere deres medbragte musikinstrumenter og Zulu dansere, alt imens syv medlemmer af det religiøse følge smed sig på plænen i bøn til Allah. Der gik vist mindre end to minutter før en vred araber sendte de kære musikere hjem, men i mellemtiden havde en anden del af følget sikret sig et lille spirituøst tilskud i køkkenregionerne.
En kafferbøffel hentes til slagtehuset i nattens mulm og mørke!	Vor stakkels kok havde tilberedt den flotteste og største Halaal baserede buffetmiddag i firmaets historie, men i den kolossale panik, glemte de fleste simpelthen at spise noget, og udover det grillstegte lam på spyd blev maden praktisk taget ikke rørt. Intet var sparet for at kreere den mest enestående kulinariske oplevelse for vore kongelige gæster, men et velrettet spark fra en Zeiss kikkert satte altså en stopper for festen, og vi stod tilbage med uanede mængder af den lækreste mad, som efter sigende brødfødte vor værtsfamilie igennem de følgende to uger. Kokken tog sig derimod en velfortjent uges ferie i Cape Town området.

Jeg selv løb rundt mellem selskabet som en jaget hund, og alle der havde mistet personlige ejendele eller manglede praktiske oplysninger kom til mig. På et tidspunkt fik jeg sågar meldingen om at flybesætningen på vejen til lufthavnen var kollideret med en kudu ko, og at jeg derfor var nødt til at hente de formastelige musikere ud af bussen, så vi kunne få det store følge sendt tilbage til lufthavnen. Da flyet lettede kl. 20:45 var det en noget mat rejseleder der kørte tilbage til jagtområdet for at afslutte det som næppe kan kaldes en særlig værdig jagt. Det forekom at det var lykkedes vore gæster at omdanne jagten til en religiøs ofring, og vi havde ikke andet valg end at følge deres afstukne rute. Bagefter fik vi ros for arrangementet, og jeg kan ikke helt beslutte om vi skal håbe eller frygte at dette intense arabiske cirkus på et tidspunkt returnerer til vore breddegrader....! Ved ankomsten til Cape Town blev selskabet mødt af en tilkaldt læge og en plastic kirurg, som fulgte Hendes Kgl. Højhed til en privatklinik, hvor det i nattens løb lykkedes at udbedre skaderne. Næste dag berettede vor kok om en mængde Saudi arabiske gæster på Victoria & Alfred Waterfront, udstyret med Jensen Safaris kasketter med Dannebrogsflag og hele molevitten. En underlig verden vi lever i, men jeg håber at I er blevet underholdt af denne lidt usædvanlige julehistorie?

DANMARKS JÆGERFORBUND FORFULGT AF SKANDALER
Titusindvis af besøgende på www.jensensafaris.com har kunnet følge afsløringer af korruption og pengemisbrug i Danmarks Jægerforbund ved at klikke sig ind på den hemmeligholdte revisorrapport. Alle implicerede slap dog heldigt fra sagen, da det nye formandskab besluttede at sagen ikke var værd af forfølge, og i stedet valgte at frede alle banditterne og lod dem hygge sig med deres fede pensioner, betalt af den hårdtprøvede danske jægerskare. Forbundets højt besungne DANIDA projekter kører ligeledes uanfægtet videre, for DANIDA er jo ikke uvante med odiøse partnere, der hjælper sig til ulandsmidler uden at kunne vise nogen reelle resultater. Og naturligvis er det slet ikke forbi endnu. I en to-årig periode fra oktober 2005 gik hele fire direktører gennem forbundets svingdør - først Marcell Tistrup med et gyldent håndtryk på en lille million kroner, derefter fulgte to midlertidige direktører, herunder den notorisk fordrukne advokat Jørgen Damgaard fra Næstved. Senere fyredes også direktør Bent Rasmussen. Fredag den 20. november var det administrationschef Jørgen Børresen, som blev bortvist fra Danmarks Jægerforbund efter at være blevet taget med fingrene i kassen. Ingen burde være overraskede over denne udvikling, når den tidligere korrupte ledelse sidder trygt med deres pensioner og griner i skægget over at de kunne snyde danske jægere for millionbeløb, uden at det nogensinde fik nogen som helst konsekvenser for de involverede. Den lovede oprydning kom jo aldrig - der blev "lagt låg på sagen" og miseren om den nyligt fyrede chef er kun et bevis på at DJ gennem årene har formået at rendyrke en kultur, hvor man tager af kassen så ofte som det kan lade sig gøre, og samtidigt sulter små lokalafdelinger der ønsker selv ringe tilskud til deres arrangementer og lokalarbejde. Sådan var det under den gamle ledelse, og der er intet nyt under solen. Jeg er lige kommet hjem fra en jagttur til Tanzania, hvor jeg hørte ganske mange anekdoter om DJ's latterlige DANIDA projekt i landet, hvor man foreløbig har spildt henved 20 millioner danske skattekroner. Det er velkendt at lederen af projektet Bengt Kvitzau opfører sig som en elefant i et glashus, og har formået at skaffe sig mange fjender i landet, men den seneste udvikling er at han har været en tur bag tremmer, hvilket fik DJ til at gå i panik og mobilisere landets bedste juridiske bistand for at få udredet trådene og få banditten på fri fod. Interessant nok har DJ valgt ikke at delagtiggøre medlemmerne i denne lille detalje. Jægerne får sjældent nyhederne om forbundets fadæser præsenteret i ucensureret form, for selvom mange af de jagtrelaterede hjemmesider i første omgang var særdeles nyttige i afsløringerne af forbundets ledelse (det var sågar et ledende medlem af redaktionen af www.netnatur.dk som supplerede os med den hemmeligholdte revisionsrapport), så er mange af disse hjemmesider i dag præget af en kommerciel slagside, hvor de er i lommen på bestemte annoncører, og hindrer enhver form for fri meningsudveksling, medmindre den da lige passer ind i deres eget indsnævrede verdensbillede. De tjener på den facon jægerskaren dårligt, og banditterne i DJ og specifikt i jagtrejsebranchen, får lov til at snyde og bedrage uden at deres gerninger nogensinde kommer til offentlighedens kendskab. Det var i øvrigt selvsamme hjemmeside, som var ved at falde bagover for at anbefale de famøse aktier i DTG Sweden (det tidligere holding selskab for Diana Jagtrejser), en sag som ikke blot efterlod aktionærerne med millioner af værdiløse aktier, men tillige nåede at malke Rejsegarantifonden for det største tab i fondets historie - alt imens at de selv tog for sig af gratistrejser fra firmaets vidtløftige og meget armsvingende hovedaktionær Mads V. Jørgensen. Man kan kun håbe at jægerskaren i fremtiden vil tage disse personagers råd med en vis portion skepsis.

FLERE GRUPPEREJSER END NOGENSINDE FØR

Grupperejser i Jensen Safaris regi slog nye rekorder i 2009 - ikke blot havde vi en række grupper med vor sædvanlige og meget dygtige partner 65 Ferie, men hele 5 grupper af elever fra danske landbrugsskoler aflagde besøg i Sydafrika, samtidigt med at vi var værter for en ny operatør Riis Rejser/Papuga. Vor kapacitet er dog begrænset til at vi aldrig gennemfører grupperejser uden at enten Benny eller jeg selv er personligt involverede, og således forbliver det også fremover, da vi ønsker at fastholde kvaliteten frem for at dyrke volumesygen, som rammer så mange af vore kollegaer i branchen. Derfor skal væksten også fremover hovedsageligt komme fra individuelle rejsende, som sætter pris på den personlige service og grundighed som vi forsøger at lægge for dagen. Her har vi mulighed for at øge kapaciteten uden at det går ud over service niveauet.

TROFÆUDLEVERING I DANMARK JANUAR 2010
Som omtalt i nyhedsbrevet, inviterer vi tidligere gæster til udlevering af trofæer i januar måned. Vi havde håbet på at få trofæerne udleveret til vore kunder inden juleaften, men fragtophobning i Johannesburg O.R. Tambo International Airport forårsagede at vor tonstunge forsendelse af trofæer fra ikke mindre end 55 jagtgæster endte i Amsterdam en route til Luxembourg og København, og desværre har vi derfor måttet udsætte udleveringen til datoerne herunder.

ÅBENT HUS VED TROFÆUDLEVERING Disse arrangementer vil muligvis blive forsinkede - genbekræft venligst per SMS til +27 82 556 1515 før I kører hjemmefra, da trofæerne endnu ikke er frigivet fra tolden! I forbindelse med den halvårlige udlevering af jagttrofæer i Danmark - denne gang en rekordstor forsendelse fra 55 jagtgæster i 2009 sæsonen, vil den officielle trofæopmåler fra Nordisk Safari Klub, såvel som jeg selv, være til stede ved udleveringen på Sjælland og i Jylland, og vi opfordrer også tidligere jagtgæster om at møde op til et glas vin og en jagtsnak, hvorunder der vil være mulighed for at studere trofæerne fra det forløbne år, og samtidigt få opmålt nogle af tidligere sæsoners rekordtrofæer. SJÆLLAND Udlevering Sjælland mandag den 11. januar, 2010 fra kl. 15:00 - 19:00 Forudbestilte opmålinger af tidligere nedlagte trofæer starter kl. 12:00 Frihedsminde, Fløjterupvej 18, 2690 Karlslunde JYLLAND Udlevering Jylland tirsdag den 12. januar fra kl. 15:00 - 19:00 Forudbestilte opmålinger af tidligere nedlagte trofæer starter kl. 12:00 Klaksmøllevej 24, Korning, 8700 Horsens TROFÆOPMÅLING Trofæopmålingen er kun åben for Jensen Safaris kunder og for trofæer nedlagt i vort regi, og tilmelding for opmåling skal på forhånd rettes til Sten Breith på breith@post7.tele.dk - trofæer nedlagt udenfor Afrika af vore egne kunder kan dog også tilmeldes til opmålingen. Prisen for opmåling per trofæ: Kr. 100 for medlemmer af Nordisk Safari Klub Kr. 200 for kunder som ikke er medlemmer af Nordisk Safari Klub Medlemskab kan tegnes på stedet og koster kr. 535

Susanne & Benny's lille knægt Nicolaj bliver 4 år om et par måneder, og foreløbig tyder alt på at der er en lille ny fisker og jæger på vej!	2010 bliver et spændende år for Jensen Safaris Vi fejrer vort 30 års jubilæum og vil i den forbindelse gerne sende en varm tak til vor meget trofaste og loyale kundebase Med venlig hilsen, JENSEN SAFARIS, Holger Krogsgaard Jensen

Vi ønsker vore kunder og samarbejdspartnere en GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR!

PS - husk at jeg nu er på Facebook og gerne tilføjer kunder og venner som kontakter - søg blot på mit fulde navn! DANIDA bladet har også opdaget os....! Bladet UDVIKLING beskæftiger sig normalt mest med sjældne solstrålehistorier fra udviklingsprojekter i den tredje verden, men de har faktisk også været modige nok til at publicere en artikel om vor kritik af DANIDA tryk her på link til Udenrigsministeriet Se Fokus på Afrika no. 122 her Se Fokus på Afrika no. 121 her Se Fokus på Afrika no. 120 her Se Fokus på Afrika no. 119 her Se Fokus på Afrika no. 118 her Se Fokus på Afrika no. 117 her Se Fokus på Afrika no. 116 her Se Fokus på Afrika no. 115 her Se Fokus på Afrika no. 114 her Se Fokus på Afrika no. 113 her Se Fokus på Afrika no. 112 her Se Fokus på Afrika no. 111 her Se Fokus på Afrika no. 110 her Se Fokus på Afrika no. 109 her Se Fokus på Afrika no. 108 her Se Fokus på Afrika no. 107 her Se Fokus på Afrika no. 106 her Se Fokus på Afrika no. 105 her Se Fokus på Afrika no. 104 her Se Fokus på Afrika no. 103 her Se Fokus på Afrika no. 102 her Se Fokus på Afrika no. 101 her Tilmelding til nyhedsbrev på dette link