Vort motto er "Jagten er ikke slut før trofæet hænger på væggen" og lige nu er alle trofæer fra 2024 sæsonen nedlagt inden 15/09/2024 færdigt monterede, fortoldet og på vej fra Frankfurt lufthavn til Danmark, hvor de sandsynligvis bliver udleveret i denne uge - en ny rekord, som vi er meget stolte af. Tryk på billedet for link til konservatorsiden!

JAGT FORBI 2024!

I august måned fik en dansk jæger en helt uforglemmelig oplevelse, da han nedlagde et vortesvin efter en kold vinternat i Drakensbjergene, hvor der faldt 30 cm sne. Se billeder fra seancen herunder, hvor vi opsummerer nogle af højdepunkterne fra 2024 jagtæsonen, som nu er afsluttet. Vi starter først med jagt i de koldere egne af Sydfrika i februar 2025, og tager først op i bushen fra slutningen af april, hvor forholdene igen er optimale for jagt i den del af landet. Det allerbedste er at vor nye konservator Nico Van Rooyen Taxidermists har slået alle tidligere rekorder og færdiggjort alle trofæerne nedlagt før 15/09/2024, således at de i denne uge kan udleveres til vore gæster i Danmark, altsammen med prisgaranti for pakning, klarering, luftfragt og fortoldning.

Vi afsluttede jagtsæsonen 2024 med endnu en familiejagt på det populære Highveld område, hvor en velbeliggende og lækker camp og store vidder med masser af vildt gør stedet meget velegnet til familiejagt - denne gang med 3 generationer, hvor ældstemanden i en alder af 85 år nedlagde en gul blisbuk med en velrettet kugle.

Familiefaderen nedlagde en eland antilope, som er den største jagtbare antilopeart i Sydafrika. Der er en stor og sund bestand på dette sted, som egner sig glimrende til de store græsædere.

Vor assistent Marcus fik besøg af både kæreste og familie og fik også lejlighed til en kort familiejagt på Highvelden. Blisbukkene måtte som sædvanligt holde for - der er en særdeles stor bestand på dette område og en årlig afskydning på omkring 300 individer, herunder et pænt antal trofædyr.

Vi skulle naturligvis også jage Sydafrika's nationaldyr springbukken, og vovserne nød årets næstsidste jagt!

Sidst, men ikke mindst, nedlagt brormand en rød ko-antilope med et pragtskud, efter en nervepirrende pürsch!

Under årets sidste jagt ved Limpopo måtte vi nøjes med Harald II og sønnen Sako, da Amarula var på barsel hjemme i Pretoria med ikke mindre end 11 hvalpe, som er afsat til gode hundefolk - flere af dem med private reservater. I forvejen har vi sønnen Scottie ved Pretoria, og nu har han sågar fået selskab af en lille ny dame, men det var også vemodigt at besøge Limpopo Tented Camp, da ejeren Rudie du Toit kort forinden var afgået ved døden efter en tragisk arbejdsulykke på farmen. Heldigvis kan vi efter 40 jagtsæsoner forsætte som før, og vi har også samarbejde med nabodistrikterne, hvor vi denne gang virkelig fik nærkontakt med hvide næsehorn, som det kan ses på filmen herunder!

Vi havde en dejlig uge med to førstegangsjægere i Afrika, og fik på den korte jagt nedlagt et fint antal trofædyr - vortesvin herover og nedenfor en buskbuk ved Limpopo floden.

Jægerne fik også nedlagt både kudu og oryx antilope, og herunder en impala - vor uundværlige tidligere assistent Jeppe stoppede over på vejen hjem fra jagtsæsonen i New Zealand og var så venlig at forlænge opholdet, så han hunne give en ekstra hånd.

På den seneste jagt var hovedprioriteten at nedlægge en god kudutyr, og derfor startede vi jagten på et andet terræn, indtil vi senere flyttede til Limpopo Tented Camp, så det var en lidt længere jagt end de normale 5 dage i bushvelden. Det lykkedes da også begge jægere at nedlægge en fin tyr, og vi kunne takke af og rykke videre til den grågrønne, grumsede Limpopo flod!

Begge jægere nåede også på det første distrikt at nedlægge hver en fin impala buk - den til venstre er en usædvanlig gammel buk med tykke horn og slidte hornspidser, så en fin afskydningsbuk. Også på vortesvin kunne vi melde fuldt hus.

Det lykkedes også begge jægerne at nedlægge oryx antiloper - begge tyre med lidt kortere tykke horn, mens køerne har lange tynde horn, men dem jager vi ikke efter 1/7, hvor der er for stor risiko for at de har sat kalv.

Det sidste jagtdøgn ved Limpopo var meget givtigt, da vi fik en buskbuk på morgenpürsch ved floden, og ved solnedgang dagen før hhv. en virkelig fin vandbuk og en steppezebra.

Den forløbne uge bød på endnu en af de populære far/søn jagtsafarier ved Limpopo, hvor den mangeårige landejer Rudie du Toit desværre kort forinden var omkommet ved en arbejdsulykke på farmen. Heldigvis fortsætter vort samarbejde uforstyrret, men det er klart at stemningen var lidt trykket i campen, hvor vi ikke blot savnede en samarbejdspartner, men også en god ven. Den gamle stribede gnutyr på billedet var faktisk safariens sidste stykke vildt, hvorefter vi havde fuldt hus,  og kunne melde jagt forbi for 5 hyggelige jagtdage ved Limpopo, hvor begge fik nogle store oplevelser og junior en god introduktion med rigtig pürschjagt til fods. Se filmklip herunder fra ugens oplevelser.

Den unge jæger fik en brandstart med en flot oryxtyr nedlagt med en perfekt bladkugle, og måtte naturligvis igennem alle ritualerne med indsmøring af blod i hovedet, men det var med garanti en oplevelse han ikke lige glemmer! Han nåede også den sidste dag at nedlægge en impala på en virkelig spændende pürsch med et hurtigt superskud fra Viperflex skydestokken, og kunne dermed hjembringe to smukke trofæer fra hans livs første jagttur. At sige at faderen var stolt, var nok en underdrivelse...!

En zebra sikrede et trofæ til fruen derhjemme, men buskbukken var det trofæ som vi arbejdede allerhårdest for at sikre - det er til gengæld en meget spændende jagt, som kunden iflg. eget udsagn godt kunne tænke sig at gentage, og det er ikke nogen tilfældighed at vi netop ved Limpopo Tented Camp har særdeles mange gengangere - en af dem har booked hans 13. og 14. safari deroppe i hhv. 2025 og 2026! Stemningen ved lejrbålet om aftenen og udsigten til floden er magisk for enhver naturelsker.

Vi har været tilbage på Highvelden for endnu en MINI-SAFARI med en dansk familie - alle gengangere, uden de helt store jagtmæssige ambitioner, men det blev til to stykker vildt til hver af børnene og et dejligt samvær. Begge fik nedlagt Sydafrika's nationaldyr springbukken. Da det var den unge kvindelige jægers første stykke vildt, fulgte naturligvis det traditionsrige ritual med blod i hovedet, og vi spiste faktisk også leveren, men dog ikke i rå tilstand!

Vi var heldige at nedlægge blisbukken over alle blisbukke - en prægtig buk med et stort udlæg.

Stort på ønskelisten hos den kvindelige jæger var en zebra, og vi fik en zebra med et smukt skind til minde om turen.

De forløbne 3 dage har vi tilbragt med en familie på MINI-SAFARI på Highvelden. Det er et terræn der egner sig godt til junior jægere og ikke-jægere, da man ser mange dyr i det mere åbne landskab, men samtidigt har mulighed for at lave spændende pürschjagt for de unge mennesker, så de får den helt rigtige tilgang til trofæjagt. For de yngste var der store oplevelser, og fin skydning, og her er det en gammel springbuk med tilbage svungne horn, som er nedlagt med en perfekt bladkugle på 175 meters afstand fra Viperflex skydestokken, som er et uvuderligt redskab, når man skal jage med unge jægere, da den let lader sig indstille i højden. Da dette var den unge jægers første stykke vildt, blev han traditionen tro smurt med blod fra det nedlagte vildt i hovedet, og så må det ikke vaskes af før næste dag!

Senere på safarien blev det dog endnu vildere, da den unge mand med et pragtskud nedlagde en stor vandbukke tyr. Vi spottede den på lang afstand oppe i bjergene og fik en nervepirrende pürsch ned gennem klippeformationerne - på Highvelden er problemet ofte at vi ser vildtet på lang afstand, men mængden af springbukke og blisbukke på området gør at der er stor risiko for at andre dyr jager det udvalgte bytte væk før vi kommer på skudafstand.

Værten på denne familietur holdt sig dog heller ikke tilbage, og fik ligeledes en fin vandbukke tyr på en pürsch, hvor vi udnytter de grupper af træer som findes på området, og som kan sikre at vi kommer på en passende skudafstand. Denne tyr havde en hel flok hundyr som vagthunde, og det endte med at blive ganske spændende.

Yngstemanden forelskede sig i en hvid blisbuk med et afbrækket horn - "enhjørningen" og dermed fik han også sin jagtdebut med tilhørende blod i ansigtet og de ceremonier der hører med. Nu har han et håndgribeligt minde om nogle spændende oplevelser og et perfekt skud leveret fra Viperflex skydestokken. Senere nedlagde fruen en almindelig blisbuk (herunder) og blev således den sidste nyjæger på turen som måtte igennem samme seance.

Jeg har en særlig forkærlighed for den smukke rørbuk (almindelig rørbuk), som lever i åbent græsland og sivområder, og denne gang fik faderen nedlagt et virkeligt smukt eksemplar, og det tilmed ved solnedgang i det allersidste eftermiddagslys. Smukkere kan det næsten ikke blive!

Området rummer en stor bestand af hvidhalede gnuer, og her har vi nedlagt en gammel tyr efter en meget lang gåtur i det åbne græsland, men igen haft gavn af de små grupper af træer, som tillod os at komme på rimelig skudafstand. Vore Bayerske bjergschweisshunde Harald II (th) og hans søn Sako poserer en sidste gang - vor tæve Amarula er højgravid og nyder en barselsorlov hjemme på fortet i Pretoria.

Fruens største ønske var at nedlægge en zebra til hovedmontering, og det blev safariens sidste trofæ nedlagt - en yngre hingst uden bidemærker, som er problemet hos de ændre hingste, som er meget krigeriske. Det bliver et smukt minde fra Highvelden.

Vi var i de forløbne 6 dage på vort andet besøg i Drakensbjergene i 2024 sæsonen, og denne gang fik vi også næsten fuldt hus - det var kun lige penselsvinene der snød os. Vi havde en familie på 6 på lokkemaden, men formentlig på grund at en række nyhøstede majsmarker kom der altid en orne ind. Til gengæld havde vi stort helt med alt det andet, og et skønt gensyn med en familie, som har jaget med os både ved Limpopo floden, i Kalahari og sågar i Australien og Zimbabwe. De to unge jægere fik fuldt hus med deres arter, og især kuduen gav os en nervepirrende jagt i det voldsomme stormvejr, som ramte provinsen under vort ophold. Derfor skulle de to ryttere lige med på billedet, da de ikke havde en ubetydelig andel i succesen! En kombination af god skydning og et betrageligt jagtheld sikrede trods uvejret et godt resultat, men gåsejagten måtte vi droppe på grund af brandfare.

Storebror havde en nyalatyr øverst på ønskesedlen, men det tog dog 4 dage før den drøm var opfyldt, og vi alle kunne ånde lettet op! Vi nedlægger hver sæson to tyre på området, og det har vi kunnet gøre igennem en lang årrække. Størsteparten af dyrene på dette område nedlægges på friland - det var faktisk kun bjergrørbuk og steppezebra som blev jaget på selve farmens kerne.

På denne årstid er der overalt i bjergene blomstrende agaver og det blev da også til et portræt af de to unge jægersmænd - blisbukken blev nedlagt af yngstemand og med på billedet er både Sako og Harald II, mens Amarula var på barselsoverlov hjemme i Pretoria - hun forventes at nedkomme i slutningen af juli måned. Herunder poserer vovserne med en smuk steppezebra nedlagt med min Schultz & Larsen riffel cal. 30:06, monteret med Niels Sonic lyddæmper og med anvendelse at blyfri Sonic Ballistic ammunition.

Senior havde denne gang et ønske om at nedlægge en almindelig rørbuk, men det holdt hårdt at finde en pæn tyr i det høje græs og dårlige vejr, så det var først til allersidst at vi fik en sådan i skumringen. Til gengæld nedlagde vi for første gang i en årrække en bjergrørbuk, da vi har haft en frivillig fredning i stand, men følte at bestanden har nået et niveau, hvor vi godt kan høste en enkelt buk hvert år. En voksende bestand af ørkenlos, kombineret med krybsskytteri med hunde, hvor de lokale zuluer driver rovdrift på diverse små antiloper i bjergene - udelukkende med det formål at drive væddemål på hundenene. Et stort kulturelt problem for landejerne i denne del af Sydafrika.

De unge mennesker fik lov til at skyde en del vortesvin til farmerens kødgryde og et fint hulepindsvin blev det også til. Ind imellem var der heldigvis tid til hyggeligt samvær omkring pejsen, og var afgående assistent Asger fik nedlagt en blisbuk og hans afløser Marcus blev introduceret til assistentjobbet, samtidigt med at tidligere assistent Jeppe var behjælpelig på jagten.

EN GOD MORGEN VED LIMPOPO 26/06/2024!

Vi er taget på lidt hyggejagt med nuværende og forhenværende assistenter ved Limpopo og heldet var med gutterne her til morgen, da de nedlagde to virkelig flotte buskbukke nede ved floden. Dertil kommer hyggelige stunder omkring lejrbålet og lejligheden til at rydde lidt ud i sjakaler og andet rovtøj. Det er ikke hver dag at der er samlet 3 tidligere og 1 nuværende - fra venstre Marius Relund, Jeppe Roland Lykke, Emil Kørup Andersen og Asger Oxenbøll Laursen - alle gæve gutter!

Vejret spillede ikke just med os på årets anden drivjagt i Karoo ørkenen, men vi fik dog stadigvæk nedlagt over 40 springbukke, selvom det var svært at få holde på dem i den stærke blæst. Se program for drivjagt 2025 på dette link!

Med det dårlige vejrlig valgte vi at benytte de to første døgn til lidt blandet trofæjagt, og man må sige at vi havde et fint resultat.

Onsdag kunne det endelig gå løs med springbukkejagten på de store åbne vidder, og der var spænding fra start til slut. Særligt smukt er det når en nedlagt springbuk folder rygfolden op og giver jægeren mulighed for at dufte til moskusduften der kommer ud.

Efter afslutningen af den lange såt er det altid spændende at komme ud til posterne for at se dagens resultater, og det var nogle glade jægere den dag! Bagefter kunne vi, takket været assistent Asger, holde en ekstra flot vildtparade, hvor der blev blæst til frokost på jagthorn! Asger lægger både arbejde og sjæl i at blive en rigtig god hornblæser, og det sætter lidt ekstra kolorit over en god jagtdag, når en af deltagerne mesterer denne kunst. Skal nok give ham nogle fine jagtinvitationer i årene der kommer!

Flere af deltagerne fik også lejlighed til at nedlægge den sorte farvevariant at springbuk, og en enkelt fik en rigtig fin vædder af mankefår på en ubegribelig spændende jagt i bjergene den sidste dag! Derved var det JAGT FORBI i Karoo for 2024, men vi siger på gensyn i 2025, og har nogen lyst til at se programmet, så tryk på billedet herunder!

Før afgangen mod Karoo blev der også lejlighed til at lufte haglgeværerne på et duetræk i en mark med milokorn nord for Pretoria.

Sidste gang vi besøgte Limpopo var højdepunktet at vi traf en leopard med 2 unger nede ved floden, men leoparder ser vi hver eneste sæson - til gengæld har vi aldrig nogensinde set, ej heller landejeren, en afrikansk odder, men det fik vi denne gang, og vi troede næsten ikke vore øjne. Kunden har været flere gange ved Limpopo med faderen, men denne gang var han blevet udskiftet med fruen, som startede ud med at nedlægge et flot vortesvin.

Desuden blev på denne første del nedlagt stribet gnu og zebra, men når man har været på samme område før, bliver ønskelisten jo lidt mere specifik, så vi drog hjem til Pretoria for et stop-over, inden den lange vej ned til Zululand og Drakensbjergene. Her stod der specielle arter som penselsvin og hulepindsvin på listen, og det er lidt mere kompliceret, men begge lykkedes dog - det gjorde elanden til gengæld ikke - i det lidt grunsede vejr holdt de sig inde i den tætte busk, og det var først da vi forlod stedet for lufthavnen, at tyrene naturligvis dukkede op! Forinden havde vi dog også nedlagt en almindelig rørbuk, så 3 nye arter kunne føjes til listen!

Fruen kunne tilføje en blisbuk til starten på den jagtlige karrierre, og så blev vejret til slut ganske meget bedre, og gav os mulighed for at nyde den smukke natur i Drakensbjergene.

Det er vor 33. sæson i Karoo ørkenen, hvor vi hvert år tager små grupper af jægere på en kombination af drivjagt på springbukke, trofæjagt og fuglejagt - en rigtigt hyggejagt, som vi har mange gengangere på, hvilket også var tilfældet denne gang. Med kun 3 jægere var det svært at dække de enorme springbukke såter af, men vi fik fyldt fryserummet pænt op med en snes springbukke, og så returnerer vi i juni måned med et større hold på 8 jægere. Herover er det en Hartmann's zebra - i Namibia går den ofte under betegnelsen "bjergzebra" - den er særligt smuk med sine vertikale striber på ryggen, og lidt klarere farver en vor normale steppezebra (Burshell's zebra). Vi fik nedlagt 2 af slagsen, men denne sidste gav os en særligt spændende jagt med flere timers intensiv pürsch igennem halvåbent krat. En fin afslutning på fire travle jagtdage.

Vi nåede 2 springbukke såter på de fire dags ophold i Karoo ørkenen, og det gav mange spændende situationer, og bestemt ikke nogen nem opgave at forsvare posten i det åbne landskab. Som en særlig luksus er vor assistent Asger en gedigen hornblæser og leverede "dyrets død", da springbukkens død vist endnu ikke er blevet komponeret!

Højt på listen over trofædyr var sabelantilopen og vi fik en rigtig flot tyr, som kunden besluttede at udstoppe på samme måde som en af vore kunder i London fik gjort, så den bliver flot på væggen her til jul! Den anden jæger nedlagde til gengæld et mankefør, hvoraf der findes en fin bestand på området - det er Afrikas eneste vildfår, men jages også i Spanien og i Texas.

Sidst, men ikke mindst, blev der lejlighed til lidt blandet fuglejagt - først en duejagtsdag nord for Pretoria og senere et par ande- og gåsetræk ved Oranje floden i Karoo ørkenen. Vi har allerede sat datoer på drivjagten i 2025 - tryk på dette link

I den forløbne weekend var der travlhed ved kødgryderne, da vi havde en gruppe på 14 personer ved Limpopo Tented Camp - heraf 3 jægere, og blot på en enkelt lørdag lykkes det, takket været perfekt jagtvejr, at nedlægge buskbuk, impala, oryx og vandbuk. Med en tilstundende 50 års fødselsdag, blev der også tid til en fejring og et par melodier på jagthornet ved lejrbålet.

Ind imellem de to jagtsafarier forblev vor assistent Asger ved Limpopo og fik sig en massse spændende jagtoplevelser - hjalp lidt med rovdyrskontrol ved at nedlægge en sortrygget sjakal.

Omsider kunne vi returnere til vor hyggelige jagtlejr direkte ved Limpopo floden, som var helt tørlagt da vi kom, men det var den til gengæld ikke efter dagelang regn i opfangsområdet og en mudret oplevelse at pürsche langs med floden. Da den unge jæger nedlagde hans første stykke vildt, kvitterede assistent Asger med Halali på jagthornet - noget som han sikkert ikke glemmer lige med det samme. Vor Bayerske bjergschweisshunde familie, som nu tæller 3 medlemmer - Harald og Amarula og efterkommet Sako havde også en kanon uge deroppe!

Det lykkedes trods vore klimatiske udfordringer både far og søn at nedlægge en fin impala buk på denne far/søn jagt.

Øverst på ønskelisten stod den smukke sabelantilope, men efter mange svedige "nær-chancher" lykkedes det første den sidste eftermiddag at afgive skud, og desværre en smule bagligt, så vi fandt den først da gæsterne var kørt videre på fotosafari næste morgen, og leder nu med lys og lygte efter et nyt hovedskind til den smukke tyr på 46"!

Årets andet hold jægere bestod af en genganger med specielle arter på ønskeliste, som f.eks. brun ko-antilope/tsesseby (herover) og rød hesteantilope/roan (herunder). Begge dele lykkedes, men vi måtte igen kæmpe med regnvejrsdage og vanskelige forhold.

Kammeraten fra Letland havde mere almindelige arter på ønskelisten, men begge ville gerne nedlægge stribet gnu/blue wildebeest, og det lykkedes da også, selvom den ene gnu var et meget vådt eksemplar af arten!

Det lykkedes også begge jægere at nedlægge den hvidhalede gnu - en ganske spændende jagt, fordi de lever i det åbne land, og kræver en ganske god teknik at pürsche sig på skudhold - se filmen herunder!

Et meget fint skud fra Viper-Flexen på meget langt hold bragte denne blisbuk i gulvet med en perfekt bladkugle.

Vor jæger fra Letland havde ikke den røde ko-antilope på ønskelisten, men blev alligevel fristet - også et fint trofæ, hvis man kun ønsker skalmontering, for her tager denne art sig smuk ud på en plade. Arten th herover er sabel oryx (scimitar-horned oryx), som i dag næsten er udryddet i sit oprindelige område i Chad i centralafrika, men til gengæld stortrives i både Sydafrika og Texas!

Slutteligt fik vor jæger fra Letland nedlagt en dejlig gammel springbuk. Vi havde i det hele taget nogle hyggelige dage, og fik hilst på min hjemmeavlede Bayer Baldru - assistent Asger tv kunne fejre hans 21 års fødselsdag, hvilket er en ret stor begivenhed i Afrika!

Med usædvanligt meget nedbør i visse områder og en sen afslutning på regntiden har vi ikke haft den letteste start til 2024 sæsonen, og i 2025 ønsker vi ikke at tage reservationer ind til jagt ved Limpopo og bushvelden før 1/5, så vore gæster kan få de helt optimale betingelser. Vi har andre områder som kan anvendes lidt tidligere, men generelt kører jagtsæsonen i Sydafrika fra april-september, udover MiniSafari'er på Highvelden, som kan gennemføres året rundt. Netop her startede vi ud lige efter nytår 2025.

På dette område bor man komfortabelt i en dejlig camp med udsigt til fiskesøen og det dyreliv omkring lodgen, som vi i årevis har holdt fredet, så også ikke-jægere kan få en på opleveren. Hovedattraktionen på området er især bestanden af springbukke kun et par timers kørsel fra Pretoria, og så en meget stærk bestand af blisbukke. Denne gang nedlagde vi for første gang den gule farvevariant af blisbuk (herunder tv) og en smuk steppezebra (Burshells zebra), hvoraf området har en meget stærk bestand.

Selvom det er let at spotte dyrene i det mere åbne landskab er det til gengæld en betragtelig opgave at pürsche sig tæt på, og få et godt trofædyr på skudhold i de ofte store flokke af især blisbukke.

Vi lader billeder fra 2023 sæsonen stå lidt endnu herunder, så I sammen med vore gæster kan nyde de fine jagtresultater.

Vi starter normalt først jagtsæsonen i starten af april, når betingelserne er optimale for succesfuld jagt, men tyvstartede dog lidt i januar måned med en MINI-SAFARI på Highveld distriktet. Her foregår jagten i et mere åbent landskab i en klimatisk zone, som tillader jagt året rundt. Kig med herunder hvad vi oplevede i jagtsæsonen 2023.

Der er jo en grund til at vi afholder os fra at tage de store jagtsafarier ind i sommermånederne, men det vejr vi oplevede på Highvelden i den seneste uge var selv for sydafrikanske forhold usædvanligt, og gjorde det vanskeligt at gennemføre jagten på grund af dårlig sigtbarhed. Vi nåede dog at udnytte de få ophold i vejret og fik nedlagt både blisbuk og springbuk, og vor assistent havde fået en blisbuk foræret af en tidligere kunde, og dermed kunne vi melde "Jagt forbi" for jagtåret 2023. Alle trofæer fra slutningen af sæsonen, samt en import fra Namibia, vil blive færdigt udstoppede inden juleferien og afsendt i slutningen af januar 2024, når fragtpriserne igen normaliseres. Trofæerne fra slutningen af 2022 og begyndelsen af 2023 er klar til udlevering i København 03/11/2023.

Årets næstsidste jagt gik til Highvelden, som med sine åbne vidder og bjerglandskaber er den mest velegnede destination for jagt i sommerhalvåret. Hovedformålet med denne jagt var at nedlægge en stor gammel elandtyr, og det må siges at dette lykkedes til fulde. Efter et par tidligere fejlslagne forsøg i Sydafrika og Botswana troede vi godt nok at fiaskoen skulle gentage sig, da vi nærmest druknede i regn på den første jagtdag, men så tittede solen frem fra skyerne den følgende morgen, og vi hankede op i Viper-flex'en skydestokken og den gamle Schultz&Larsen riffel, ladet med Sonic Ballistic blyfri ammunition. Høreværn benytter vi ikke længere, nu hvor riflerne er montoret med Nielsen Sonic lyddæmpere. Som det fremgår af billeder var vi også velforsynede med Bayerske bjerg schweisshunde - efter Amarula's nylige kuld på 10 hvalpe er der nu installeret afkom på 4 af vore jagtdistrikter!

Det andet store ønske var at nedlægge en uldrørbuk (Vaal rhebok), og det er ikke en særligt almindelig vildtart, som kræver et bjergrigt terræn, som er biotopen for dette meget specielle dyr. Vi fik en ældgammel buk med en slidt hornspids, men det var jo kun et ekstra plus at nedlægge et så gammelt dyr. Skudafstanden var betragtelig, og med det lille mål må det siges at være et pletskud af dimensioner og glæden var stor, da den havde stået på ønskesedlen i mange år. Tag et kig på filmen nederst, som viser jagten på begge disse to dyr.

De to sønner havde 2 gange tidligere været på en far/søn safari i Sydafrika, og denne gang stod kun en fin springbuk på ønskesedlen og den blev nedlagt på andendagen sidst på eftermiddagen. En dejlig Highveld springbuk med tilbagesvungne horn, som viser at det er et modent trofædyr der blev nedlagt.

Igen i denne sæson gik turen den lange vej til det østlige Kapland, for at jage kafferbøffel med en far/søn duo, der leverede fremragende skydning og nedlagde to bøfler på safariens første to dage - begge med en enkelt ren bladkugle og blot en enkelt kontrolskud. Det var et brag af en start, og opfyldte i den grad gæsternes drøm om en kvalitetsjagt på udvoksede bøffeltyre.

Det hævdes at man ikke er rigtig voksen før man har nedlagt en bøffel, og så må man jo sige at Snr. tog nogle år om at blive det - et stort øjeblik, når en sådan gammel jagtdrøm er gået i opfyldelse og man kan betragte et dejligt trofæ og glæde sig over et godt skud!

At bjerge en kafferbøffel i uvejsomt terræn er et team-arbejde, men heldet var at begge bøfler faldt på steder, hvor de kunne bjerges og læsses på en firehjulstrækker, så man ikke var nødt til at bære dem ud.

Den næste art på ønskesedlen var en bjergrørbuk, da begge tidligere havde nedlagt almindelig rørbuk på en jagt i Drakensbjergene, og det må siges at være ganske ukompliceret i denne del af Sydafrika, hvor der findes en meget stor bestand.

Senior havde ogå tidligere nedlagt buskbuk ved Limpopo, men holder af jagten på disse sky dyr, og fik en buk på en fin pürsch. Det blev også til et par afskydnings impalaer - ikke helt den størrelse vi kan forvente ved Limpopo, men et godt tidsfordriv nu da alle ønskerne efterhånden var opfyldt.

Det gjalt også vortesvin - vi er forvænte med store orner ved Limpopo, men i det østlige Kapland er det ikke helt så let at opdrive gode trofæer på grund af undergrunden og genetisk mindre stærke vortesvin, men hvis begge tænder havde været intakte på ornen, ville det have været et virkeligt godt eksemplar, og den største nedlagt på området i mange år!

Jagten på ørkenlos i denne del af Sydafrika er virkelig spændende - se filmen herunder fra vore oplevelser i den forløbne uge!

Se video fra jagten på ørkenlos

Vor assistent Rasmus blev indviet som jæger!

Som I kan se var det en yderst succesfuld uge, med god jagt og fine trofæer, men det er ikke nok til at sikre en succesfuld jagt - det er en kombination af god jagt og forplejning, men i høj grad også godt selskab, og det har man i denne del af landet, hvor efterkommerne af de engelske 1820 settlers har holdt stilen, og driver gentleman business og udgør et yderst behageligt bekendtskab. Så hellere et par tommer mindre i bogen, for det er samværet der betyder allermest for en succcesfuld jagt - og så naturligvis at trofæerne bliver leveret til tiden. Vi har en meget stor forsendelse på vej til Danmark lige nu, og endnu en forsendelse i november måned, så der er travlhed hos Trans African Taxidermists cc med af få det hele færdigt.

I denne uge startede vi ud med en 2-dages jagt på Highveld, med en afstikker til et nærliggende jagtområde, hvor vi tidligere på året havde set en kæmpe kudutyr, men heldet var heller ikke med os denne gang - til gengæld fik denne dejlige familie 10 stykker vildt på tasken og mange spændende jagtoplevelser. De kom første gang under pandemien, med talrige tåbelige restriktioner i både Sydafrika og Danmark, men denne gang kunne vi for alvor nyde friheden uden at skulle smugle vor Gin&Tonic under saltsække op til Limpopo, hvor vi tilbragte de sidste 4 dage.

Jeg var næsten lidt flov over at det ved tilfældighedernes spil blev de tre unge jægere som nedlagde samtlige 10 stykker vildt, og her er vi på Highvelden, hvor det lykkedes at nedlægge 2 zebra hingste i det relativt åbne landskab. Det er dog et stort privilegium at kunne give sine børn en sådan oplevelse, og vi har mange på besøg pga vort far/søn/mor/datter "special", som gælder for både Limpopo og Drakensbjergene. Der kræves ikke jagttegn for jagtudøvelse i Sydafrika, og hos os er det tilstrækkeligt med lidt skydetræning hjemmefra - det jagtlige skal vi nok hjælpe med, og også opdrage de unge mennesker til at jage på en sporty facon, så man bagefter kan mindes både jagten og dens strabadser.

Inden vi forlod Highvelden og drop på den lange tur mod Limpopo fik vi nedlagt 1 blisbuk, 1 springbuk (øverst TV) og 1 almindelige rørbuk (øverst TH). Dermed havde vi haft en brandstart på turen, før vi tog hul på den noget sværere pürschjagt ved Limpopo floden, hvor familien allerede havde nedlagt de fleste arter under det tidligere besøg.

To af de unge jægere fik begge nedlagt fine stenbukke - en lille væver antilope, som let skjuler sig i græsset.

Lige ved solnedgang lykkes det at nedlægge en virkelig flot oryxtyr, og der blev også nedlagt en pæn impala buk.

Vor assistent Mikkel forlængede turen med et par ekstra dage ved Limpopo, som bliver hans sidste jagttur før han returnerer til fædrelandet, og vi får en ny mand på banen.

I den forløbne uge gennemførte vi en jagtsafari i Drakensbjergene - lige på kanten af Zululand, hvor vi har gået på jagt i næsten 40 år. Det specielle ved dette område er at størsteparten af distriktet er friland, og vi nedlagde faktisk 5 af de 6 arter på friland, alle pånær eland. Det er dog aldeles uden betydning for jagtens kvalitet, for at jage en elandtyr i den bjergrige hegnede del af distriktet er særdeles svært, og vi fik først elandtyren på den allersidste jagtdag. Det er i det hele taget ikke noget som bør være en del af overvejelserne for en jagt i Afrika, for det er tæller er jo i første omgang arealets størrelse, men bestemt også at dyrene rent faktisk er sky og svære at jage, men samtidigt har det også den fordel at det sikrer vildtpleje uden tab til nabodistrikter eller krybskytter, og at ikke helt udvoksede trofæer kan gemmes til den følgende sæson. I min tid i Afrika har jeg jaget flere sæsoner i Uganda på friland, og at det skulle være mere sportsligt er svært at få øje på - impalaerne og til en vis grad bøflerne deroppe var nærmest håndtamme og man kunne helt åbent vade ind på 50 meters afstand, mens det kræver en stor indsats at komme ind på 150 meters skudafstand af impalaer på vore jagtområder i Sydafrika, så lad det argument ligge hjemme, og glæd Jer i stedet over den fremragende vildtpleje, som er muliggjort af afgrænsede områder i Sydafrika, som naturligvis skal have en væsentlig størrelse. Nyala tyren herover er meget gammel, med kraftige horn og en tyk nakke - det blev nedlagt på en spændende pürch og gik kun 20 meter med en perfekt kugle.

Mikkel, som på Instragram har profilen @jagtmikkel har siden barneårene drømt om en dag at nedlægge en kudutyr, og det lykkedes på en 2-timers pürsch i Drakensbjergene. Vi nedlægger en eller to tyre på distriktet hvert år, men de veksler meget mellem nabo områderne, afhængig af vegetation og årstider. I Sydafrika er vi i den heldige situation at der ikke kræves jagttegn for jagtudøvelse, og jeg føler mig meget priviligeret over hver sæson at kunne guide et stort antal børn og unge til deres første store jagtoplevelser. Jeg har haft dem helt ned til fem års alderen på far/søn/datter kombijagter, og størsteparten skyder fremragende, og min opgave er at vise dem alle facetter af naturen og nyde oplevelserne og sikre at de suger alle indtrykkene til sig, så de ender med at blive rigtige jægere, og ikke blot trofæsamlere.

Blisbukken er det åbne lands dyr, og kan være svære at komme på skudhold af, da de ofte holder en sikkerheds afstand på 3-400 meter, men med lidt list lykkedes det at komme ind på 220 meter af denne store buk, og Mikkel nedlagde den med en perfekt bladkugle. Jeg holdt et stykke derfra med bilen, og Harald II tog den direkte ud af sidevinduet på Hilux'en og var fremme ved blisbukken længe inden os!

På denne årstid er Drakensbjergene præget af blomstrende agaver, som tiltrækker små farverige sunbird (kolibrier) og andre smukke fugle, og vi tog os tid til at suge alle indtrykke til os, ind imellem jagt på penselsvin og almindelig rørbuk. Der blev sågar tid til et aftentræk på gæs og andefugle, hvor vi nedlagde de kæmpestore sporegæs og nilgæs, og desuden gulnæbbet and og krikand.

Sidst, men bestemt ikke mindst, nedlagde Mikkel på en spændende bjergpürsch Afrika's største antilope - elanden, på 220 meter fra Viper-Flex skydestokken, hvor han anvendte min Schultz&Larsen riffel monteret med Nielsen Sonic lyddæmper og ladet med blyfri Sonic Ballastic ammunition - så kan det næppe blive mere dansk? Kig på de to små film herunder og se hvor store oplevelser vi havde i den forløbne uge!

Sidste gang jeg gik på jagt med denne kunde var for 33 år siden, og for 22 år tilbage købte han en riffelpibe i kaliber 375 HH Magnum, i håbet om en dag at få lejlighed til at nedlægge en stor bøffeltyr! Den drøm gik i opfyldelse i den seneste uge, med en fantastisk situation hvor bøffeltyren kom løbende imod os, og blev nedlagt på ganske tæt hold med 2 kugler på bladet, og en sikkerheds fangstkugle til slut. Se filmen herunder fra vor spændende jagt. Også i denne sæson er der planlagt en række bøffeljagter, men alle i Sydafrika. Den jagt som vi laver på kafferbøffel er absolut ligeså sportslig som i nabolandene. Trofæafgiften en anelse højere, men dagsrater, altså det som skal betales forud, er langt mindre end i Zimbabwe, Zambia og Botswana, og udgifterne til spedition og udførselstilladelser kun en brøkdel. Derfor vil vi fremover koncentrere os om at markedsføre højkvalitet bøffeljagt i selve Sydafrika, og benytte Zimbabwe til arter som elefant, løve, leopard, flodhest og krokodiller, og lade vore gæster få gavn af den lave Rand kurs.

Vi startede dog lidt mere udramatisk med at pürsche os ind til diverse åbninger i bushen og var heldig at finde denne gamle gnutyr i skyggen af et træ, hvor den blev nedlagt med en perfekt bladkugle.

Næste art på ønskelisten var den røde ko-antilope, og den fik vi efter en meget spændende pürsch, hvor vi måtte afvente at den kom fri af en busk. Det blev nervepirrende, da en helt flok tyre var meget tæt på os, men også dette lykkedes.

Sabelantilopen var den tredje og sidste art, udover bøflen, på ønskelisten, og da den var leveret vendte vejrliget og vi benyttede lejligheden til at nedlægge en springbuk med vor assistent Mikkel, hvorefter vi returnerede før tid til basen i Pretoria og fik tid til lidt indkøbsture og aflevering af trofæer til konservatoren. Mikkel fik en dejlig gammel buk med bagoverbøjede horn og har dermed nedlagt de første 3 antilopearter til samlingen! Film følger lidt senere på ugen!

Da vor sjællandske jagtgruppe var rejst hjem, overtog vestjyderne fronten ved Limpopo, og det blev 4 travle dage, hvor hver deltager fik nedlagt 2 stykker vildt, og alle 3 besøgende jægere fra Danmark fik den impala med hjem, som de havde drømt om. I tillæg til dette blev der nedlagt både kudu, vandbuk, buskbuk og vortesvin. Ingen af de 3 besøgende havde jagttegn hjemmefra, men det er jo uden betydning hernede.

Ikke mindst denne turens sidste impala blev der kæmpet for, men når enden er god er alting godt, og der var højt humør, da vi blev mødt af de andre og de fandt ud af at vi nu havde fuldt hus!

At nedlægge en flot vandbukke tyr som sit allerførste stykke vildt må siges at være en god start til den jagtlige karrierre, og smilet var da også stort, da vi lige før de sidste solstråler kunne betragte denne smukke tyr.

Et enkelt vortesvin blev det til, og vor assistent Mikkel kunne tilføje endnu et smukt trofæ til samlingen - en buskbuk.

Efter en uge med hyggeligt samvær ved Limpopo i felten og omkring lejrbålet gik turen tilbage mod Pretoria for lidt bytur og besøg ved Trans African Taxidermists cc, som var ved at sminke en af de bøfler, som skal med juli forsendelsen til Danmark.

En af vore stamkunder ved Limpopo returnerede for 13. gang til Limpopo Tented Camp, denne gang medbringende to jagtkammerater. Han selv jager mest vortesvin, og også i denne uge lykkedes det at få et par virkeligt flotte orner på tasken!

Ugens største vortesvine orne med vore uundværlige og populære Bayerske Bjerg Schweisshunde Amarula og Harald II.

Også en kudutyr lykkedes det at nedlægge og herunder fra venstre buskbuk, oryx og vandbuk.

I forbindelse med et besøg på et nyt terræn med rekordstore kudutyre, fik vi indviet den nye assistent Mikkel som jæger i Afrika med denne smukke impala buk. Harald II ser mindre begejstret ud, mens højgravide Amarula er med på løjerne!

Et par af vore gæster var på en rundrejse i Botswana, Zimbabwe og Namibia, og under denne tur havde vi arrangeret en kort jagt hos vor kollega nær Namib Naukluft National Park. Det blev til et par fine trofæer til supplering af den tidligere Limpopo tur.

Vi havde også et hyggeligt genbesøg fra tidligere assistent Marius, som var her sidste jagtsæson, og denne gang bruger han sommeferien i Zimbabwe, hvor han hjælper vor kollega i campen. Der blev under det korte stop lejlighed til en lille duejagt.

Søren var for snart mange år siden assistent ved Jensen Safaris og i forbindelse med et jobskifte fik han lyst til et nostalgisk genbesøg ved Limpopo og brugte nogle dage på jagt og naturoplevelser.

Det lykkedes Søren at nedlægge både en oryxtyr og en zebra, som han kunne tilføje samlingen af sidste ophold.

Vi har gennem mere end 25 år jaget på det samme terræn i Karoo ørkenen, men måtte holde en ufrivillig pause under Coronaen, som faldt sammen med en alvorlig tørke i området, som nødvendiggjorde at vi holdt en pause, så bestanden kunne komme på fode igen. I år var vil tilbage og havde 5 dejlige dage med godt kammeratskab og afveksling med jagt på gæs og duer. Sidstnævnte gav et begrænset udbytte, da duerne ikke havde afgrøder der koncentrerede trækket, og gæssene i nogen grad ligeså.

Udover springbukke jagten drev vi også forskellig trofæjagt, og fik bl.a. nedlagt ikke færre end 3 mankefår, som er det eneste originale afrikanske får, udover den Nubiske ibex. Det er en udfordrende jagt, og man er nødt til at bære de nedlagte dyr ud med håndkraft, da terrænet ikke er farbart for motorkøretøjer. Der blev også nedlagt en impala og en rød ko-antilope.

Klimatisk set er Drakensbjergene velegnet til jagt på andre årstider end bushvelden ved Limpopo, fordi der er flere åbne områder, men i år havde vi en vanskelig uge pga det usædvanlige regnfald som ramte jagtområdet i marts måned. Tilmed medførte fuldmånen at penselsvinene svigtede os ved foderpladserne, hvor de ugen før havde været til stede næsten hver eneste nat. Det blev dog alligevel en god uge på denne far/søn jagt, som det vil fremgå af billederne herunder.

Mens græsset på højsletten mange steder stod meterhøjt, havde landejeren for nogle uger siden afbrændt et stykke af græsset og det lokkede de store græsædere ud fra det høje græs, som samtidigt gav os mulighed for at pürsche tættere til en flok røde ko-antiloper. De har været trængte på grund af tørke og krybskytteri med hunde, som er så omfattende i Zululand, og ikke prioriteres af politiet, så vi har i de seneste tre år fredet bestanden. Heldigvis er der nu mange kalve og samtidigt to store tyre i flokken, og vi besluttede at nedlægge den ene. Det skete med en velrettet bladkugle fra Viper-Flex skydestokken - og sågar også fra min Schultz&Larsen riffel, ladet med blyfri patroner fra Sonic Ballistic. Riflen er tillige monteret med en Nielsen Sonic lyddæmper, som udover at begrænse larm og rekyle også har den velkomne effekt, at man altid kan høre kugleslaget, hvilket er og bliver den bedste indikator på om et stykke vildt er truffet eller ej.

Både far og søn fik en virkelig god blisbuk - problemet er ikke at finde disse åbne lands dyr, men i høj grad at komme tæt nok på til at kunne afgive et skud, men med lidt snilde lykkedes det, og ude i det åbne landskab kunne vi samtidigt nye synet af både krontraner og Sydafrika's nationalfugl den blå trane. Som det fremgår at billederne, havde vi strålende vejr hele ugen.

Nyalaen kan derimod bestemt ikke betegnes som det åbne lands dyr - de lever i tæt buskads i bjergkløfterne og er særdeles svære at  jage. Vi benytter saltslik for at styre tyrenes rutiner, og på fjerdedagen lykkedes det efter en kort anstand omsider at få en god tyr på skudhold. Dagen før havde vi forsøgt at drive nogle af kanterne og stå for, men fik kun chance til en ung tyr. Dejligt var det dog, at vi allerede på andendagen oplevelede at se i alt 16 nyalaer på kort tid, herunder særdeles mange hundyr med afkom. De får 3 kalve på 2 år, og er dermed særdeles produktive. Klik på billedet herover for at se en kort videofilm fra jagten.

Zebraen stod også på ønskelisten, og vi var egentlig taget på en tidlig morgenpürsch efter en stor vandbukke tyr, som havde vist sig tidligere morgener. Den kom dog ikke, men til gengæld spottede vi nederst på bjergsiden en lille flok på 4 zebraer, og efter en spændende pürsch lykkedes det også at nedlægge en smuk hingst fra skydestokken. Hvad der var særdeles heldigt var at den faldt på et sted, hvor vi lige netop kunne bakke op med traktor og lad, og læsse den direkte. Dagen før så vi en enkelt zebraflok på 26 individer, hvilket er min personlige rekord fra området, så bestanden i høj grad vokset sig stor og stærk.

Det blev også til en sortrygget sjakal og et lille vortesvin til kødgryden - begge dele er gratis, og så lykkedes det kl. 01:45 den sidste dag omsider også at nedlægge et hulepindsvin, som vi så kunne tage med hjem og fryse ind til konservatoren - det foretrækker de, da det ellers kan være svært at få piggene til at stå korrekt på det færdige trofæ. Vi vil gerne endnu en tur til Drakensbjergene i juli/august, hvor afgrøderne er høstet og chancerne for både almindelig rørbuk og penselsvin er optimale, så kontakt os for et tilbud på en jagt i dette smukke naturområde.

TEST

Endnu en lille sommerjagt ved Limpopo - der blev arbejdet for de to trofæer, men smukt at se floden med masser af vand og grøn natur overalt, og rart at kunne sige at man har gjort en indsats.

Vi var et smut ved Limpopo med vor assistent Jeppe, som er rejst mod New Zealand for at assistere en kollega i de følgende 3 måneder, men nåede at give ham et par rigtigt gode jagtoplevelser med en vortesvine orne og en virkelig god buskbuk.

Hovedformålet med den lille afstikker på 80 års fødselsdagsturen var at nedlægge en god sabeltyr, og det må siges at vi fik en god start på jagtsæsonen 2023 ved at nedlægge denne smukke tyr efter en spændende pürsch.

Til slut blev der også tid til en lille afstikker i bushen, hvor denne ungjæger blev indviet i jagtens glæder ved at nedlægge en smuk impala buk. Tilmed med en hel perfekt bladkugle på pürsch, nedlagt fra en danske Viper-flex skydestok, med en Schultz&Larsen riffel monteret med en NielsenSonic lyddæmper og minsandten også tilhørerende Sonic Ballistic blyfri ammunition! Vor assistent Jeppe har det utaknemmelige job at køre vore to Bayerske bjergschweisshunde i stilling for fotograferingen, og det kan godt være lidt af en mission med to så livlige vovser!

Vi har også haft to gæster hos vore samarbejdspartnere i Namibia, som på en kort jagt nedlagde 3 fine stykker trofævildt fra stribet gnu, oryx antilope og springbuk - især den sidste er imponerende i størrelse, som det ofte er tilfældet med trofæer fra det land, som har en særlig stærk stamme af springbukke.

Indhent tilbud på jagtsafarier fra Jensen Safaris på jensen@icon.co.za